Socialistisk Arbejderavis
Nr. 300 – 12. august 2010 – side 4
Det mener vi
Kampen om velfærd: Første slag skal stå 5. oktober. Vi skal være klar
5 milliarder skal ATP stille med som lånekapital til de små- og mellemstore danske virksomheder. ATP er lønarbejdernes pensionsopsparing, som nu skal lånes til virksomhederne, fordi ingen andre tør låne til dem. Det var et af forslagene fra Venstres sommergruppemøde.
De 5 milliarder kommer oven i de hundreder af milliarder, som er pumpet i banker for at undgå et økonomisk sammenbrud, og oven i støtten til de største virksomheder. A.P. Møller-Mærsk har fx fået flere milliarder i eksportkredit til at bygge skibe i Sydkorea.
Det er den ene måde som staten understøtter virksomhederne. Men også dele af velfærdsstaten er til gavn for kapitalismen. Direktør i Dansk Erhverv, Christian T. Ingemann, skriver i Berlingske Tidende:
“På mange måder understøtter vores velfærdssamfund private virksomheders muligheder. Medarbejdere kan få passet deres børn, mens de er på arbejde, og behandlet deres brækkede ben, så de kan komme tilbage på arbejde. Vi har uddannelse og et fleksibelt arbejdsmarked bl.a. i kraft af et veludviklet sikkerhedsnet.“
Med andre ord: På den ene side ind sikrer staten en kapitaltilførsel til virksomhederne. På den anden side understøtter velfærdsstaten kapitalens behov for arbejdskraft.
Kapitalens ønsker til velfærdsstaten
Alligevel angriber kapitalisterne velfærdsstaten. Det gør de, fordi den kun gavner kapitalen, når den sikrer, at de der har arbejde kan få passe deres børn, og at de der har arbejde får behandlet deres brækkede ben. Derfor ønsker Dansk Erhverv et velfærdssystem, der kun gælder for dem, der har arbejde. Men de ønsker også, at de der har arbejde skal betale for velfærden.
Der er derfor regeringen forsøgte at indføre en gradvis privatisering af sundhedssektoren og har forsøgt at indføre private daginstitutioner i 2001. Og det er derfor de har indført selvejende universiteter og gymnasier, så de kan privatiseres når muligheden byder sig.
Privatisering og den medfølgende brugerbetaling betyder netop, at det kun er de, der har arbejde, der har råd til at betale for velfærden. Og det betyder, at staten ikke skal betale, så der bliver flere penge til erhvervsstøtte, til krig i Afghanistan og skattelettelser til de rigeste.
Men for os handler det ikke om at forsvare velfærden specielt for arbejdsløse. Når velfærden ikke længere er en ret, som er for alle, så bliver den til en almisse, som magthaverne kan tage fra os alle efter forgodtbefindende. Derfor er det en kamp for alle.
Kampens kerne
Da de i forsøgte at privatisere daginstitutioner i 2001 blev det stoppet af strejkende pædagoger. Og privatiseringen af sundhedssektoren er gået i stå, fordi den offentlige sundhedssektor, trods nedskæringer, er for god og effektiv. Og indtil videre tør de ikke forsøge at indføre private universiteter, fordi de studerende flere gange har vist, at de vil slås. Derfor venter de, til de kan isolere de studerende.
Det er det nedskæringerne skal løse. Det vil betyde dårligere daginstitutioner, hospitaler og skoler. Jo dårligere den offentlige service er, jo støre er sandsynligheden for, at de der har råd vil vælge privat, og det bliver nemmere at gennemføre privatiseringer. Og nedskæringerne skal samtidige vise at vi ikke kan stoppe dem.
Vores valg
Vi kan vælge at acceptere at vi ikke kan stoppe nedskæringerne eller vi kan vælge at kæmpe – og kæmpe på en måde, så vi kan stoppe dem. Det er nemt at lade dem skære ned – så skal vi ikke gøre andet end det vi plejer.
Men det er også muligt at vælge kampen: Det store flertal ønsker ikke nedskæringerne. Hvis alle der er imod nedskæringerne vælger kampen, kan vi stoppe dem.
At vælge kampen betyder nu og her, at vi skal gøre os klar til demonstrationerne i alle storbyerne 5. oktober ved folketingets åbning. Det betyder, at du skal snakke med alle på din arbejdsplads, skole eller jobcenter om at gå samlet til demonstration.
Men mindst lige så vigtigt: Vi skal kræve et stormøde, hvor vi kan diskutere, hvad vi gør ud over en éndags-demonstration. For én stor demonstration selv med arbejdsnedlæggelser er ikke nok.
Derfor skal vi fortsætte kampen efter demonstrationen – sammen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed