Socialistisk Arbejderavis
Nr. 295 – 26. februar 2010 (Kun online)
OK 2010
Reallønsnedgang nej tak!
Ole Andersen
Natten til mandag d. 22. februar indgik arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) og arbejdernes repræsentanter i CO industri forlig om overenskomsten for de næste to år for ca. 250.000 arbejdere i industrien.
Et overenskomstforlig indgået under en dyb krise i det kapitalistiske samfund og derfor ventet med bange anelser – og de blev desværre bekræftet. Flemming Andersen, industrigruppe-formand i TIB, udtaler: ”Lad mig sige det rent ud. Det er ikke det bedste resultat, jeg har set i min tid som forhandler” om resultatet af de mange og lange forhandlinger. Og det har han fuldstændig ret i! Men alligevel er han med til at indgå det, for ellers kunne det være meget værre. Sådan tænker fagbureaukrater som Flemming Andersen.
Der er tale om en meget billig overenskomst for DI, som under hele forløbet har talt om at forbedre konkurrenceevnen i forhold til udenlandske kapitalister. Der er intet om forbedringer for skifteholdsarbejdere, ingen sikring mod løndumpning, 50 % reglen på HK området fastholdes og reallønnen sikres ikke.
Hovedpunkterne er:
- Stigning i mindstelønnen med 1,10 kr i år og 1,75 kr. i 2011 så den ender på 106 kr. Det er mindre end den forventet inflation.
- Indførsel af små fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse med fyring.
- Arbejdere på nathold får en gratis helbredsundersøgelse.
- Skifteholdstillæg kan konverteres til fridage.
- Oprettelse af et ligelønsnævn.
- Ekstra uges barsel.
- To måneders anciennitet for optagelse i pensionsordning mod 9 måneder i dag.
Overenskomstforliget fastsætter kun mindstelønnen (som få arbejder på) og de overordnede rammer. Selve lønnen forhandles på de enkelte arbejdspladser. Det giver selvfølgelig mulighed for bedre lønstigninger ved de lokale forhandlinger, men overenskomsten er en retningslinie for, hvad ”der menes” der er råd til ved de lokale forhandlinger, og virksomhederne vil udnytte den dårlige overenskomst.
Vi vil ikke betale for kapitalismens krise!
Overenskomstforhandlingerne er en styrkeprøve mellem arbejderklassen og den herskende klasse. Under den nuværende krise handler det om, hvem skal betale for den. Arbejderklassen igennem øget udbytning eller kapitalisterne med mindre profitter?
Indtil nu er det arbejderne, der har betalt. Hidtil har den danske herskende klasse været forsigtig med at direkte udfordre arbejderklassen, men overenskomstforliget viser, de vil udnytte krisen til at komme i offensiven. Arbejdsløsheden er steget med raketfart det seneste halvandet år, regeringen barsler med store besparelse for at skabe balance på statsbudgettet.
Opbyg en Nej-kampagne
Et NEJ vil være et nej til den regning, den herskende klasse sender til arbejderne for den økonomiske krise. Stemmer du nej, kan det være med til at forkaste forliget. HK anbefaler et NEJ, og andre lokale fagforeninger forventes at følge trop.
Opgaven for socialister er at argumentere blandt vore kolleger for at stemme NEJ, og for at det ikke er os, som skal betale krisen. Vi skal stå fast, selv om krisen kradser med arbejdsløshed, og være klar til at kæmpe for et bedre resultat igennem aktive strejker. Derudover skal vi argumentere for deltagelse, i de initiativer der er: Nej-kampagne, tillidsmandsmøder osv. Et godt sted at starte er tillidsmandsmødet den 1. marts.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe