Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 300 – 12. august 2010 – side 13

Introduktion til socialisme

Gramsci: Klassekamp – en kamp om bevidstheden

Jesper Juul Mikkelsen

Den italienske marxist Antonio Gramsci skriver om mulighederne og udfordringerne for revolutionære under en mere udviklet kapitalisme end mange andre af de store marxistiske tænkere. Det gør at han tydeligere kan se hvilket kæmpestort ideologisk apparat, maghaverne råder over under den udviklede kapitalistiske stat. Han bidrager derfor med nogle meget vigtige betragtninger om udfordringerne for moderne klassekamp.

Magthavernes hegemoni

Gramsci brugte sine mange år i Mussolinis fængsler til at udvikle teorier om, hvordan magthaverne konstant er i en forsvarskamp for deres position. Eliten kan kun være elite så længe arbejderne er underordnede, og de bliver ved med at acceptere deres position.

Magten over staten og produktionsmidlerne udgør et hegemonisk magtapparat, som står til elitens rådighed. De spiller en ledende rolle i forhold til organisering af økonomien, kontrol over statsapparatet, samt indflydelse over hverdagslivets rutiner og opfattelser via medier, organisationer og institutioner, som fx skolen.

Ideer som de riges ret til at være rige, accepten af dårlige karakterer i skolen, opbakning til politiet, racisme, osv. viser den store indflydelse magten har på de ideer, som florerer i samfundet.

Arbejderklassens gode forstand

Det banebrydende ved Gramsci er, at han ikke kun ser begrænsningerne og den almægtige magt. Han bruger begrebet “den gode forstand“ til at påpege at der også er begrænsninger for hegemoniet eller magthavernes overherredømme. Han bygger videre på den marxistiske klasseforståelse og det udgangspunkt, at de indbyggede klassemodsætninger vil betyde sammenstød og kamp.

For Gramsci er det netop i kampen og handlingen, at den magthaverne overherredømme finder sin begrænsning. Gramsci ligger vægt på at “den gode forstand“ hentes fra handlingens optimisme, altså ens egne erfaringer af at forandring er mulig.

Udfordringen er altså derfor at overvinde handlingslammelsen. Det er følelsen af magtesløshed, som blokerer for forandring, og dermed for udviklingen af “den gode forstand“. Den gode forstand er noget, der manifesterer sig selv i handlingen, og i tilegnelsen af praktiske erfaringer af sin egen klasses styrke, og i forståelsen af at du kan forandre din egen hverdag.

Hegemoni og den gode forstands kamp om commen sense

I Gramscis forståelse er der altså to sæt af ideer, der tørner sammen. På den ene side ideerne fra hegemoniet og på den anden side oplevelserne fra folks egne erfaringer med modstand og handling i hverdagen.

På den baggrund argumenterer han for at arbejderne har en modsætningsfyldt bevidsthed, som Hans Erik Madsen formulere det i sin Ph.D:

Arbejderklassens bevidsthed ... bliver skabt gennem to brede kilder: På den ene side deres daglige erfaringer og den daglige kamp, og på den anden side hele dynen af borgerlige ideer, der dagligt bliver hældt ned over dem.

Gramscis ideer er unikke fordi de fastholder, at der er et grundlag, hvorpå der kan bygges alternative ideer til dem som kommer fra magten. Når arbejderne oplever, hvad de selv kan, når de står sammen og selv styrer deres dagligdag, opstår sprækkerne i magthavernes magt. Sammenhold og demokratiske diskussioner og organisering rummer det potentiale, som for alvor kan forandre og udgøre et alternativ til status quo.

Flere artikler fra nr. 300

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Antonio Gramsci

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 2009 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside