Socialistisk Arbejderavis
Nr. 296 – 25. marts 2010 – side 2
Afghanistan-konference
Giv freden en chance
Alen Stefanovski + Lene Junker
Lørdag den 20. marts holdt ’Nej til krig’ en Afghanistan-konference med deltagelse af ca. 60 mennesker. Konferencen var delt i to. En paneldebat om Obamas exitstrategi for Afghanistan og en diskussion under overskriften: ’Hvad har 8 års krig gjort ved Afghanistan og afghanerne? Og hvad foregår der i Helmand?’
I paneldebatten holdt Holger K. Nielsen fra SF, Frank Aaen fra Enhedslisten og Carsten Andersen fra ’Nej til krig’ oplæg. Der var enighed om at sætte en slutdato for krigen. Holger K. Nielsen og SF mente senest 2015. Enhedslisten mente 2011 og ’Nej til krig’ mente 2010.
Journalisterne Eva Arnvig og Nagieb Khaja samt dansk-afghaneren Nagib Roshan holdt også oplæg.
Nagib Roshan forklarede, at afghanerne reelt havde været i krig i 32 år. De seneste otte år, hvor USA og NATO har besat Afghanistan, har kun forværret almindelige afghaneres liv. De har tre muligheder for at overleve: dyrke opium, Taleban eller flygte. Han mener, at USA og NATO begår samme fejl, som Sovjetunionen gjorde: nemlig at påtvinge afghanerne deres samfundssystem med våbenmagt. Det vil ingen afghanere acceptere, og derfor er de fælles om at gøre modstand mod besættelsesmagten.
Eva Arnvig slog fast, at Afghanistan-krigen ikke handler om kvindefrigørelse og burkaer, men om penge og militær kontrol. Der er fundet enorme ressourcer i Afghanistans undergrund, olien fra Kaukasus skal ud gennem Afghanistan, og USA har bygget 44 baser i området. Karzai-regeringen kan ikke gøre noget ved korruptionen, fordi den er selv korrupt og helt afhængig af krigsforbryderne i den Nordlige Alliance og af USA. For nylig vedtog regeringen en lov, som giver amnesti for alle krigsforbrydelser begået før 2001. (Læs interviewet med Eva Arnvig andetsteds i denne avis).
Nagieb Khaja, netop hjemvendt fra Helmand-provinsen, kunne fortælle, at den menige afghaner gav udtryk for, at besættelsesmagten gjorde mere skade end gavn, og at det var NATO-styrkerne og USA, som var skyld i de fleste civile tab og ikke, som vi hører i de danske medier, Taleban. Han forklarede, at 80 pct. af afghanerne lever i små landsbyer, hvor vestlige journalister sjældent kommer. Derfor er deres beretninger fra Afghanistan ikke retvisende.
Billedtekst:
Eva Arnvig og Nagieb Khaja samt dansk-afghaneren Nagib Roshan holdt oplæg
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe