Socialistisk Arbejderavis
Nr. 299 – 15. juli 2010 – side 13
Kirgisistan i oprør
Ida H. Jakobsen
I april i år væltede en folkelig opstand regeringen i det Central-asiatiske land Kirgisistan. Den folkelige opstand var det seneste i en række tilbageslag mod den amerikanske indflydelse i området, og amerikanske interesser er i høj grad sat på spil i den lille kirgisiske stat, der bl.a. rummer den mest centrale amerikanske luftbase for Afghanistan-krigen. I et desperat forsøg på at holde den gamle regering ved magten, er der blevet fyret op under etniske konflikter i kølvandet på opstanden.
Den 6. april besatte en rasende folkemængde borgmesterens kontor i landsbyen Talas, og allerede i løbet af 24 timer havde opstanden spredt sig til resten af landet. I hovedstaden Bishkek, vandt folkemasserne hurtigt kontrollen over den statslige fjernsynskanal, hvorefter de kunne overtage sendefladen og sende live-opdateringer på situationen.
Efter en episode hvor snigskytter skød mod demonstranter fra parlamentsbygningen, blev også denne stormet af folkemasserne, og på trods af voldsomme angreb fra politiet lykkedes det til sidst at overtage parlamentsbygningen og regeringskontorerne. Regeringen, med præsident Bakiyev i spidsen blev således væltet allerede den 7. april, og en midlertidig regering blev indsat.
Opstanden er blevet mødt af en massiv og voldelig reaktion fra politiet. Der blev rapporteret flere end 75 dræbte, og op mod 1500 sårede under selve opstanden.
Baggrunden for opstanden var massiv utilfredshed med korruption, stigende brændstofpriser, samt regeringens manglende evner og vilje til at gøre noget ved den massive fattigdom. Utilfredsheden og de sociale spændinger er desuden blevet forstærket af den internationale krise, en ødelæggende nyliberal politik, samt tilstedeværelsen af amerikanske styrker på luftbasen Manas.
Bakiyev-regeringens fald virker endnu mere voldsomt, set i lys af at den selv samme regering kom til magten på ryggen af den såkaldte Tulipan-revolution i 2005. Opstanden væltede den daværende regering, ledet af Akayev, der kom til magten ved Kirgisistans selvstændighed i 1991.
Tulipan-revolutionen var en i en række opstande i de tidligere sovjet-stater, bl.a. i Georgien og Ukraine, alle med det formål at indføre vestligt- rienterede “demokratier“, i et opgør med de tætte bånd til Rusland. Alle disse opstande havde rygdækning fra USA, hvilket var en del af en amerikansk strategi for at opnå politisk og økonomisk indflydelse i de tidligere sovjetstater, og således isolere Rusland.
Regionen er i dag strategisk central for krigen i Afghanistan, og desuden løber der en række centrale olierørledninger gennem regionen, bl.a. én fra Azerbaijan gennem Georgien til Europa. Alt dette vejer tungt for de amerikanske (og europæiske) interesser i regionen.
Op til og under den kirgisiske opstand i 2005 var store dele af oppositionen sponseret af amerikanske midler, bl.a. opererede flere end 170 NGO’ere i Kirgisistan i 2005. I perioden fra 2002 til 2005 havde den amerikanske stat et eget trykkeri og forlag i Bishkek, hvorfra en mængde oppositionsmateriale blev produceret og udgivet.
På trods af den store amerikanske interesse er der ikke tvivl om, at opstanden i 2005 også byggede på reel vrede og frustration over et dysfunktionelt og korrupt styre, men det viste sig hurtigt at regimeskiftet primært gavnede amerikanske interesser i området, mens befolkningens vilkår ikke blev forbedret. Opstanden i Kirgisistan er den seneste i en række tilbageslag for den amerikanske strategi om øget indflydelse og dominans i Central-asien.
I 2008 angreb Georgien syd- Osetien, et georgisk område der igennem længere tid havde ønsket løsrivelse fra Georgien og indlemmelse i Rusland. Rusland nedkæmpede det georgiske angreb efter en meget hurtig og effektiv krig, og Georgien tabte både Syd-Osetien og området Abkhazien til Rusland.
Selv om USA støttede den georgiske regering var de ude af stand til at støtte dem militært i konflikten med Rusland.
Også i Ukraine har USA tabt indflydelse, efter at den provestlige præsident Yushchenko tabte præsidentvalget i februar i år. Yushchenko kom til magten under den såkaldte Orange-revolution i 2004, hvor en større folkelig opstand KIRGISISTAN I OPRØR fjernede den mere russisk-venlige præsident Yanukowich fra magten. Orange-revolutionen havde, ligesom Tulipanrevolutionen, rygdækning fra USA, der så frem til en mere pro-vestlig og nyliberalt orienteret politik i området. Den selv samme Yanukowich, der i 2004 blev væltet, blev genvalgt ved præsidentvalget i år, efter års utilfredshed med fejlslået nyliberal politik og korruption under Yushchenko.
Der er stor usikkerhed knyttet til den seneste opstand i Kirgisistan. Eskaleringen af etniske konflikter er udtryk for en klassisk del-og-hersk-politik fra desperate magthavere. Den Kirgisiske profosser i politik Aleksander Knyazev siger til The Economist at “gerningsmændene (til de etniske udrensninger) var kriminelle bander finansierede af Bakiyev og fra anden side.“
Prisen betales af befolkningen, hvis sociale og politiske vilkår forringes. Selv hvis koalitionsregeringen får sin magt befæstet, vil det ikke nødvendigvis føre til gennemgribende demokratiske og sociale forbedringer for befolkningen. Oppositionsledelsen og den midlertidige koalitionsregering udgøres hovedsageligt af medlemmer af den herskende klasse, og samarbejder med begge de foregående præsidenter Bakayev og Akayev, og den provisoriske præsident Roza Otunbayeva er tidligere udenrigsminister.
Men der er alligevel grund til at se på opstanden med optimisme. For det første så vi igen en situation hvor folket tog magten, og afsatte en korrupt, nyliberal regering. For det andet er opstanden endnu et tilbageslag for den amerikanske strategi for at vinde dominans og indflydelse i regionen. Det er dette folkelige potentiale vi skal kigge mod som alternativ til etniske konflikter, og splittelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed