Socialistisk Arbejderavis
Nr. 295 – 18. februar 2010 – side 10
Klimaproblemer
Er vi for mange mennesker i verden?
Rikke Holm
Et af argumenterne i klimadebatten er, at overbefolkning er skyld i klimaproblemerne. Problemet med denne påstand er, at den er historisk ukorrekt, bygger på falske præmisser, fjerner fokus fra de virkelige problemer og peger hen imod de helt forkerte løsninger.
Lad os først se på befolkningstallene. Der er i dag ca. 6,7 mia. mennesker i verden. Tallet er voksende, men der er på ingen måde tale om en befolkningseksplosion. Faktisk er vækstraten stagnerende. Fra 1950 til 2000 voksede verdens befolkning fra 2,5 mia. til 6 mia. Det svarer til 140 procent. Men eksperter vurderer, at tallet frem til 2050 vil falde til 50 procent, og de følgende 50 år til 11 procent.
Madproduktionen kan sagtens følge med befolkningstilvæksten. Fra 1950 til 1970 voksede fødevareproduktionen med 250 procent, og der er rigeligt med mad i verden. Når folk alligevel sulter, skyldes det ikke, at maden ikke findes, men udelukkende, at folk er for fattige til at betale den pris, som verdensmarkedet har fastsat.
Ressourcer
Men fører øget fødevareproduktion og flere mennesker ikke til et pres på jordens begrænsede ressourcer? Selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange mennesker, der kan bo på jorden. Men vi er ikke i nærheden af at nå den grænse, hverken nu eller i en overskuelig fremtid. Nogle ressourcer, såsom olie, vil slippe op, men andre som vindenergi og solenergi er uudtømmelige. Disse vedvarende energikilder er kun afhængige af, at der er mennesker, der laver vindmøller og solcelle-anlæg. Og jo flere mennesker, vi er, jo mere arbejdskraft har vi til at producere både fødevarer og energi.
Vi ved, at afbrændingen af fossile brændstoffer fører os direkte mod en miljømæssig og menneskelig katastrofe. Alligevel fortsætter vanviddet, og det blev tydeligt til klimatopmødet, at verdens ledere ikke har tænkt sig at gøre noget ved det. Grunden er, at der er enorme pengeinteresser på spil, når det kommer til fossile brændstoffer. Og derfor er det i olieindustriens interesse at fokusere på overbefolkning eller køer, der prutter, i stedet for at tage fat der, hvor de virkelige problemer ligger.
Et andet problem med argumentet om overbefolkning er, at det meget nemt kan ende i racisme. Der er ingen, der taler om, at der fødes for mange børn i Danmark eller i resten af den rige verden. Tværtimod prøver politikerne herhjemme at overbevise os om, at vi skal føde flere børn. Det er altså “de andre”, der skal være færre af. Som socialister støtter vi selvfølgelig oplysning og fri adgang til prævention for alle mennesker i verden. Men det er fordi, vi mener, at kvinder skal have retten til selv at vælge – ikke for at undgå, at der bliver flere afrikanere eller indere.
Er mennesker et problem?
Der er samtidig noget grundlæggende foruroligende ved at se på mennesker som et problem. Især når det gøres til en del af forhandlingerne omkring løsninger på den globale opvarmning. Kina har fx flere gange gjort opmærksom på, at de mener, at etbarnspolitikken er det mest effektive, der hidtil er gjort for klimaet (Information, 18.06.09).
Når vi samtidig lever i en verden, hvor alle politiske løsninger er bundet op på det kapitalistiske systems logik, og man derfor har indført handel med CO2 kvoter, bliver den slags argumenter endnu mere foruroligende. Så kunne vi fx i Danmark fastholde vores ret til at køre i benzindrevne biler mod, at vi opkøbte CO2 kvoter i fattige landes evne til at begrænse antallet af børnefødsler. Gad vide, hvor mange liter benzin, der går på en baby?
Man kan koge alle argumenterne omkring overbefolkning ned til én ting – at give mennesker skylden for problemer, der i virkeligheden er skabt af systemet. Og det må vi blankt afvise som socialister.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed