Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 290 – 28. august 2009 – side 2

Præsidentvalg i Afghanistan

Lene Junker

Torsdag den 20. august var der præsidentvalg i Afghanistan. Besættelsesmagterne håbede at kunne bruge valget som bevis på fremskridt i Afghanistan og dermed til at retfærdiggøre den fortsatte krig.

Vestlige medier har fokuseret på Talibans forsøg på at forstyrre valghandlingen, som om Taliban var det eneste problem for valget. Men der er mange andre problemer i Afghanistan.

Først og fremmest er Afghanistan et land, som er ødelagt af mange års krig. Desuden er Afghanistan besat af fremmede tropper. Der kan ikke foregå frie valg i et land, som er besat.

USA og NATO støtter Karzai, men de ønsker ikke han skal vinde alt for overbevisende. Dels er han kompromitteret af korruption, og dels er han ofte lidt for kritisk over for besættelsesmagterne hårdhændede behandling af civile afghanere.

Karzai har tilladt at krigsherren og krigsforbryderen, Abdul, Rashid Dostum, kunne vende hjem fra exil. Ellers havde Karzai mistet stemmerne fra Dostums støtter.

Karzais regering og administration er ustabil. Den hænger kun sammen med støtte fra krigsherrerne. Regeringen opretholder en vis kontrol ved at lave aftaler med krigsherrerne i hver deres område.

Desuden har Karzai lavet en lov, som sælger de afghanske kvinders rettigheder til fordel for støtte fra fundamentalisterne ved valget den 20. august. Det har f.eks. betydet en lovliggørelse af voldtægt i ægteskabet, samt at en mand har ret til at sulte sin kone, hvis hun ikke vil have sex med ham.

I andre områder har Karzai spillet på sit etniske tilhørsforhold til pastunerne i syd for at samle stemmer.

I Kandahar provinsen har Karzai via sin halvbror bestukket oppositionen med 20.000 dollars til at skifte side i valgkampen

Karzai er også gentagne gange blevet anklaget for svindel med stemmesedlerne.

Malalai Joya, medlem af det afghanske parlament, udtaler i anledning af valget:
“Lige som millioner af afghanere har jeg ingen forventninger til valget i Afghanistan. I et land, som styres af krigsherrer, besættelsestropper, Talibanoprørere, narkopenge og våben, kan ingen forvente et lovligt og retfærdigt valg. Blandt folk på gaden er den almindelige stemning, at alt er bestemt af USA og NATO i forvejen. Den virkelige vinder er allerede udpeget af Det Hvide Hus og Pentagon. Selvom der i alt er 141 kandidater, så er det store flertal af dem personer, som er kendte for at være ansvarlige for den nuværende situation i Afghanistan.

Karzai har indgået aftaler med brutale krigsherrer og fundamentalister for at fastholde sin position. Selvom vores grundlov forbyder krigsforbrydere at stille op, så har Karzai udnævnt to krigsherrer fra den Nordlige Alliance som sine vicepræsidenter.

Valgkommissionen afviste dem ikke, og heller ikke et andre, der var anklaget for krigsforbrydelser. Så blandt kandidaterne finder man også tidligere russiske støtter og en tidligere Talibanleder“.
(Se hele udtalelsen på www.stopwar.org.uk)

Resultatet af valget kendes først engang i september. Karzai skal have over 50 pct. af stemmerne for at undgå en ny valgrunde. Ved avisens deadline så det ikke ud til, at han når det.

Yderligere information, baggrund, protester mv.:
www.stopthewarinafghanistan.org
www.rethinkafghanistan.com
www.stopthewar.org.uk

Se også:
SAA 290: Flag på halv den 5. september
SAA 290: Husk alle ofrene – danske såvel som afghanske og irakiske

Flere artikler fra nr. 290

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Afghanistan

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2982 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside