Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 299 – 15. juli 2010 – side 8

Nedskæringer og modstand i Europa

Frankrig

Den 25. juni var 800.000 på gaden i protest, mens der var spredte strejker. De protesterede imod nedskæringerne, der vil hæve pensionsalderen og øge kravet til hvor mange år man skal have arbejdet for at få fuld pension fra 40 til 42 år.

Udover forringelserne i pensionen indeholder den krisepakke, som præsident Sarkozy har fremlagt, forringelser af uddannelserne, af sundhedsvæsenet, arbejdsløshedsunderstøttelsen og fald i antallet af offentligt ansatte.

Sarkozy argumenterer med, at pensionsalderen er højere i resten af Europa, og at den er blevet sat op i resten af Europa. Det er rigtigt, men de franske arbejdere mener ikke, at de skal rammes, bare fordi resten af Europas arbejdere har accepteret forringelser.

François Chérèque, generalsekretær for Frankrigs største fagforening CFDT, sagde i forbindelse med demonstrationerne og strejkerne: “I landet hersker der en stigende følelse af denne brutale reforms uretfærdighed.“

To tredjedele af franskmændene er imod regeringens plan om at hæve pensionsalderen. Det har fået Socialistpartiet, der i januar mente det var nødvendigt med en pensionsreform, til at støtte op om demonstrationerne.

I december 1995 forsøgte regeringen i Frankrig også at hæve pensionsalderen. Dengang strejkede store dele af Frankrig i en måned og fik til sidst stoppet forringelserne.

FAKTA: FRANKRIG

· Budgetunderskud: 8,2 pct. af BNP
· Statsgæld forventes af være 83 pct. af BNP i 2010
· Arbejdsløshed: 10 pct.
· Hæver pensionsalderen fra 60 til 62 år
· Nedskæringer på 100 mia. euro frem til 2013

Italien

Fredag den 25. juni gik mere end en million på gaderne i hele Italien i protest-demonstration mod Berlusconis nedskæringer.

Italiens største fagforbund CGIL havde opfordret til strejker og demonstrationer. Mange offentligt ansatte strejkede hele dagen, mens de privatansatte strejkede i 4 timer for at gå til demonstration. Parolerne på demonstrationen var især vendt imod Berlusconis spareforslag, men også krav om statsstøtte til truede arbejdspladser og for beskyttelse af immigrantarbejderne var at finde.

Fulvio Mammoni, fra CGIL, sagde i sin tale til demonstranterne i Napoli: “Vi siger nej til det her budget. Det er forkert, uretfærdigt, lammer væksten, får ikke produktionen i gang, det rører ikke de rige, og det straffer arbejderne.“

Den 9. juli var det journalisternes tur til at gå i strejke, denne gang i protest imod at medie-mogulen Berlusconi forsøgte at begrænse mediernes muligheder for at afsløre hans talrige skandaler.

Irland

Før krisen kom i 2008 havde der været gang i den irske økonomi. Landet havde haft vækstrater på 7-9 pct. de foregående 10 år, havde givet skattelettelser til virksomhederne og til de rige, og havde privatiseret dele af den offentlige sektor.

Under boomet faldt arbejdsløsheden næsten til 0, og for første gang flyttede folk til landet for at arbejde i stedet for den masseudvandring (50.000 om året), man tidligere havde set.

Men grundlaget for boomet var ikke holdbart. Det byggede specielt på byggebranchen, hvilket har ført til, at man i dag – i et land med 5 mill. indbyggere – står med 300.000 tomme boliger(!) Nu, efter krisen kom, er arbejdsløsheden steget til 13,4 pct., og folk er igen begyndt at flytte fra Irland.

Nedskæringer og bankpakker

Det borgerlige regeringsparti Fianna Fáils svar på krisen er massive nedskæringer og støtte til bankerne. I 2008 garanterede man bankerne støtte mod at gå bankerot. Man oprettede en statsbank (Nama), hvis formål var at opkøbe alle de dårlige lån fra private banker – det har indtil videre kostet staten 73 mia. euro (ca. 540 mia. kr.). Og det har også vist sig at regeringen har givet massiv støtte til folkene bag byggevanviddet.

Imens kræver regering og arbejdsgivere at arbejderne betaler regningen. Spareplanen rammer hårdt, og arbejdsgiverne taler desuden om, at privatansatte skal gå 10 pct. ned i løn. Derudover skal det offentlige budget beskæres med mindst 3 mia. euro om året de næste 4-5 år for at “bevare konkurrenceevnen“.

Den irske regering stiller sig helt på kapitalisternes side. Den har givet 80-100 mia. euro i støtte til bankerne, som selv har rodet sig ud i krisen, og samtidig sætter den arbejderne i store problemer med sine hårde nedskæringer, der skal spare staten 20 mia. euro! Krisen har betydet en enorm vrede, og opbakningen til Fianna Fáil og deres allierede i Det Grønne Parti er totalt faldet sammen.

Irland er blevet brugt som eksempel på et land uden modstand mod omfattende nedskæringsplaner. Men der er modstand. “De slagord som græske arbejdere råbte, da de var på gaden tidligere i år – ’Vi kæmper imod, vi er ikke som irerne’ – blev jeg ret irriteret over det. Men det er sådan man taler om os,“ siger Richard Boyd Barrett, medlem af Socialist Workers Party i Irland og valgt til byrådet for partiet People before Profit.

I 2008 da regeringen prøvede at skære ned på studerende og pensionister gik de på gaden og holdt møder. Det endte med at regeringen blev nødt til at trække i det mindste nogle af forringelserne af bordet.

I 2009 har der været store strejker i den offentlige sektor, og mange massive demonstrationer – hvoraf 2 demonstrationer samlede over 100.000. Selv medierne talte om at situationen ville eskalere, og at regeringen ville blive afsat. Men fagforeningstoppen satsede på at forhandle med regeringen, og bevægelsen kom ikke videre end til demonstrationer på det tidspunkt.

I 2010 har der været strejker mod lønnedgang, angreb på pensionerne og nedlæggelsen af arbejdspladser. Der er ved at blive bygget netværk op uafhængig af fagbureaukratiet. Disse netværk tiltrækker nye folk – også fagforeningsrepræsentanter, der er trætte af forhandlinger og som vil organisere rigtig modstand.

FAKTA: IRLAND

· Offentlige udgifter beskæres med 7,5 pct. af BNP i 2010 – og flere besparelser i 2011.
· Lønnedgang på 15 pct. for offentligt ansatte.
· 10 pct. nedgang i børnetilskuddet.
· 4,1 pct. nedgang i arbejdsløshedsunderstøttelsen.
· Besparelser på 1,4 mia. euro (ca. 10 mia. kr.) i 350.000 offentligt ansattes pensioner.


PORTUGAL
Socialistisk Arbejderavis har talt med Josi Rias, der er aktivist i Venstre-Blokken i Portugal.

Hvad er den politiske situation i Portugal?

I september var der valg. Valgkampen var fokuseret på den økonomiske krise. Det lykkedes Socialistpartiet (socialdemokratisk parti) at beholde regeringsmagten. Samtidig blev venstrefløjen væsentligt styrket. Venstre-Blokken gik 3,4 pct. frem til 9,8 pct., mens kommunisterne fastholdt deres opbakning, så de nu er lidt mindre end Venstre-Blokken.
Dette har ændret det parlamentariske styrkeforhold, men Socialistpartiet har alligevel valgt at alliere sig med højrefløjen i økonomiske spørgsmål, mens det har givet indrømmelser
på små sociale spørgsmål som at tillade homoseksuelle ægteskaber.
Socialistpartiet har bl.a. gennemført en enorm nedskæringspakke, efter krav fra EU. På den måde er situation meget parallel med den græske situation. Dette har ført til en forøgelse af modstanden.
Den 27. maj havde vi en af de største demonstrationer siden diktaturets fald i 1974 med mere end 200.000 på gaden i Lissabon. Dette øgede håbet om en generalstrejke. Venstrefløjen var helt afgørende i at organisere den store demonstration 27, maj, fortæller Josi Rias.

Strejken udviklede sig ikke til en generalstrejke. Men jernbanearbejderne og andre dele af den offentlige transport holdt en éndags-strejke 8 juni, der også involverede elektronik- og kemi-industrien, og nye demonstrationer i storbyerne.

Hvad argumenterer venstrefløjen for at der skal gøres?
Den modstand, der er ved at opstå, skubber de på for at udvide. I parlamentet har de stemt imod det hele. Men alle vidste, at det ikke ville føre til et brud mellem regeringen og deres samarbejde med højrefløjen. På den måde er situationen modsætningsfyldt med voksende modstand, men stadig nedskæringer.

FAKTA: PORTUGAL
· Offentlige ydelser og arbejdsløsheds-understøt telse nedsættes med 15 pct.
· Lønnen fastfryses i den offentlige sektor.
· Nedskæringer i offentlige investeringer.
· Stigning i momsen på 1 pct.
· Privatisering af de sidste offentligt ejede dele af det finansielle system.

Spanien

I Spanien er det det socialdemokratiske regeringsparti PSOE under ledelse af Zapatero der fører sparekniven under stor utilfredshed fra almindelige arbejdere der går på gaden i protest.

Den 8. juni var der indkaldt til strejke for de offentligt ansatte i protest mod regeringens planer om at skære i deres løn. 170.000 var på gaden den dag. Der blev lavet blokader foran arbejdspladser, stjålet møbler fra formanden for arbejdsgivernes organisation, der blev brugt til at blokere veje med.

Brandmændene brød ind i Madrids børs med et banner, hvorpå der stod: “Borgerne
betaler for jeres grådighed“.

Den 29. juni blev 80 pct. af industrien lammet af strejke, og i starten af juli lammede transportarbejdere hele Madrids metrosystem i 4 dage med en strejke.

Spanien er et af de lande i Europa der er hårdest ramt af krisen. De sidste få år er 1,5 millioner flere blevet arbejdsløse – så arbejdsløsheden nu er over 20 pct. i Spanien.

Job-usikkerhed

I 80’erne og 90’erne stod PSOE bag arbejdsmarkedsreformer, der har forringet arbejdsvilkårene for mange.

Mere end 80 pct. af alle arbejdere under 30 år er nu ansat på midlertidige kontrakter med stor job-usikkerhed til følge. Derfor har det også vakt vrede, at PSOE endnu engang står (alene) bag en ny arbejdsmarkedsreform, der skal gøre det lettere og billigere for arbejdsgiverne at fyre deres ansatte, og som vil formindske arbejdsgivernes forpligtelser ved nyansættelser.

Om nedskæringerne og forringelserne har Zapatero sagt: “Jeg ved, at der er protester fra dem, der ikke deler vort synspunkt, herunder fagforbund, men vi foretager ikke ændringer.“

Med sin krisepakke har PSOE som resten af Europas magthavere ladet arbejderklassen betale for en krise den ikke selv har nogen skyld i.

Omkring halvdelen af Spaniens gæld til Europas 30 største banker er privatpersoners gæld. Det er disse privatpersoner som regeringen prøver at redde ved at lade arbejderne betale. Den 29. september er der fælles europæisk aktionsdag mod Europas magthaveres kriseplaner. Spanske fagforeninger har allerede indkaldt til den spanske del af den generalstrejke, som gerne skulle lukke hele Europa ned i 24 timer.

FAKTA: SPANIEN

· Den spanske regerings spareplan på 15 mia. euro (over 100 mia. kr.):
· 5 pct. lønnedgang for alle offentligt ansatte fra 1. juni og fastfrysning af deres løn til 2011.
· Nedlæggelse af 13.000 offentlige job i løbet af 2010.
· Pensionsalderen 2 år op og fastfrysning af pensionerne.
· Forhøjelse af momsen med 2 pct.
· Reglerne for arbejdsgivernes forpligtelser ved ansættelse og afskedigelse lempes.

Flere artikler fra nr. 299

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand (internat.)

Siden er vist 2188 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside