Socialistisk Arbejderavis
Nr. 301 – 18. september 2010 – side 12
Introduktion til socialisme
Imperialisme
“Imperialisme er kapitalismens højeste stadium“. Sådan definerede Lenin imperialismen tidligt i sidste århundrede. Verdenskortet er ændret siden, men mange af de teorier, som marxistiske tænkere udviklede dengang, kan stadig anvendes i vore dages samfund.
Den historiske kontekst
For at forstå imperialismen er man nødsaget til at anskue begrebet i en historisk kontekst.
Imperialismen bliver som regel placeret tidsmæssigt i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. En tid præget af konkurrence mellem verdens stormagter om besiddelse af kolonier overalt på kloden. Det var først og fremmest Afrika og Asien, der udgjorde de områder, der blev kæmpet om.
Karl Marx havde allerede i midten af 1800-tallet skrevet, at stærke kapitalistiske virksomheder ville akkumulere kapital og opsluge mindre konkurrencedygtige virksomheder. I stedet for en økonomi domineret af mange mindre virksomheder ville udviklingen gå i retning af få store monopolvirksomheder.
Fra primært at operere inden for nationale rammer, begyndte disse monopolvirksomheder omkring starten af 1900-tallet for alvor at handle og konkurrere på globalt plan ved at udnytte ny teknologi som f.eks. jernbanesystemet.
Den russiske marxist Nikolaj Bukharin videreudviklede Marx’s ideer i sin bog “Imperialism and World Economy“ fra 1915. Han beskrev, hvordan stat, banker og industri tilsammen skaber en kapitalistisk stat, der kan være konkurrencedygtig på globalt plan. Denne konkurrencedygtighed måtte ifølge Bukharin nødvendigvis bakkes op af et stærkt militær.
Kolonibesiddelserne betød først og fremmest råstoffer og billig arbejdskraft, men også at man kunne skabe et marked i kolonierne og dermed profitere på befolkningens forbrug. Kampen om kolonibesiddelser var den altoverskyggende grund til, at en altødelæggende krig, Første Verdenskrig, begyndte i 1914.
Imperialisme i dag
Tiden i dag er naturligvis en anden end den var i starten af 1900-tallet, men Bukharins analyser er stadig skræmmende aktuelle. Efter Sovjetunionens sammenbrud proklamerede nogle, at markedsøkonomiens sejr over kommunismen ville føre til en fredelig fremtid. Siden da har verden været vidne til en lang række af krige, senest i Irak og Afghanistan.
Disse to krige blev begrundet med ønsker om at fjerne diktatorer og fremme demokrati, men formålet var snarere at sikre sig kontrol med olie og råstoffer. Hvis man tager Afghanistan som eksempel, er de første McDonalds skudt op i Kabuls gader, og enorme mængder kobberreserver udnyttes af private entreprenører, hvad man dengang og i dag kalder kapitalindskud.
Udover udnyttelsen af naturressourcer og markedsandele er besatte lande som Irak og Afghanistan også en vigtig militær- og markedsstrategisk brik, som man vil udnytte til at fremme den vestlige kapitals interesser i de nærliggende områder.
Danmark og imperialisme
Danmark har været og er aktiv deltager i disse krige. A.P. Møller Mærsk tjener penge på at sejle krigsmateriel for amerikanerne. Netop A.P. Møller er et godt eksempel på de monopolvirksomheder, som både Lenin og Buhkarin skriver om. Virksomheden indgår i et tæt samarbejde med den Danske Bank og den danske stat, der fritager den for virksomhedsskat og i stedet beskatter den mere begrænset i form af mængden af last.
Det påstås at gavne Danmarks nationale interesser. Hvem kender ikke flosklen: “Hvad der er godt for A.P. Møller er godt for Danmark“. Det sker samtidig med, at A.P. Møller lukker Lindø-værftet og flytter skibsbygningen til steder med billig arbejdskraft på trods af, at virksomheden arbejder med milliardoverskud.
Vi lever i dag i en stadig mere globaliseret og konkurrencefyldt verden. Monopolvirksomheder kæmper en brav kamp mod hinanden om at blive endnu større. I den kamp går enorme menneskelige, miljømæssige og økonomiske ressourcer går til spilde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed