Socialistisk Arbejderavis
Nr. 291 – 18. september 2009 – side 11
Hvilken samafundstype kan redde planeten?
Martin Empson
En bæredygtig fremtid forudsætter et radikalt brud med kapitalismen, skriver Martin Empson
Der er ingen tvivl om, at kapitalismen er skadelig for planeten. Store, multinationale firmaer driver rovdrift på de naturlige ressourcer i jagten på profit og fylder vores vandløb, have og atmosfære op med affald.
Store områder i verden lægges øde i jagten på kul og andre råstoffer. Hele økosystemer ødelægges på grund af profitjagten. Og problemet med klimaforandringer truer nu store dele af livet på planeten som helhed.
Kapitalismen er ikke det første økonomiske system, der udnytter planetens naturlige ressourcer. Men den er det første, der gør det på industrielt grundlag og med mere og mere avanceret teknologi. Den uophørlige jagt på at tjene penge på verdens ressourcer betyder, at planetens økosystemer ikke får en chance for at komme sig naturligt.
Tidligere sørgede naturlige mekanismer for at nedbryde drivhusgasserne, inden de nåede en koncentration, der kunne fremkalde klimaforandringer. Men siden vi systematisk begyndte at afbrænde fossile brændstoffer, er udledningen af disse gasser vokset dramatisk. Og nu truer mængden af drivhusgasser i atmosfæren med at destabilisere verdens økosystemer i en sådan grad, at livet, som vi kender det, er i farezonen.
Spild
Problemet med klimaforandringer er langt fra det eneste miljø-problem. Kapitalismens kortsigtede interesser står i modsætning til bevarelse af den natur, som er forudsætningen for at opbygge et samfund.
Kapitalismen er også præget af et enormt spild. Der fremstilles flere og flere engangsprodukter, og levetiden på det, der engang hed ‚varige forbrugsgoder‘, er meget kortere, end den burde være. Alt sammen for at firmaerne kan blive ved med at sælge os nye produkter, som alt for hurtigt ender i skraldespanden.
Enorme beløb og ressourcer spildes på reklamer. Bureaukrater og ledere spilder deres liv på jobs, som nok tjener til at effektivisere profitjagten, men som ikke har nogen samfundsmæssig gavn. Det er ineffektivitet sat i system.
Og samtidig er vi vidner til den perverse overproduktion af varer side om side med mennesker, der sulter, fordi de ikke har penge til at skaffe sig de basale livsfornødenheder. Kapitalismen er et ikke-bæredygtigt og uretfærdigt økonomisk system.
Karl Marx talte om en “uoprettelig kløft“ mellem menneskeheden og naturen under kapitalismen. Han sagde, at dette forhold kun kunne genoprettes gennem en rationel organisering af samfundet til at opfylde behovene hos mennesker i dag og i fremtiden.
“Hverken et helt samfund, en nation eller alle eksisterende samfund tilsammen kan kalde sig ejere af Verden. De er blot dens besiddere, dens begunstigede, og de er forpligtet til at lade den gå i arv til kommende generationer i forbedret stand.“
Men hvordan ville en bæredygtig verden se ud? Hvis kapitalismen ikke kan eksistere i balance med naturen, hvordan kan man så organisere et alternativt samfund, der kan?
Visse kendetegn ved et sådant samfund er meget ligetil. I stedet for at satse på fossile brændstoffer vil et bæredygtigt samfund fremstille hovedparten af sin energi fra vedvarende energikilder. Samtidig ville et sådant samfund samlet set være nødt til at bruge væsentligt mindre energi end i dag.
Huse og bygninger vil blive isoleret ordentligt. Mange af nutidens produkter vil blive betegnet som overflødige og blive afskaffet, andre vil blive produceret, så de kan holde meget længere, eller så de er nemme at reparere.
Kollektivt
En bæredygtig by vil satse på massiv brug af offentlige transportmidler. Vores afhængighed af biler skal være meget mindre – de er ineffektive, farlige og forurenende – og cyklister og fodgængere skal tilgodeses. Over tid vil byerne blive omlagt, så vi kan mindske behovet for transport mellem hjem og arbejde eller mellem hjem og indkøb.
Langdistancetransporten skal overtages af hurtige, effektive og billige jernbaner. De hurtige jernbaner skal erstatte en meget stor del af den flytrafik, som i bund og grund ikke er bæredygtig.
Desuden vil et bæredygtigt samfund opbygge mange flere kollektive sociale institutioner, som kan varetage hverdagens behov, fx vaskerier, billige spisesteder og nye boformer.
Det er ikke umuligt at forestille sig, at mange af disse forandringer kan finde sted under kapitalismen. Men problemet er, at under kapitalismen er produktionen indrettet efter profittens behov uanset mennesker eller planetens interesser.
Faktisk står den kapitalistiske produktion ofte i modsætning til samfundets behov som helhed. I de seneste år er store landområder på jorden blevet omlagt til at dyrke biobrændstoffer – skaden er dobbelt, fordi man på den ene side understøtter privatbilismen, på den anden side medvirker direkte til, at prisen på fødevarer stiger til direkte skade for sultende mennesker i verden.
I modsætning til dette vil et bæredygtigt samfund sørge for, at produktionen organiseres rationelt og demokratisk. Ethvert aspekt af produktionen – lige fra fabrikkernes produktion af varer til design af computer software – har behov for kollektiv planlægning.
For mange mennesker er ideen om en planlagt økonomi forbundet med de bureaukratiske kommandostrukturer i det tidligere Sovjetunionen, hvor nogle få individer, der hverken var valgt eller stod til regnskab for befolkningen, tog alle beslutningerne.
Dette system producerede ikke for at opfylde folks behov, men førte til ineffektivitet, omfattende forurening og ikke mindst til miljømæssige katastrofer som fx nedsmeltningen af Tjernobyl atomkraftværket i 1986.
Den socialistiske udgave af planøkonomi er meget anderledes. Egentlig planlægning kan kun finde sted, hvis den foregår som en informeret debat om alle aspekter af produktionen. Beslutninger på den enkelte arbejdsplads vil blive taget, så de er i overensstemmelse med de overordnede strategier, der vedtages på byplan, på nationalt eller internationalt niveau.
Under kapitlismen organiserer hvert enkelt land produktionen, så det passer til dets egne interesser. Men et mere rationelt samfund vil anerkende, at de naturlige ressourcer er ujævnt fordelt og sikre, at alle områder i verden har adgang til de råstoffer, de har brug for.
Hvis vi vil tage seriøst hånd om problemet med klimaforandringerne, så har vi brug for denne form for planlægning på internationalt niveau. I dag kan FN vedtage målsætninger for nedskæring af CO2-udledningen, men har ingen metoder til at gennemføre eller gennemtvinge dem.
I en rationelt organiseret verden vil internationale planer for klimamål bygge på informerede debatter, som tages i enhver afkrog af verden af almindelige mennesker, og det vil være de samme mennesker, der står for at føre planerne ud i livet.
Det betyder også, at et bæredygtigt samfund har brug for, at produktionen er underlagt social kontrol og ejerskab. Under kapitalismen ejes produktionen af enkeltindivider eller enkeltstående firmaer, som i konkurrence med hinanden om størst muligt overskud tilsidesætter alle miljømæssige krav. Under kapitalismen vinder den kortsigtede profitjagt altid over miljøhensyn, selv når kapitalisten selv står i lort til halsen.
Fra Socialist Worker (UK) nr. 2114 (2008). Oversat og redigeret af Martin Johansen
Læs mere
John Bellamy Foster:
The Ecological Revolution
328s. – 150 kr.
Fosters nye bog har undertitlen “Making Peace with the Planet“. Den samler en række artikler fra de seneste år i en helhed, som er en glimrende introduktion til “den politiske økologi“. Temaerne spænder fra Marx og økologi over kampen for et økologisk helhedssyn til den nuværende klima- og miljøkrise.
Kan varmt anbefales. Køb den hos: www. modstand.org
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed