Socialistisk Arbejderavis
Nr. 300 – 12. august 2010 – side 5
Målet er udrensning af et religiøst mindretal i Europa
Bjarne Overmark
Det sker, at sygelig hang til at være i offentlighedens søgelys, ansporer ellers glemte til at optræde med stadig mere provokerende – og for de direkte berørte stærkt defamerende – udsagn. Et eksempel på dette er Lars Hedegaard – men der kunne også nævnes andre, som ikke har kunnet finde bremsepedalen under flugten fra den politiske venstrefløj til den fremmedfjendske politiske højrefløj.
Lars Hedegaard, formand for det såkaldte Trykkefrihedsselskab, har i en video i 2009 på bloggen Snaphanen beskrevet voldtægt som udbredt i muslimske familier.
“De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far,“ sagde han.
Enhver – formentlig selv folketingsmedlem Søren Espersen, Dansk Folkeparti – ville forarget have talt om galopperende og strafbar antisemitisme, hvis Lars Hedegaard havde beskrevet voldtægt af egne børn som udbredt i jødiske familier.
Folketingsmedlem Jesper Langballe, Dansk Folkeparti, skrev herefter i januar 2010 i et debatindlæg i Berlingske Tidende følgende til støtte for Lars Hedegaard:
“Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt.“
Derefter blev Jesper Langballe af Rigsadvokaten sigtet efter Straffelovens paragraf 266 b – bedre kendt som racismeparagraffen, og et folketingsflertal besluttede at ophæve Jesper Langballes parlamentariske immunitet.
Beskyttelse mod racisme
Om udbredelsen af den slags udsagn har et folketingsflertal, som et vist værn mod antisemitisme, vedtaget forbud imod allerede i 1939, hvor Straffelovens § 266 b blev vedtaget første gang.
I 1971 blev loven så ændret i forbindelse med Danmarks tiltræden af FN’s racediskriminationskonvention. I 1987 blev forbuddet mod forhånelse på grund af seksuel orientering tilføjet. Den hidtil sidste tilføjelse kom som stk. 2 i 1995, hvor Danmark af bl.a. Tyskland blev kritiseret for at give husly til nazister, som udbredte nazistisk propaganda i Tyskland.
Som et af nyere tids eksempel på hvad uhæmmet mediebåret racistisk propaganda kan føre til, er mediernes rolle i forbindelse med folkedrabet i Rwanda i 1994.
Sporene i og uden for Europa skræmmer, når den borgerlige statsmagt ikke viser vilje til at forbyde racistiske udtalelser og propaganda.
Lovgivning i sig selv har jo ikke den store betydning, hvis ikke den samme borgerlige statsmagt viser vilje og evne til at håndhæve loven. Derfor må det hilses med tilfredshed, at statsadvokaten langt om længe i overensstemmelse med loven har besluttet at tiltale Lars Hedegaard og Jesper Langballe.
Når borgerlige kræfter i folketinget og enkelte historieløse og mindre oplyste på venstrefløjen synes, at netop tiltalen mod duoen Hedegaard & Langballe skal være anledning til helt at sløjfe Straffelovens § 266 b, skal den seriøse del af venstrefløjen ikke lade sig terrorisere af de mørkemænd, som gemmer sig bag argumentet om uindskrænket ytringsfrihed.
Vi ved hvad deres slet skjulte perspektiv er med den racistiske antimuslimske propaganda – nemlig fysisk udrensning af et religiøst mindretal i Europa.
At ønsket om udrensning ikke skjules, er et interview med Mogens Camres i Nyhedsavisen i 2007 et blandt mange eksempler på. Her er parlamentarikeren citeret for følgende angående Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid:
“Hun trænger til psykiatrisk behandling. Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Skik følge eller land fly, så simpelt er det. Jo før hun rejser, jo bedre.“
En racistisk udtalelse
“De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i jødiske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.“
Lars Hedegaards generaliserende – og forhånende og nedværdigende – udsagn skal sammenholdes med ordlyden i Straffelovens § 266 b:
Straffelovens § 266 b:
“Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.“
Henset til den gældende folkelige – og samfundets – fordømmelse af børnemishandling i almindelighed og ikke mindst fordømmelsen af den afart af børnemishandling som handler om voldtægt af børn, er det naturligvis stærkt belastende for muslimske familiers omdømme, hvis Lars Hedegaard’s og Jesper Langballe’s udsagn udbredes som uimodsagt kendsgerninger i det danske folk. Og en sådan stigmatisering af muslimer i Europa er forløberen for den “retfærdige“ vold og udrensning af muslimer, som ophavsmændene til de racistiske udtalelser ikke lægger skjul på er deres mål.
Bjarne Overmark anbefaler følgende artikler:
“Når ytringsfriheden har blod på hænderne“ – Information, 1. august 2010
“Forbyd racister“ – Information, 8. september 1997
Bjarne Overmark er advokat i Randers + Fmd. foreningen Rådgivning for Udlændinge, Randers +
Bestyrelsesmedlem i den danske afdeling af ENAR – European Network Against Racism
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed