Socialistisk Arbejderavis
Nr. 302 – 1. oktober 2010 – side 2
Stop tvangsudvisningerne
- solidaritet med det kurdiske folk!
Lisa M. Ødegaard
Klokken er 10 om morgenen, og jeg befinder mig på Christiansborg Slotsplads, hvor 15 kurdere har sultestrejket i 15 dage mod tvangsudvisninger til henholdsvis Grækenland og Syrien.
Ahmed Esmaiel Abdullah er en af de sultestrejkende:
“Vi har været her i 15 dage nu, og ingen danske journalister har været her for at tale med os. Vi har det meget skidt, 8 personer har været på hospitalet, mig inkluderet. Min nyre har svigtet. Jeg håber, denne aktion vil få folk til at forstå, at det er alvor. Jeg har allerede været i Grækenland, og jeg ved ligesom alle andre, at der ikke er noget for os der. Hvis de sender mig tilbage, havner jeg på gaden igen. Jeg sad i fængsel dernede i 4 måneder og 20 dage. Hvis min sag nogensinde kommer op i Grækenland, vil de sende mig tilbage til Syrien. Der vil de sætte mig i fængsel i jeg ved ikke hvor mange år.“
Jeg får talt med Hassan Abbas. Han er fra Feykurd, Sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark. Hassan har meget på hjerte, og det er forståeligt.
De danske medier har så vidt dækket aktionen som en nyhedssag, og slet ikke skrevet noget om baggrunden for den. Og de syriske kurderes historie er helt grundlæggende for aktionen foran Christiansborg.
Syrien blev erklæret en arabisk republik i 1961, og året efter gennemførte syriske myndigheder en folkeoptælling i området Jazera, der bestod af kurdere. Formålet var angiveligt at rense ud i ulovlige indvandrere fra nabolandene. De mente, at kurdere gradvis indvandrede til områder som Amuda og Al Oamishli, indtil de udgjorde flertallet af befolkningen. Det blev hævdet, at disse ulovlige indvandrere var i stand til at blive registreret i syriske registre. Folk blev bedt om at indlevere deres syriske identifikationspapirer i bytte mod nye. Men kurdere, der indleverede deres papirer, fik intet i retur. Resultatet blev, at omkring 120.000 kurdere blev klassificeret som ’udlændinge’ og dermed frataget alle deres rettigheder som borgere. De udgjorde dengang ca. 20 pct. af den syrisk-kurdiske befolkning.
“Syriske kurdere bliver kategoriseret i tre grupper; Størstedelen har syrisk statsborgerskab. Den næststørste gruppe er ajnabi (som betyder udlænding), og de har meget begrænsede rettigheder. Ajnabi må ikke arbejde, de må ikke engang rejse fra en by til en anden. Den sidste gruppe er maktoom, som betyder ikke-eksisterende. De eksisterer simpelthen ingen steder officielt. Denne menneskegruppe har ingen rettigheder overhovedet. De har ikke ret til at handle, ingen adgang til sygesikring, ingen adgang til skolesystemet. De må ikke engang arbejde eller giftes på lovligt vis. Det er en helt umenneskelig situation. De sidste to grupper udgør i dag 400.000 mennesker,“ fortæller Hassan Abbas.
Mens han snakker, lytter de andre med. Mange af dem taler ikke dansk, men de kender udmærket godt den historie, der bliver fortalt, og nikker ivrigt med, når de kan genkende navne på områder og lignende. Det er tydeligt, at det er vigtig for dem, at deres situation bliver videreformidlet til danskerne.
“For et par år siden lavede Syrien og Tyrkiet en aftale om at man må krydse grænsen uden papirer. Og presset på kurderne om at forlade områderne blev stort. Prøv at forestille dig, at hvis du taler dit eget sprog på en café, så bliver du anholdt og tiltalt for politisk aktivisme. Så står du altså til at få livstid i et fængsel, hvor du bliver udsat for tortur. Eller også forsvinder du bare. Kurdere må heller ikke købe, sælge eller leje jord. Så det er klart at folk forsøger at komme væk. De rejser igennem Tyrkiet og forsøger at få asyl i Europa. Det er et bevidst samarbejde imellem Tyrkiet og Syrien i et forsøg på at rense området for kurdere, så de selv sidder med de ressourcer området har,“ fortæller Hassan.
Kurdernes historie er velkendt og -dokumenteret. Alligevel må de ikke søge asyl i Europa, da de på grund af deres historie ikke er i besiddelse af pas eller andre identifikationspapirer.
“Som du kan se på vores paroler: Syrien er en diktaturstat. Der eksisterer ingen menneskerettigheder, systemet er kollapset og er meget korrupt,“ siger Hassan.
“Mennesker forsvinder sporløst. Det har vi erfaret med tidligere sager, hvor kurdere har blevet sendt til Syrien fra f x Norge og Tyskland. De er blevet anholdt og fængslet, tortureret, og så forsvinder de. Når de bliver tvangsudvist, får de syriske myndigheder udleveret asylpapirene fra Danmark, og konsekvensen er, at de står til at få livstid i fængsel. Det er katastrofalt.“
En række danske aktivister hjælper kurderne. Jørgen Gimbel fra Bedsteforældre for Asyl siger, der er stort behov for at folk involverer sig i de sultestrejkendes situation.
“Medierne skriver intet. Der er behov for en sværm af læserbreve og ellers et pres på medierne for at få politikerne til at reagere. Ellers bliver de systematisk tiet ihjel, ligesom andre flygtninge i Danmark. Udover det, er der stort behov for at folk kommer herned for at hjælpe med praktiske opgaver, og bidrager med materialer.“
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed