Socialistisk Arbejderavis
Nr. 298 – 2. juni 2010 – side 5
Parlamentarisme?
Nina Holm Jensen
Hvordan forsvarer vi velfærden mod angreb? Hvad er den bedste vej til forbedringer for arbejderklassen? Hvordan kommer vi tættere på målet om en bedre verden?
Spørgsmål som disse har altid optaget socialister.Rosa Luxemburg skrev i 1898-99 om vejen til socialisme: “Den, der derfor taler om reformmetoden over lovgivningsvejen i stedet for og i modsætning til erobringen af den politiske magt og samfundets omvæltning, vælger i virkeligheden ikke en roligere, sikrere, langsommere vej til samme mål, men et helt andet mål, nemlig uvæsentlige forandringer i den gamle samfundsform i stedet for indførelsen af en ny samfundsform.“
Luxemburgs skarpe kritik af reformismen er i høj grad aktuel. Socialdemokratiet har for længst opgivet målet om et socialistisk samfund, og forbedringer for arbejderklassen er afløst af nedskæringer og angreb på velfærden og overtagelse af borgerlig retorik.
SF er i fuld fart på vej ned af samme glidebane, fuld af iver for at vise sig som et “ansvarligt“ parti. Enhedslisten Hovedbestyrelse har, med forslaget om at Enhedslisten skal kunne stemme for en finanslov, der ikke indeholder nye forringelser, vist, at det ønsker at gå i samme retning.
Folketinget har ikke vist sig som garant for velfærd og forbedringer af almindelige menneskers liv, og endnu mindre bragt os tættere på socialisme. Det er vigtigt at forstå denne udviklingen som mere end resultatet af personlige svigt eller svaghed – fælderne for socialister er indbygget i selve det parlamentariske politiske system.
Det er en udbredt myte, at det politiske system er en selvstændigt sfære uafhængigt af samfundets sociale magtforhold og klassemodsætninger. Men i det kapitalistiske samfund ligger den reelle økonomiske magt ikke i Folketinget, men hos den lille gruppe, der ejer og kontrollerer produktion og kapital og bestemmer hvad og hvordan, der skal produceres og investeres.
Det store flertal er udelukket fra indflydelse på samfundets sociale og økonomiske strukturer. På den måde er kapitalismen grundlæggende udemokratisk og udenomsparlamentarisk. – finanskrise, massefyringer og bankernes grådighed har ikke været til afstemning i Folketingssalen. Derfor kan Folketinget hverken udfordre selve systemet eller for alvor gå imod dets interesser.Klasseforskelle udspringer af samfundetsproduktionsmåde og ejendomsforhold, og derfor kan udbytning og fremmedgørelse ikke afskaffes gennem lovgivning.
Arbejderklassen har styrken til at udfordre den herskende klasse, fordi kapitalismen er afhængig af arbejdskraft. Uden arbejderklassen ville samfundet – og profitindtjeningen – gå i stå.
Når arbejderklassen kommer på banen lægger den pres på den herskende klasse og det etablerede politiske system. Derfor foretrækker systemet også at gøre oppositionen ufarlig, ved at presse den ind i accept af de “parlamentariske spilleregler“.
I det politiske systems selvforståelse ses Folketinget som det eneste centrum for legitime ændringer, og mens detaljer i systemet kan kritiseres, er en grundlæggende kritik af parlamentarismen som sådan et politisk tabu.
Men netop et radikalt alternativ til parlamentarismen, er en nødvendighed for en socialistisk bevægelse, som vil udfordre selve kapitalismen. Det politiske system er en del af problemet, ikke af løsningen. Reelle fremskridt kræver arbejderklassens egen aktivitet i form af udenomsparlamentariske aktioner som strejker, demonstrationer og selvorganisering.
Heri ligger også kimen til det kommende ocialistiske samfund. Det er nemlig igennem kollektiv kamp og konkrete erfaringer med arbejdermagt, at selvtillid og klassebevidsthed opbygges, og ideerne om et radikalt anderledes samfund kan udfoldes.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe