Socialistisk Arbejderavis
Nr. 299 – 15. juli 2010 – side 5
Til forsvar for de lige velfærdsgoder
Peter Iversen
Velfærdsstaten er under stadige angreb fra de borgerliges side. Nogle af angrebene er mere snedige end andre.
Tag bare den tidligere konservative partileder Bendt Bendtsen, der nu har foreslået, at folkepensionen ikke skal gives til de rigeste.
Konservativ Ungdom (KU) har fulgt op med at foreslå, at børnechecken og SU’en også skal være forbeholdt de mest trængende. KU’s landsformand Lasse Honoré Rasmussen tilføjede: “Vi er helt på linje med Bendt. For i dag får 75 % af danskerne penge fra staten hver måned. Men det kan ikke være rigtigt, at 75 % af befolkningen er svage. Vi vil gerne give velfærd fra bunden til de svageste i stedet for at give til alle.“
Umiddelbart lyder det meget fornuftigt, nærmest solidarisk at de rige ikke skal ha‘, men at pengene skal gå til de fattigste. Men når det foreslås af et parti, der går ind for at lempe topskatten for de rige, så bør alle alarmklokker ringe.
At alle folkepensionister får folkepension, at studerende har ret til SU, at børneforældre får børnechecken, gør, at disse velfærdsgoder er sværere at fjerne, fordi alle vil have en interesse i at disse ydelser ikke fjernes.
Fjerner man den lige ret, vil stadig flere og flere mennesker risikere at miste retten til disse ydelser. Det vil ikke kun blive de rigeste ti procent, der ikke for ret til disse goder, men også store dele af arbejderklassen.
Det vil blive et politisk slagsmål ved hver eneste finanslovsforhandling, hvor snittet skal lægges for de forskellige goder. Man kan allerede høre de konservatives argumenter: 65 % af befolkningen modtager penge fra staten hver måned. Men det kan ikke være rigtigt at 65 % af befolkningen er svage ...
Det reelle formål med de konservatives forslag er at udhule velfærdsydelserne, så der kan gives mere til de rigeste i form af skattelettelser. Og ingen tvivl, de konservative skeler til andre lande, der ikke har det samme veludbyggede velfærdssystem som i Danmark.
I mange lande er det nærmest umuligt at gennemføre et studie, hvis du kommer fra fattige kår, med mindre du er heldig at få et privat stipendium. Sådan er det f.eks. i de konservatives drømmeland: USA.
Det at folkepension, SU osv. er en ret betyder, at modtagerne ikke bliver stemplet som svage der har brug for støtte. Fx. bliver de fattigste ældre som modtager som modtager ældrecheck, netop ved at de modtager den stemplet som fattige. Hvilket ikke var sket ved en forhøjelse af folkepensionen.
Endvidere er det for staten langt lettere at administrere ikke at skulle gradbøje disse goder efter indtægt og formue, og hvis de blev fjernet for millionærerne alene, så er det begrænset, hvad det giver i statskassen.
Langt de fleste, der får disse lige velfærdsgoder er ganske almindelige mennesker og ikke i millionærklassen.
Det er i de nordiske lande, hvor mange ydelser er en rettighed, som også de rigeste har, at der er den største omfordeling fra rige til fattige gennem velfærdsydelserne.
Hvis man vil tage penge fra de rigeste vil det være langt bedre at gå efter erhvervsstøtten, beskatte aktiegevinster, eller deres indbetalinger til pensions opsparinger.
Man kunne også starte med at afskaffe ministerpension, men det foreslår Bendt Bendtsen nok ikke. For hvordan skal han så finansiere jagtturene med sine rige venner, når han ikke længer får sin fede hyre fra Europa Parlamentet. Hedeselskabet betaler nok ikke hans jagtture, når han ikke længer har politisk indflydelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed