Socialistisk Arbejderavis
Nr. 299 – 15. juli 2010 – side 4
Afskedigelser løser krigsproblemer?
Alex Callinicos
I april 1951 fyrede præsident Harry Truman general Douglas MacArthur fra den amerikanske hær, lederen af FN-styrkerne i Korea.
Året før havde MacArthur ubesindigt fortsat sin offensiv mod den nordkoreanske hær helt op til den kinesiske grænse og afvist advarsler om at Kina ville gengælde.
Da Folkets Befrielseshær rent faktisk invaderede Korea og drev FN-styrkerne nedad på halvøen, panikkede MacArthur og begyndte at argumentere for et atomangreb på Kina. Et brev til en oppositionsleder i Kongressen var dråben, der førte til hans afskedigelse.
For et par uger siden fyrede Barack Obama general Stanley McChrystal, lederen af den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan. McChrystals forbrydelse var at lade nedsættende bemærkninger af ham selv og folk fra hans stab om Obama, vicepræsident Joe Biden og andre ledende embedsmænd optræde i magasinet Rolling Stone.
Men er der en dybereliggende årsag til McChrystals afskedigelse? At den amerikanske hær er præget af en machokultur og afskyr såvel politikere som civile bureaukrater er næppe nogen nyhed. The Washington Post peger på et mere interessant problem: “Siden 2001 har mange ledere cirkuleret igennem topposterne i Irak, Afghanistan og Centralkommandoen, der fører opsyn med begge krige. Tre af disse ledere ... er blevet fyret eller har sagt op under pres.“
Washington Post forklarer videre, at dette problem ifølge embedsmænd fra militæret skyldes, at “store dele af det som topledere foretager sig på steder som Afghanistan og Irak har meget lidt til fælles med de militære færdigheder som hjælper dem til at stige op igennem rækkerne.“
“Krig i vore dage kræver, at toplederne agerer som en slags vicekonger, der fører opsyn med militære operationer og større økonomiske udviklingsprojekter. De spiller en afgørende politisk rolle internt i de lande, hvor deres tropper opererer.“
Skummel
Så McChrystal, som tilbragte sin karriere i det dystre mørke i specialstyrkerne (US Special Forces), manglede simpelthen de nødvendige kvalifikationer til at være prokonsul. Uanset om dette er sandt eller ej, så er de mange udskiftninger i toppen formentlig også en del af forklaringen på at krigene i Irak og Afghanistan ikke just har været strålende succeser. Den mest slående passage i Rolling Stone-artiklen er beskrivelsen af tilstanden i krigen i Afghanistan, ikke McChrystals angreb på det Hvide Hus:
“I juni passerede tabstallet for amerikanske soldater 1.000, og antallet af vejsidebomber er fordoblet. Brugen af hundreder af milliarder dollars på det femte mest fattige land i verden har ikke gjort den civile befolkning venligt stemt over for de amerikanske tropper, tværtimod
veksler befolkningens holdning mellem meget varsom og direkte fjendtlig.“
“Årets største militære operation – en voldsom offensiv, for at genindtage den sydlige by Marja, der begyndte i februar – trækker fortsat ud, hvilket har fået McChrystal selv til at kalde det for et ‚blødende mavesår‘.“
“I juni overhalede Afghanistan officielt Vietnam som den længste krig i USA’s historie – og Obama er lige så stille ved at opgive den deadline han satte for tilbagetrækkelsen af amerikanske tropper i juli næste år. Præsidenten er ved at indse, at han sidder fast i noget endnu værre end en sump:“
“En sump som han gik ind i med åbne øjne, på trods af at det netop er den slags gigantisk og lammende nationsopbygningsprojekt, der strækker sig over flere generationer, som han eksplicit sagde at han ville undgå.“
Målsætningen med juli 2011 vil sandsynligvis i stigende grad blive en kilde til konflikt mellem Obama og militæret. Han har erstattet McChrystal med hans nærmeste overordnede, general David Petraeus, chef for Centralkommandoen og arkitekten bag forøgelsen af amerikanske tropper i Irak i 2007-8.
Petraeus er hovedteoretikeren bag den krig mod oprørstendenser som McChrystal uden held forsøgte at føre. Han er også en meget mere politisk snu general. Men umiddelbart før artiklen i Rolling Stone blev trykt gjorde han det i kongreshøringer klart, at han var skeptisk overfor Obamas plan om at begynde tilbagetrækningen af tropper i løbet af et år. Den amerikanske overkommandos fortsatte kampe med en krig, de ikke kan vinde, vil resultere i flere politiske ofrer – måske endda i det Ovale Kontor.
Artiklen er oversat fra Socialist Worker nr. 2208
Se også:
SAA 299: Enorme fund af råstoffer skærper Afghanistan-krigen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed