Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 292 – 8. oktober 2009 – side 10

Flyselskaberne udsender flere usandheder

John Stewart

Flyselskaberne påstår, at de vil skære drastisk ned på deres CO2-udledninger. Men det er alt sammen greenwash, skriver John Stewart

Få uger før klimatopmødet i København har flyselskaberne fået de overskrifter de ønskede: “Flyselskaberne lover at halvere deres udslip i 2050“.

Men som det altid er i den branche, så er alt ikke som det ser ud. Påstandene er løgn og latin.

Så snart man skærer gennem virksomhedernes “greenwash“, bliver det klart, at flyselskaberne overhovedet ikke planlægger at skære end i deres udledninger.

Derimod foreslår de at bruge handel med CO2-kvoter og CO2-kompensation til at betale andre mennesker og andre brancher for at skære i deres udledninger, så de selv kan fortsætte med at vokse og forurene.

Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) vil udledninger fra flybranchen stige fra 610 millioner tons i 2005 til 2,4 milliarder tons i 2050.

Flyindustri vokser

Flyvning vil fortsat være den hurtigst voksende kilde til CO2-udledning. I Storbritannien truer det med at opveje CO2-nedskæringerne fra alle andre brancher.

Flyselskaberne taler om nye, “grønnere“ fly, heriblandt nogle som delvis er drives af biobrændsel.

Teknologien kunne faktisk levere mindre forbedringer, men den anslåede vækst i antal fly ville opveje dem.

Biobrændsel er også problematisk. Det er ikke bevist, at det i større skala kan erstatte petroleum.

Mere grundlæggende er det dog, at den nuværende generation af biobrændsel kommer fra afgrøder, der vokser på jord, der ellers kunne bruges til mad i fattige lande.

De forslag, som chefen for British Airways, Willy Walsh, har fremsat, tilsyneladende på vegne af hele branchen, er et desperat forsøg fra selskabernes side på at undgå at betale deres rimelige andel af skatten.

Flybrændstof er skattefrit og branchen er stort set fritaget for at betale moms. De er langt fra at betale for de udledninger, den støj og de forstyrrelser i det øvrige samfund, de forårsager.

De skattefradrag de nyder i Storbritannien er mere end 10 milliarder pund om året større end den skat de betaler.

Der er tungtvejende grunde – baseret på hensynet til miljø, almindelig retfærdighed og økonomi – til at disse skattefradrag burde afskaffes.

Medmindre højere priser bremser væksten, vil udledningerne fortsætte med at stige kraftigt. Det nuværende system med tilskud gennem skatten er dybt uretfærdigt og hæmmende for en fornuftig udvikling (regressive).

Det er til gavn for dem, der flyver mest – de rigeste mennesker i den rigeste del af verden. Og det skader dem, der flyver mindst – de fattigste i den fattigste del af verden.

De økonomiske argumenter for tilskuddene er også fuldstændig fejlagtige. Flybranchen skader den britiske økonomi, fordi briter bruger 19 milliarder pund mere i udlandet end besøgende bruger i dette land. Dette overgår langt enhver økonomisk gavn fra flyvning.

Der var ikke noget underskud før fremkomsten af subsidierede billigrejser.

Branchen og dens betalte lobbyister gjorde meget ud af, at billigrejser gjorde det muligt for “hårdtarbejdende britiske familier“ at holde ferie i solen.

I virkeligheden ville et stop for billigrejser ikke forhindre arbejdere i at tage på ferie i udlandet. Det er blot en pæn overskrift fra en branche, der desperat forsøger at bevare sine privilegerede skattefordele.

I en verden truet af accelererende klimaforandringer og snarlig mangel på olie ville en fornuftig flybranche begynde at planlægge efter at drosle ned. Men ingen virksomhedsledelse kan se det i øjnene.

Kun klima-aktivisters kampe mod de miljømæssige og sociale virkninger af flyvning, sammen med pres fra arbejdere for en retfærdig omstilling, et skift til grøn produktion uden tab af arbejdspladser, kan skabe fornuft.

Flybranchen er under pres som aldrig før. En levende koalition af miljøforkæmpere, direkte aktion-aktivister og lokale kampagnegrupper har skubbet flyvning op i toppen af den politiske dagsorden.

Inden for et år kan koalition meget vel have taget sin første skalp – udvidelsen af Heathrow lufthavnen med en tredje startbane. Det kan ske, hvis de Konservative, som har læst fly-debatten mere præcist end New Labour, dropper planerne for udvidelsen af Heathrow.

Gennem det seneste år har koalitionen af aktivister knyttet vigtige forbindelser til arbejdere i flybranchen, som kæmper for en retfærdig omstilling.

Grønne og socialistiske aktivister forstår mere og mere, at udfordringen for flybranchen må omfatte grønne jobs i nye brancher oveni de mere traditionelle krav omkring støj og CO2-udledning.

Dette er afgørende, hvis argumenterne for at neddrosle flyvning skal være overbevisende.

Hvis der blev stillet finansiering til rådighed til at skabe en million grønne jobs i bæredygtige brancher, så ville vi kunne tage de første skridt til at skabe en anderledes vision end et samfund, der er domineret af beskidte brancher, som kun er opsat på at vokse.

Løsning i København?

Topmødet i København vil ikke nå frem til noget i den retning.

Det vil måske opfordre til øget opmærksomhed omkring klimaforandringer. Det vil måske skubbe tingene fremad på visse fronter. Men uden at økonomi, beskæftigelse og global retfærdighed kommer på dagsordenen sammen med klimaforandringer, så vil topmødet ikke ændre noget grundlæggende.

Men vi kan garantere for, at topmødet vil resultere i flere udsøgte overskrifter for flyselskaberne.

John Stewart er leder af Aiportwatch. Se mere på www.airportwatch.org.uk.

Greenwash: En sammenskrivning af ‘green’ (grøn) og ‘whitewash’ (hvidvaskning) – et udtryk, der bruges om virksomheders og politikeres forsøg på at præsentere deres produkter eller politikker som miljøvenlige.

Se fx Climate Greenwash Awards 2009 – www.climategreenwash.org – hvor Vattenfall fik prisen for 2009.

Billedtekst:
Protest i Heathrow, London

Flere artikler fra nr. 292

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Klima/global opvarmning

Se flere artikler af forfatter:
John Stewart

Siden er vist 2424 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside