Socialistisk Arbejderavis
Nr. 300 – 12. august 2010 – side 10
Græske lastbilchaufførers strejke stopper, men vreden fortsætter
Matthew Cookson
33.000 lastbilchauffører strejkede sidst i juli måned mod åbning af transportområdet for konkurrence. Regeringen måtte bruge en lov fra 1960’erne og 70’ernes fascistiske styre til at indføre undtagelsestilstand, sætte militæret ind og stoppe strejken.
En stærk strejke blandt de græske lastbilchauffører markerede et nyt stadie i kampen mod den græske regerings nedskæringer.
Strejken endte med, at den socialdemokratiske Pasok-regering satte militæret ind mod de strejkende.
Lastbilchaufførernes seks dage lange strejke havde en stor påvirkning på landet – benzinforsyningerne blev udtømt, fødevarer blev ikke kørt ud, og turister strandede.
Pasok-regeringen indførte undtagelsestilstand og beordrede lastbilchaufførerne til at genoptage arbejdet med trusler om bøder og beslaglæggelse af deres lastbiler, hvis de ikke adlød.
Da størstedelen af chaufførerne nægtede at genoptage arbejdet, satte regeringen hæren ind for at forsyne lufthavne og tankstationer med benzin.
Under strejken kom lastbilchaufførerne i sammenstød med politiet. Kun et lille flertal stemte for at genoptage arbejdet, efter at regeringen havde lovet at indgå i forhandlinger om sine planer.
“Lederskabet i lastbilchaufførernes fagforening brugte regeringens løfte om at udsætte vedtagelsen af lovforslaget til at sige, at de burde genoptage arbejdet,“ siger Costas Pittas, en fagforeningsaktivist i Athen. “Den mere militante del af de strejkende, mest yngre chauffører, ville fortsætte strejken. Selvom strejken er slut, siger mange af chaufførerne, at de vil fortsætte, hvis regeringen ikke opgiver. Resultatet af strejken er nærmest uafgjort.“
IMF, Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen – kaldet “trojkaen“ – kræver, at den græske regering åbner bl.a. transport-området op for det frie marked. Det er en del af betingelserne for, at den græske regering kan modtage den 110 milliarder euro store lånepakke.
En bølge af angreb har ødelagt arbejdernes levestandard, men har også mødt stor modstand.
Lastbilchaufførerne gik med i kampen, rasende over regeringens planer om at øge antallet af lastbil-licenser. De snakker om at bryde med særinteresser, men resultatet vil være en styrkelse af de store virksomheder, og at store firmaer overtager lastbiltransporten.
Fotis, en lastbilejer fra Larissa, siger: “Når man åbner faget op, betyder det, at firmaerne får mere magt over transportindustrien. Som vi så, da havnene blev privatiseret, det kom til at betyde højere priser og færre jobs til arbejderne.“
Costas siger: “På et meget ophidset stormøde stemte lastbilschaufførerne for at fortsætte strejken og marcherede til parlamentet, mens de råbte ’I er tyve’. Regeringens brug af undtagelsestilstand var en generalprøve på de kommende kampe i efteråret. Men det virkede ikke. Trojkaen kræver, at energi- og jernbaneindustrien bliver privatiseret, men det vil arbejderne kæmpe imod. Lastbilchaufførerne strejker måske snart igen – og satser på en stor kamp mod nedskæringerne.“.
Uanset hvilken del af bevægelsen, der kæmper, er det vigtigt, at den får fuld støtte fra alle andre.
Oversat af Christine Bergen fra Socialist Worker nr. 2213, 3. august
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed