Socialistisk Arbejderavis
Nr. 300 – 12. august 2010 – side 15
Haiti 6 måneder efter jordskælvet
Jens Andersen
Efter jordskælvet viste mennesker over hele verden solidaritet ved at donere penge til hjælpeorganisationer. Regeringer over hele verden lovede også at donere. Her ca. et halvt år efter er kun ca. 2 pct. af genopbygningspengene blevet brugt, og der er ikke sket nævneværdige forbedringer for de fleste af dem som mistede deres hjem.
Der er stadig over 1.300 lejre for de hjemløse, hvor der i de største bor op til 20.000 mennesker. Allerede i maj var der indsamlet så mange penge, at man ville kunne give samtlige hjemløse familier en check på 37.000 dollars.
Så hvorfor må folk bo i hullede telte uden adgang til rent vand og ordentlig kloakering?
Det officielle svar fra den haitianske regering er, at man fokuserer sine kræfter på at forberede sig på orkansæsonen. Det amerikanske Røde Kors siger, at man vil bruge pengene på at opbygge langsigtede projekter til at opbygge Haiti.
Det lyder jo rigtigt fornuftigt at forberede sig på orkaner og tænke langsigtet. Problemet er bare, at det ikke passer. Hvis éns hjem består af en hullet presenning er det umuligt at beskytte det mod orkan.
Mange af lejrene for de hjemløse står allerede nu jævnligt under vand på grund af store mængder regn og manglende kloaker. Så en orkan ville ikke på dette område skabe den store forandring.
Der er dog ingen tvivl om at en orkan under de nuværende forhold ville være katastrofal for især dem der bor i lejrene. Problemet er at arbejdet med at bygge nye boliger i for høj grad er styret af overklassens interesser.
Der er nu opført 5.000 ud af de lovede 125.000 midlertidige hjem til dem der har mistet deres bolig, men man har ikke kunnet finde egnet jord at bygge dem på. Overklassen vil ikke af med den gode jord, men sælger til gengæld dårlig jord til overpris, og sørger ved samme lejlighed også for at de nye byer bliver bygget tæt ved deres fabrikker så de har let adgang til arbejdskraft.
Pengene bliver i høj grad dirigeret ned i lommerne på store firmaer, ikke bare fra Haiti men også fra resten af verden, især USA. Grunden til dette er at ca. 2/3 af genopbygningspengene bliver administreret af Interim Haiti Reconstruction Commission, som er underlagt Verdensbanken og bestyres af USA’s tidligere præsident Bill Clinton og Haitis premierminister Jean-Max Bellerive.
Det er en praksis, man også kender fra fx krigene mod Irak og Afghanistan, hvor store dele af genopbygningspengene er gået til store firmaer i hjemlandet og ikke til de lokale. I Haiti har man kun fået lovning på, at 15 pct. af pengene skal bruges hos haitianske firmaer.
Det største problem ved alt dette er, at den brede befolkning ikke har noget at skulle have sagt, og at der ikke er nogen nævneværdig venstrefløj på Haiti, som kan organisere befolkningen imod overklassens korruption og overgreb. Politik i Haiti har altid været præget af kup og politiske mord. Og FN-tropperne som er sat ind på Haiti har flere gange været brugt mod befolkningen til bl.a. mord på oppositionsledere i de fattige kvarterer.
Fakta
Haiti blev 12. januar ramt af et jordskælv som kostede op til 300.000 mennesker livet og gjorde over 1,5 million mennesker hjemløse.
Et halvt år efter er der stadig omkring 1,1 million mennesker som lever i lejre.
Der er doneret 14,9 milliarder dollars til nødhjælp og genopbygning. 2 pct. er nået frem til Haitis befolkning.
Mellem 70 og 80 pct. af haitianerne er småbønder. På trods af dette har man tiltænkt småbønderne under 1 pct. af genopbygningspengene. Den store satsning er i stedet opbygning af sweat-shops, som opbygges for at kunne producere billige tekstiler til eksport til USA.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed