Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 291 – 18. september 2009 – side 2

Krisen er ikke slut for verdens ledere

Alex Callinicos

Mindre end et år efter at Lehman Brothers gik, fallit er bankerne tilbage. Pustet op af nye profitter spiller de igen med musklerne.

Den kendsgerning plagede G20-finansministrene, da de mødtes i London i starten af september for at forberede det topmøde, der finder sted i Pittsburgh i USA 24-25. september.

Det bliver det tredje møde på mindre end et år blandt regeringslederne for verdens største økonomier – et tegn på hvor alvorlig den nuværende krise er.

Det spørgsmål, der tiltrak sig al opmærksomhed i London, var, om staterne skulle tvinge en øvre grænse ned over bankernes bonuser. Forudsigeligt nok var det staterne med store finansielle centre – USA og Storbritannien – der sagde nej, mens Frankrig, Tyskland og det meste af resten af EU sagde ja.

Men den strid er kun et symptom. Bankerne er allerede på udkig efter nye måder at vende tilbage til deres gamle tricks.

New York Times bragte for nylig en usædvanlig historie om planerne hos banker som Goldman Sachs og Credit Suisse om at købe livsforsikrings-policer og pakke dem til obligationer, som de vil sælge til investorer.

Det var lige netop den slags smarte ideer, der var medvirkende til, at det globale finanssystem eksploderede i 2007-8. “Vi håber på at få flokken på benene igen, efter at vi har ofret nogle stykker,“ sagde en investeringsbankmand til New York Times.

Så bankerne har intet lært. De er desuden desperate efter at undgå en større regulering af finansmarkederne, som ville stå i vejen for profitter og bonuser.

Arrogance

Det var grunden til den byge af skældsord, der ramte Adair Turner, chef for det britiske finanstilsyn (Financial Services Authority), da han foreslog at indføre en Tobin-skat på udenlandske finans-transaktioner.

Bankernes arrogance irriterer andre fremtrædende etablerede skikkelser. Gillian Tett, markedsredaktør på Financial Times, beklagede sig over, at for få bankfolk ser ud til at komme i fængsel for deres rolle i krisen: “Hvis ikke vi slår ned på finansfolkene, vil det blive vanskeligt at gennemtvinge en reel ændring i deres opførsel.“

Men bankernes genopblomstring er helt og holdent et resultat af regeringernes indgriben. En flodbølge af billige penge, der er blevet pumpet ind i det finansielle system af centralbankerne, har holdt dem oven vande og fået dem til at se profitable ud.

Dette bringer os frem til det virkelige problem, som G20 står over for: Er krisen ovre? Sidste vinter faldt de største økonomier lige så hurtigt eller hurtigere, end de gjorde ved begyndelsen af den store depression i 1929-30.

Nu viser det sig mere og mere, at hastigheden i faldet er langsommere, eller, i nogle tilfælde, er helt stoppet. Dette er næsten helt sikkert også en konsekvens af de gigantiske mængder af penge, som de større stater har pumpet ind i verdensøkonomien.

Fx har de kinesiske banker – efter ordre fra regeringen – lånt over 1000 milliarder dollars ud i første halvdel af 2009. Ifølge Barclays Capital stod Kina for al vækst i verdensøkonomien fra april til juni.

Dette forklarer formentlig, hvorfor store eksport-økonomier som Tyskland og Japan ser ud til at komme sig hurtigere end USA og Storbritannien. Kina er det centrale marked.

Så statspenge har skabt begyndelsen på et opsving. Men hvad så bagefter? Nouriel Roubini, den kendte “dommedagsprofet“ før finans-krakket, advarer mod, at der er en stigende risiko for en “dobbelt-recession“ – med andre ord, at det nuværende opsving vil blive efterfulgt af endnu en krise, måske i slutningen af næste år.

Roubini forudsiger, at opsvinget under alle omstændigheder vil blive “blodfattigt“, netop fordi problemerne i det finansielle system ikke er blevet overvundet. Desuden: Hvis stimulansen fra højere statsudgifter nedtrappes for tidligt, vil verdensøkonomien bryde sammen igen. Det er den fejl, som Franklin Roosevelts New Deal-regering begik, og som førte til den frygtelige recession i 1937-38.

Så det er derfor ikke overraskende, at G20 besluttede foreløbig at fortsætte med statslige økonomiske stimulus-programmer. Nej, krisen er langt fra ovre.

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2168, 12. sep. 2009

Flere artikler fra nr. 291

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Øk. kriser: 2000-

Se flere artikler af forfatter:
Alex Callinicos

Siden er vist 1508 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside