Socialistisk Arbejderavis
Nr. 293 – 8. december 2009 – side 3
“Enten bliver du integreret på Dansk Folkepartis præmisser eller også kan du rejse ad helvede til, og vi skal nok hjælpe dig på vej.“
Pernille Cauchi
Det er beskeden til flygtninge og udlændinge fra ikke-vestlige lande, som har haft lovligt ophold i Danmark i over 5 år. Dansk Folkeparti har i finansloven fået ændret den såkaldte repatrieringslov således at flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og andre familiesammenførte til udlændinge kan få tilbud om 100.000 kr., hvis de opgiver deres opholdstilladelse i Danmark.
Målgruppen er ældre udlændinge og udlændinge, der har ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig får kommunerne fuldt ud refunderet udgifter til repatriering af udlændinge mod nu 75 procent. Og endelig afsættes en pulje på 20 millioner kroner, som kommuner kan søge for at motivere udlændinge til at rejse.
Ændringerne dækker for det første over en racistisk ideologi. For det andet benyttes en retorik, som forsøger at splitte danskerne i et ‘dem’ og ‘os’. For det tredje skyder man, i god liberal tradition, skylden på de ringest stillede for at de er ringe stillet. Og hvis det ikke var nok, giver man de trængte kommuner finansielle incitamenter til at sparke flygtninge og indvandrere ud, under dække af at man giver dem et godt tilbud.
Regeringen og Dansk Folkeparti benytter igen lejligheden til at udstille flygtninge og indvandrere som et problem, som det er værd at betale mange penge for at komme af med. Retorikken er negativ og meget lidt hjælpsom i forhold til at gøre relationen mellem de indfødte og tilflytterne bedre. Problemet er, ifølge Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm, at de, der bliver i Danmark, atter får fortalt, at de ikke fungerer eller hører til. Ideen om ‘dem’ og ‘os’ er dybest set en hindring for vellykket integration.
Hvem er det lige regeringen og Dansk Folkeparti forestiller sig vil tage imod dette ‘tilbud’? De forklarer, at det er rettet mod de ældre og borgere, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det er det samme som, at vi gir vores bedstefar og psykisk syge datter en engangsbillet til månen! Det er med andre ord de svageste i samfundet, som dette ‘tilbud’ rettes mod. Og der er ikke langt til, at hvis de utaknemmelige skarn ikke tager imod det, må der findes andre ublide metoder til at få dem til at rejse, så de ikke ‘belaster’ vores samfund. Hvad er det for et sygt samfund, som vil sende sine svageste bort?
En anden målgruppe er de såkaldte ‘dårligt integrerede udlændinge’. Dem, der ikke opfører sig ordentligt eller ligger samfundet til last. Dermed kan samfundet spare mange udgifter og undgå umådeligt mange problemer, siger fortalerne for hjemsendelser.
Retorikken understøtter en antagelse om, at alle indvandrere er en slags luksusflygtninge, der ene og alene er ude efter de danske velfærdsydelser. Den dækker over et racistisk menneskesyn der siger, at hvis du ikke er som ‘os’, hører du ikke til her. Og ‘os’ indbefatter Dansk Folkepartis opfattelse af danskheden med pølse, kolonihave og svinekød. For dem er assimilation den eneste integration.
At dette repatrierings-‘tilbud’ er ren og skær symbolpolitik bliver helt klart, når det gøres op, hvem der i realiteten kommer til at tage imod dette tilbud. Det bliver nok hovedsagelig selvforsørgende borgere, som tager afsted, og dermed mister vi endnu flere ressourcestærke mennesker i Danmark.
Og som om det ikke var nok, lægger regeringen og Dansk Folkeparti pres på kommunerne for at opsøge egnede kandidater til repatriering. De allerede hårdt pressede kommuner kan søge ekstra midler til at sende flygtninge og indvandre bort. Mange kommuner øjner chancen for at få del i de ekstra millioner, så de kan tilbyde en forbedret service til de resterende borgere. Hvad er det for et sygt samfund, der tillader regeringen at skære i kommunernes budgetter for derefter at tilbyde en gulerod, hvis de skaffer nogle ‘belastende’ borgere af vejen?
Vi tager skarpt afstand fra repatrieringsloven. Ikke fordi den tilbyder økonomisk hjælp til en gruppe borgere, men fordi betingelserne for hjælp sender endnu et signal om, at udlændinge og flygtninge ikke er velkomne i Danmark. Vi opfordrer kommuner til ikke at søge de ekstra midler, men at boykotte denne form for menneskehandel.
Integration er en fælles opgave, som skal løses med gensidig respekt. Hvis regeringen har penge til at smide ud i det blå, hvorfor bruger man dem ikke til at tilbyde flygtninge og indvandrere bedre muligheder i Danmark? Tilbyd gode velbetalte jobs, styrk undervisningstilbuddene, opret alsidige praktikpladser og understøt ideen om, at flygtninge og indvandrere udgør en styrke og en ressource i det danske samfund. Danmark skal være et sted, hvor vi kan leve og have det godt med hinanden uden fordomme og konflikter. Tolerance, inklusion, fællesskab og sammenhold skal beskrive vores samfund og ikke Dansk Folkepartis fremmedfjendske danskhedsbegreb.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed