Socialistisk Arbejderavis
Nr. 295 – 18. februar 2010 – side 16
Blokade på Københavns Universitet
Jakob L. Krogh
Den 1. februar blokerede studerende på Biologi og Geografi undervisningen. Den 2. februar demonstrerede 350 foran rektor Ralf Hemmingsens kontor. Socialistisk Arbejderavis talte under demonstrationen med nogle af de studerende, der havde været med til at organisere blokaderne.
Den 1. februar blokerede studerende på Biologi og Geografi undervisningen.
- Hvorfor har I organiseret blokader og protester?
- På Biologisk Institut har vi fået fyret 40 % af vores undervisere i løbet af tre år. Det betyder at der er hele dele af vores uddannelse, som bliver skåret værk, og at vi får forelæsninger i stedet for øvelsestimer. Det duer ikke, når vi læser et fag som biologi, hvor man i høj grad skal lære et håndværk. Vi kan jo ikke have, hvis vi ikke kan finde ud af at begå os i et laboratorium eller ude i felten. På geografi er hver tredje underviser også blevet fyret. Så det, vi ser, er at hele det naturvidenskabelige fakultet bliver sablet ned, og det ender med, at vi reelt ikke har nogen uddannelser i biologi og biomedicin, geografi og geologi, siger Sascha Veggerby Nicolajsen, der er biologistuderende.
- Hvordan har I organiseret blokader og protester?
- Vi holdt et stormøde for biologer den 22. januar. Hvor vi blev enige om at lave de her blokader. Og så har vi ellers brugt alt, hvad der hed elektroniske medier. Facebook, email, SMS og delt flyers ud til eksamener og forelæsninger, aiger Max Herzog, der også er biologistuderende, mens han ser ud, som om han vil sige noget mere uden at gøre det.
Ansvar
- Hvad forventer I at få ud af det?
- Vi vil gerne have, at rektor Ralf Hemmingsen tager ansvar for sit universitet og måske bruger noget af den egenkapital, universitetet har, til at sikre, at det ikke er nødvendigt, at der bliver fyret så mange, som der er blevet gjort på Institut for Geografi og Biologi, er Saschas kontakte svar.
- Har I gjort noget for at få opbakning fra andre dele af universitet?
- Vi har snakket med LIFE (Det Biovidenskabelige Fakultet, der blev oprette da Landbohøjskolen blev en del af Københavns Universitet, red.) – derude bliver de også hårdt besparet. De skal af med 100 undervisere. Men de har ikke kunnet nå at mobilisere, så det bliver måske senere. Vi er også i kontakt med Studenterrådet, som har kontakt til alle de andre grene af universitetet, og de støtter fuldt op om os og har orienteret de studerende på de andre fakulteter, forklarer Sascha.
- Der har jo været nedskæringer på universitetet, især på humaniora tidligere. Har I diskuteret, hvad man kunne gøre for at lave et mere generelt stop for nedskæringerne?
- Jeg ved, at Danske Studerendes Fællesråds har foreslået, at politikerne skal bevilge en hjælpepakke til universiteterne. Den måde, man financierer universiteterne på, er baseret på STÅ-midler, hvor man får penge for de studerende, der bliver kørt igennem og består en eksamen og at det er baseret på BNP. Vi er i en finanskrise, og det betyder, at vi lige pludselig bliver nødt til at skære en hel masse, siger Sascha.
Krisen betyder fald i bruttonationalproduktet, BNP. Det betyder igen mindre bevillinger til universiteterne, fordi universiteternes tilskud delvist beregnes ud fra størrelsen af bruttonationalproduktet. Derfor peger Sascha også på, at det ikke kun er på Københavns Universitet, der bliver skåret.
- Hvad vil I så gøre for at presse den hjælpepakke igennem?
- Vi kan måske gøre folk opmærksomme på, at forholdene på universiteterne ikke er så gode, som man høre i nytårstalerne osv. Derudover støtter vi selvfølgelig op om, hvad de kommer med fra Danske Studerendes Fællesråd. Det er dem, der skal tage den kamp, men vi er der, når de går i krig, slutter Sascha.
Nedskæringerne og privatisering skal stoppes
De sidste mange år er der blevet skåret i undervisningen på universiteterne. I år rammer de hårdeste nedskæringer biologi på Københavns Universitet, her bliver 40 % af underviserne fyret.
Nedskæringer er en del af regeringens politik. Mens fyresedlerne deles ud på universiteterne, forbereder videnskabsminister Helge Sander en ny lov, der vil give mulighed for oprettelse af private universiteter med brugerbetaling i Danmark. Med brugerbetalingen vil et privat universitet kunne tilbyde væsentligt bedre uddannelsesmuligheder end de nedskæringsramte offentlige.
Private universiteter vil betyde, at de rigeste børn får de bedste uddannelser og dermed lederstillingerne. Nedskæringerne betyder mindre hjælp til studerende, dermed vil de studerende, der kan få hjælp af deres akademiske forældre, være bedre stillet end studerende uden akademiske forældre.
Privatisering og nedskæringer styrker de sorteringsmekanismer i uddannelsessystemet, der allerede i dag sikrer, at børn af rige og veludannede klarer sig langt bedre i uddannelsessystemet end børn af ufaglærte.
Kampen mod nedskæringer kan vindes
Protesterne på Biologi og Geografi på Københavns Universitet i begyndelsen af februar var som mange andre besættelser eller blokader i Danmark korte, en eller nogle to dages-protester. Disse protester har givet meget presseomtale og kan være med til at afsløre regeringens løgne om, at den pumper penge ind i universiteterne. Men de korte protester har ikke stoppet nedskæringerne, fordi de er stoppet, inden de kunne nå at udvikle sig til et problem for regeringen.
Vi har vundet før – vi kan gøre det igen
Tusinder af studerende har de sidste år været en del af demonstrationer, blokader og besættelser imod nedskæringer, derfor er der mulighed for at udvikle protesterne.
Da de studerende demonstrerede sammen med fagforeninger og resten af velfærdsbevægelsen den 17. maj 2006, betød det, at de planlagte forringelser af SU’en blev taget af bordet, selvom mange af de andre velfærdsforringelser blev gennemført.
I Østrig besatte de studerende dele af Wiens universitet i en måden i november og december. Under besættelserne lykkedes det at opbygge alliancer med fagforeningerne og hjemløse. Også her fik de stoppet nogle af de planlagte nedskæringer.
Det visser tydeligt, at hvis regeringens nedskæringer og privatiseringsplaner skal stoppes, er det ikke nok at lave korte protester, der kun opnår at komme i pressen. Der er behov for, at vi lærer af de gode erfaringer fra 2006 og fra Østrig og fortsætter protesterne og samtidig allierer os med fagforeninger og andre sociale bevægelser.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed