Socialistisk Arbejderavis
Nr. 302 – 1. oktober 2010 – side 13
Afghanistan
Rystende rekorder, åbenlys forvirring og voksende krigsmodstand
Lene Junker
Den 7. oktober har Afghanistan-krigen varet i 9 år. Protesterne mod krigen vil være til at overse. Den fremstod som en god krig, der skulle fange Osama Bin Laden, bekæmpe terrorismen og befri Afghanistans kvinder for Talibans undertrykkelse.
I dag er USA og NATO og hermed Danmark ved at tabe krigen mod Taliban og et utal af lokale oprørere. Næsten 2100 udenlandske soldater har mistet livet. I år har tabstallet overgået 2009, hvor det også satte rekorder.
Det nyligt afholdte “valg“ til Parlamentet havde rekordlav stemmedeltagelse og rekordhøj valgsvindel. Den afghanske civilbefolkning har forfærdelige vilkår og hovedparten ønsker de fremmede tropper ud af deres land.
Obama og NATOs regeringschefer er nu tvunget til at sætte en dato for tilbagetrækningen af soldaterne. Obama siger, at i juni 2011 vil tilbagetrækningen starte. Men han bliver åbenlyst modsagt af den øverstkommanderende militære leder i Afghanistan, David Petraeus, der blot vil overveje en tilbagetrækning i juni 2011.
Samtidig betoner regeringslederne og udenrigsministrene, hvor godt det går med at uddanne det afghanske politi og den afghanske hær, og man forsikrer, at tropperne bliver i Afghanistan til arbejdet er gjort færdigt.
I USA og NATO-landene ønsker et markant flertal af befolkningerne at stoppe krigen. Krigen har mistet ethvert formål. Skandaler om tortur mv. ødelægger billedet af “den gode krig“. Den koster i tabte og ødelagte liv. Den tynger budgetterne og ser ud til at fortsætte i det uendelige. Mange mærker den økonomiske krise i form af arbejdsløshed og pres på levevilkår og velfærd.
Den globale freds- og antikrigsbevægelse står i dag med rigtig gode muligheder for at presse USA og NATO til at trække sig ud af Afghanistan, og lægge den aktivistiske udenrigspolitik og krigen mod terror på is.
Hvilken vej for den aktive krigsmodstand?
Den generelle krigsmodstand, som vi finder i meningsmålinger mv., er passiv og meget lidt synlig.
Den aktive og synlige krigsmodstand er derimod ret beskeden. Vi er netværk, som baserer sig på internet og Facebook. Vi har ringe gennemslagskraft i medierne, og vi kan kun mobilisere få folk til vores aktiviteter.
Det er nødvendigt at vi finder veje til at skabe en bedre forbindelse mellem den passive og den aktive krigsmodstand. Ellers vil vores budskab ikke trænge igennem.
Vi må holde vores egen regering og Folketing ansvarlige for krigen, dens omkostninger og tab. I løbet af ét år skal der være valg. Vi må sikre at Afghanistan-krigen bliver et valgtema og kræve at en ny S-SF ledet regering trækker tropperne hjem fra Afghanistan.
Vi må udvide vores synlighed, på gaden, skoler, uddannelsessteder, arbejdspladser og i medierne. . De synlige aktiviteter, som Nej Til Krig havde i Århus, Odense og København i forbindelse med Flagdagen, gav rigtig god og positiv respons. Derfor vil vi markere 9. årsdagen for krigens start den 7. oktober.
Vi må forholde os konkret til krigens følger i Danmark. Det være sig flygtninge fra Irak og Afghanistan, som har behov for at få asyl. Det være sig soldater og deres familier, som har behov for hjælp til at komme videre.
Vi må blande os i velfærdskampen. Hvert år bruger Danmark mere end 20 mia. kr. på forsvaret heraf 2,3 mia. på Afghanistankrigen. Samtidig står der nye kampfly på Forsvarets ønskeseddel til en værdi af 15 mia. Det er rigtigt mange penge, som mangler til u-landsbistand, velfærd og investering i klimaet. Derfor vil Nej Til Krig deltage i LO´s demonstrationer den 5. oktober.
Det er vores erfaring at parolen: Giv freden en chance – danske tropper hjem fra Afghanistan, samler bred enhed. Vi har brug for én fælles parole, som en bred enhed kan bygges op omkring – ligesom det var tilfældet med Irakkrigen. Samtidig skal der være plads og rum til at debattere alle aspekter omkring krigen og til at vægte bestemte spørgsmål.
Nej Til Krig har længe ønsket denne brede enhed, og har efter bedste evne inviteret og samarbejdet med mange forskellige. Vi mener, at de rystende rekorder i Afghanistan, den åbenlyse forvirring i USA og NATO og den voksende krigsmodstand, er en ny og god anledning til komme i offensiven.
Lene Junker er aktiv i Nej til Krig
Se også:
SAA 302: Er FN løsningen i Afghanistan?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed