Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 293 – 8. december 2009 – side 15

Influenzavaccine – folkesundhed eller kapitalisme?

Lisa M. Ødegaard

I april i år blev de første tilfælde af H1N1 påvist i Norge, hvorefter Sundhedsstyrelsen iværksatte et intensivt vaccinationsprogram. Fodboldstadioner blev åbnet som vaccinationscentre, med det formål at vaccinere flere tusind mennesker hver dag.

WHO forudså en H1N1-pandemi allerede i 2005, og startede udviklingen af et vaccinationsprogram.

Vaccinens forskningsgrundlag

Vaccinen Pandemrix er dog meget omdiskuteret. Modelvaccinen blev kun testet på 5000 mennesker. Disse var smittet af N1N5 (fugleinfluenza) og ikke H1N1. Kritikere mener vaccinen ikke er tilbundsgående undersøgt. Særlig optaget er man af vaccinens indhold af kviksølv, kræftfremkaldende formaldehyd og skvalen. Skvalen er i flere studier sat i sammenhæng med golfkrigssyndromet og en række autoimmune sygdomme som f.eks. den lammende sygdom “Guillain–Barré-syndrom“.
H1N1vaccinerne har indtil nu ikke været testet på børn, men Norge har for nylig stillet 60 børn fra 8 ugers alderen til disposition for forskning på Pandemrix- vaccinen. Lægemiddelproducenterne har fraskrevet sig ethvert ansvar for bivirkninger der måtte opstå som følge af vaccinen.

Der er indtil nu registreret 83 alvorlige bivirkninger, 8 dødsfald og 6 spontanaborter, som menes at have sammenhæng med vaccinen.

Alligevel konkluderer eksperterne at ’vaccinen virker – trods dødsfald’.

Hvem er eksperterne?

Danmark har en kontrakt med medicinalselskabet GlaxoSmithKline (GSK), hvor den danske stat forpligter sig til at købe vacciner til en sum af 161,7 millioner kroner. Norge har en tilsvarende kontrakt med GSK – her ligger prisen dog på det svimlende beløb 580 millioner kroner.

Alle medlemslande af WHO er forpligtede til at følge anbefalingerne fra WHO. Og da WHO i juni i år erklærede en pandemi, trådte de overnævnte kontrakter i kraft. Norges omkostninger har ligget på over 700 mill kroner i vacciner og logistik. Det forventes at medicinalselskaberne kommer til at sidde tilbage med en fortjeneste på 55 milliarder kroner efter salg af vacciner til WHOs medlemslande.

Det finurlige er, at hvis WHO ikke havde ændret sin definition af en pandemi, ville kontrakterne aldrig være trådt i kraft. H1N1 har kostet omkring 6.500 mennesker livet på verdensplan. Til sammenligning dræber helt normal influenza hvert år ca. 500.000 mennesker.

Når H1N1 bliver beskrevet som en mild influenza, hvilke interesser har WHO og sundhedsstyrelsen så af massevaccinationer?

Den 15. nov. kan man i Information læse om hvordan WHOs vaccinerådgivningsgruppe (SAGE), består af et ekspertpanel hvor flere af medlemmerne er ansat af medicinalindustrien. Vaccineproducenter som GSK, Novartis og Baxter er med som ‘observatører’ når SAGE holder møde i WHO.

Folkesundhed eller kapitalisme?

Det sidste chok fra Norge er at H1N1 muterer, og er på vej til at blive en ’langt større trussel for risikogrupperne’. Derfor bliver man nu bedt om at tage Tamiflu (kendt præparat oprindelig brugt mod fugleinfluenza) hvis man bliver syg, da det hindrer mutation. Da verden gik i panik over N1N5 for tre år siden, købte Norge vanvittige mængder Tamiflu for at være ’i beredskab’. Desværre blev N1N5 aldrig noget stort hit i Norge, og medicinen har ligget på lager siden.

For en uge siden fjernede norske myndigheder receptpligten på Tamiflu, og man kan nu få den i håndkøb på apoteket. Folk er overladt til selv at bedømme om de er egnet til at tage Tamiflu eller ikke, hvilket er dybt bekymringsværdig da de fleste overhovedet ikke er kompetente til at foretage sådan en vurdering.

Det mange glemmer eller vælger at overse i sin frygt for det muterede supervirus er, at Tamiflu gav så meget som 50% af børnene bivirkninger i en større britisk undersøgelse, inkluderet alvorlige neurologiske bivirkninger. Sundhedsstyrelsen i Norge opfordrer samtidig til øget brug af Tamiflu. De har et beredskabslager på 1,4 mill. pakninger til en værdi af 200 mill. kr. hvis datostempling snart udløber.

I skrivende stund er to personer i Danmark (tre hvis man medregner en spontanabort) døde af vaccinen. Heroverfor er to personer døde som følge af H1N1 influenzaen. Hvad er det vi skal frygte – et influenzavirus, eller en vaccine vi ved meget lidt om?

Jeg er ikke ude på at diskutere hvorvidt vaccinen beskytter mod influenzaen eller ikke – jeg betvivler heller ikke det faktum at H1N1 er en trussel mod dem der befinder sig i en risikogruppe. Jeg vil blot stille spørgsmål ved om eksperterne anbefaler vaccinen fordi den er nødvendig for folkesundheden, eller om de simpelthen har scoret jackpot i det gigantiske marked som medicinalindustrien er!?

Flere artikler fra nr. 293

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Sygdom/sundhed

Se flere artikler af forfatter:
Lisa M. Ødegaard

Siden er vist 2343 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside