Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 302 – 20. oktober 2010 (Kun online)

Løkkes nedrivnings-planer

Racistisk realpolitik – eller 'bare' retorik?

Hans Jørgen Vad

I dette indlæg ses der på den aktuelle 'ghetto'-debat i et bredere perspektiv. Bag dens mere bizarre former, kan der ses et mere alvorligt politisk sigte. Nemlig at underløbe beboerdemokratiet gennem markedskræfter og investor-interessers indtog. Det sker under dække af at ville ramme 'ghettoerne', og "Helhedsplanen" for Gellerup kan blive en afgørende prøvesten.

Det har længe været varslet, at regeringen ville fremlægge en såkaldt 'ghetto-plan'. Men på trods af at den ikke var færdig, var et af hovedpunkterne i statsministerens åbningstale 'ghetto-problemet', som efter regeringens særlige udregningsmodel plager 29 boligområder. En udregning, som statistisk er baseret på antallet af fattige, af folk med indvandrerbaggrund og folk med en dom.

Men for ikke at trætte tilhørerne med kedelig statistik beskrev statsministeren de 29 områder på sin helt egen maleriske måde, nemlig som "steder, hvor de danske værdier tydeligvis ikke længere er bærende", med "stenørkener uden forbindelseslinjer til det omgivende samfund" og "fæstninger, vi skal bryde igennem". Derfor sluttede han af med, at "vi skal turde sige, at nogle boligblokke skal rives ned".

For det kunne jo give en vis mening, hvis problemet var "stenørkener" og "fæstninger" – og måske også kræve lidt mod. Men da problemet efter regeringens egne definitioner består i fattigdom og en vis kriminalitet, fremstår løsningen aldeles meningsløs. Ikke én har i den offentlige debat leveret en konkret argumentation for, at sådanne nedrivninger skulle afhjælpe 'ghetto'-problemer som fx arbejdsløshed, hærværk og kriminalitet.

Et sådant svar er der intet modigt ved – det er og bliver kun tomt og idiotisk. Noget, som en kritisk presse burde have gravet i – men svaret på dette blæser fortsat i vinden her to uger efter åbningstalen.

Pressehetz

I stedet for kritisk journalistik har pressen indtil videre hovedsageligt anvendt en endnu mere gusten retorik i sin omtale. Fx fremgik det i TV2-Fyn, at regeringen vil sætte "bulldozere ind mod ballademagerne i Vollsmose".

Det er formentlig den slags, som får Curt Liliegreen fra "Boligøkonomisk Viden-center" til at sige: "Nedrivning af ghettobebyggelse er lidt, som når israelerne sprænger et hus i luften på Vestbredden, fordi der har boet en terrorist. Bagefter står familien på 25 mennesker og pønser på hævn, så det er måske ikke det mest intelligente at gøre."

En 'bekendelse' i Presselogen fra Politikens Anne Mette Svane fortjener også opmærksomhed. Den skyldes, at avisen ved en fejl havde sat Bolbro på en 'ghettoliste', så hun var "lidt ked af, hvis folk i Bolbroparken nu er bekymrede for, at der kommer bulldozere ind."

Formuleringen var næppe særligt gennemtænkt. Men den afspejler ubevidst en afgrundsdyb ligegyldighed overfor de 29 'ghetto-dømte' boligområder, hvor der åbenbart skal sættes bulldozere ind. En ligegyldighed, som er nært beslægtet med den dehumaniserende tone, som 'ghetto-problemet' generelt italesættes med.

Det var i denne sammenhæng påfaldende, så pludseligt presseomtalen af 'ghetto'-problemer opstod i løbet af september op til åbningstalen – uden synlige tegn på en stigning i deres reelle omfang. Og på trods af, at kriminaliteten er faldet i flere kerneområder, fx Gellerup, hvor den er halveret og nu på niveau med det øvrige Århus.

Det hørte derfor til undtagelsen, at der blev slået lidt koldt vand i blodet. Men så meget mere velkomment var det, at TV2s Peter Lautrup søndag den 10. okt. på sin egen høflige måde opsummerede ugens ghetto-snak: "Jeg vil ikke sige, at regeringen opfinder udlændinge-problematikken". Og lidt senere: "regeringen har en stærk interesse i, at udlændinge-problematikken bliver en del af valgkampen."

Det skete i en kommentar til, at det havde været en helt åbenlys fiasko for Løkke at sætte en dagsorden med sin ghettosnak – bl.a. fordi den var druknet i 'mailgate-sagen'. Og dermed skulle det egentlig være sat på plads!

S/SF overhaler Løkke

Men sådan kom det ikke til at gå, for allerede i løbet af mandagen gik S/SF på banen med en endnu mere skinger ghetto-plan. Det mest bemærkelsesværdige var ikke planens samlede indhold, som kun de færreste kender.

Derimod den ledsagende retorik, som planen blev solgt under samt de to slagnumre med 200 ekstra politifolk og udgangsforbud for 13-årige. Forslag, som er så håbløst langt ude, at flere politi-chefer har måttet distancere sig fra den. Bl.a. med den væsentlige indvending, at den i stedet for at løse problemerne er med til at forstærke dem. Hvilket er særdeles velbegrundet, når en Astrid Kragh vedholdende fremturer med en generalisering ud fra nogle få eksempler.

Fx den med, at politi, brandfolk mv. ikke har kunnet komme frem. For det første findes eksemplerne højst i fire-fem af de 29 udsatte områder, som regeringen har stemplet som ghettoer. Og for det andet viser det heller ikke dagligdagen – men bygger på enkelt-episoder eller enkeltgruppers periodiske optræden.

Derfor bliver det billede, som står tilbage, at S/SF bevidst bygger videre på Løkkes myte om "fæstninger, vi skal bryde igennem". Og man kan spørge om, hvad det er, som Søvndal adresserer, når han på sin lidt "komiske Villy-facon" puster sig op og siger, at "nu er det slut med at lege"? Adresserer han så 5, 25 eller 50 'ballademagere' / utilpassede unge? Eller der ligger noget helt andet bag?

Hvad ligger bag – er en ny Lex Gellerup på vej?

Først bør man hæfte sig ved det ejendommelige i, at statsministeren i sin åbningstale kun kunne annoncere sin ghetto-plan, men ikke kunne fremlægge noget. Det næste er, at talens løfte om en plan før efterårsferien heller ikke holdt – det er nu udskudt til efter efterårsferien – som jo kan være et meget vidt begreb.

Det forlyder (Politiken 5. okt.) at Venstre har fået flere udkast sendt tilbage fra Justitsministeriet uden det konkret fremgik hvorfor? Men alt andet lige tyder det jo på juridiske vanskeligheder – som dog også godt kan tænkes at være kombineret med politiske problemer, da de konservative ikke har været så varme på denne sag.

Som det tredje skal man bemærke sig, at S/SFs udspil ikke (kun) er et valgkampsoplæg. Rent faktisk har de mere eller mindre åbenlyst inviteret til forhandlinger – hvilket nogle steder er blevet tolket, som noget der er på tværs af Løkkes plan.

Det er det muligvis også, når der isoleret ses på medielanceringen – efter at luften var gået ud af Løkkes fremstød. Men ikke nødvendigvis i fht. substansen. Og skal man forstå, hvordan det kan hænge sammen, skal man se på den "Helhedsplan" for Gellerup, som Brabrand Boligforening (BBF) sammen med byrådsflertallet i Århus længe har forsøgt at trække ned over hovedet på beboerne. Men som har mødt så stor modstand, at den nu hænger i en tynd tråd.

Salg til ejerlejligheder og nedrivning af gode boliger

Dette er kernepunkterne i Helhedsplanen, der har som formål at fjerne 2/3 af områ-dets nuværende beboere. Åbnes der op for salg til ejerlejligheder, har BBF og 'det røde byrådsflertal' med et slag åbnet den ladeport, som boligforeningerne og oppositionen i årevis har kæmpet for at holde lukket.

Når nedrivninger af tre boligblokke (som har ført til den største modstand) er med i planen, skyldes det ikke saglige grunde ud fra beboernes interesser. Politisk set er årsagen kun, at det lige fra starten var et krav fra de borgerlige. I én eller anden form skulle der indgå nedrivninger – det var bare et generelt mantra, som man henholdt sig til. Teknisk set skyldes kravet noget så banalt et tidligere krav om en skråvej, som dog ikke længere er aktuelt.

Men mere strategisk ses der et bagvedliggende sigte om, at markedskræfter og in-vestor-interesser kommer til at erstatte beboer-demokratiet som styrende for områ-dets fremtidige udvikling.

Men det, som umiddelbart står tilbage, er de to signalpolitiske elementer: Nemlig de borgerliges krav om nedrivninger. Og byrådets samlede krav om, at beboerne skal makke ret. Det er et "take it or leave it", da der ikke findes nogen plan B, som borgmesteren mange gange har sagt. Dette – samt trusler om et regeringsindgreb (herom senere) – har fået afdelingsbestyrelsen og andre lokale kræfter til nødtvungent at bakke op om planen.

Modstand

Ikke desto mindre er planen løbet ind i vanskeligheder, da en underskriftindsamling har vist et stort flertal mod disse dele af planen. Af de adspurgte har 93 pct. sagt nej, og selv med indregning af alle ikke-adspurgte (tomme lejligheder, ikke truffet hjem-me) giver det stadig et solidt flertal på 66 pct. mod planen. Kort efter sommerferien blev denne holdning bekræftet på et beboermøde, hvor et stort flertal slog fast, at man ikke kunne acceptere nedrivninger – og således også nedstemte afdelingsbestyrelsen.

Men selv om byrådet spiller cool og truer med, at der ikke er en plan B, har det dog betydet, at behandlingen af sagen gang på gang er blevet udsat. Først skulle den behandles i efteråret 2009, så i foråret 2010, så lige før og derefter lige efter sommerferien. Som det seneste forlyder det, at planen endeligt skal behandles på byrådsmødet den 27. oktober, hvorefter den skal til høring og afstemning blandt beboerne pr. 1. december.

Det er nemlig sådan, et helhedsplanen efter den nuværende lovgivning kun kan gennemføres med accept fra et flertal af beboerne. Og denne afstemning vil med an-dre ord ske omtrent samtidigt med, at regeringens ghetto-udspil kommer frem, hvis man ellers kan tro dens nye tidsplan – måske lidt før, måske lidt senere.

Revolverpolitik

Når det kan være vigtigt, hænger det sammen med, hvordan man overhovedet har fået bestyrelsen og dele af beboerne til at acceptere denne plan. For at få dem til at makke ret har én af de væsentligste ingredienser været mere eller mindre udtalte trusler om, at i modsat fald vil regeringen gribe ind.

Én ting er, at en sådan revolverpolitik både er usmagelig og dybt udemokratisk. Langt vigtigere er det, at den måske også er utroværdig, da der muligvis kun er løs krudt i revolveren. For man kan jo ikke lave en særlov for Gellerup, så derfor vil det kræve et generelt lovindgreb.

Hvilket både rent juridisk kan være ganske kompliceret, da det formentlig vil kræve temmelig problematiske indgreb i enten ejendomsretten (som er beboernes) eller af foreningsretslig art, hvis man vil fratage dem deres lovsikrede ret til at bestemme over deres eget boligområde. Men også politisk vil det være en varm kartoffel, da det jo vil være et indgreb over for alle andre boligforeninger i landet.

Og netop disse komplikationer kan være årsagen til, at det trækker i langdrag med et konkret udspil. Det er endda muligt, at man bevidst trækker det ud, så det først fremlægges på den anden side af en afstemning i Gellerup. Således at afstemningen skal ske i skyggen af en upræcis trussel om et regeringsindgreb, hvis man ikke makker ret.

I værste fald kan man endda tænke sig, at den kan foregå i skyggen af forhandlinger mellem regeringen og S/SF om en 'ghettopakke' – med alskens upræcise rygter om tænkelige og utænkelige indgreb. Hvilket måske vil være det mest magtfulde redskab til at trykke beboerne for at få dem til at stemme som byrådsflertallet (med V og S/SF som de vigtigste) ønsker.

Lad os få rene linjer

I forhold til dette spørgsmål, er det dybest set betydningsløst, om de politiske parti-er går ind for nedrivninger eller kræver 200 betjente. Det helt afgørende er at få afklaret, om de fortsat vil respektere beboerdemokratiet? Og her vil det mest effektive modtræk være nogle præcise spørgsmål til statsministeren.

- Fx kunne det være godt at få at vide, om statsministeren konkret vil respektere udfaldet af den afstemning, der skal være i Gellerup. For hvis den kun bliver respekteret med et bestemt udfald, kan man jo ligeså godt aflyse den.

- Dernæst kunne det også være rart at vide, om statsministeren fremover vil garantere beboerdemokratiet inden for den almene boligsektor. For i modsat fald vil det kun være et spørgsmål om tid før man fra politisk hold gennemfører indgreb på tværs af beboernes ønsker.

I modsat fald vil det jo lyde helt hult, når statsministeren i sin åbningstale bekender sig til vores "rodfæstede demokrati", som jo er smukke ord i et 'ghetto-afsnit'. Men som åbenbart ikke skal gælde for det, som Løkke omtaler som "huller i danmarkskortet".

Landsbyggefonden

Et særligt kapitel i 'gulerodsdelen' af regeringens løfter, er at den vil sætte en "halv milliard kroner" af til at rive boliger ned. Det hører her med til billedet, at der ikke er tale om regerings- eller statspenge i traditionel forstand. Nej, der tales om penge fra Landsbyggefonden, som jo i princippet er beboernes penge.

Lad ligge, at det er groft tyveri af beboernes ejendom. Men et andet aspekt er, hvad konsekvensen vil være af nedrivninger for ½ mia.? For et sådant beløb kan der sikkert rives rigtig mange blokke ned. Hvor skal disse blokkes beboere genhuses? Og hvor skal pengene komme fra? Specielt i forhold til dette kunne det være godt med nogle præcise udmeldinger fra S/SF.

Retorik eller realpolitik?

Som flere politifolk også har påpeget, kan retorikken i sig selv være slem nok. Den er kun med til at forstærke problemerne, og meget af det, som hidtil har været lagt frem, har overvejende tilhørt denne genre.

Dertil kommer også, at det forekommer juridisk vanskeligt at lave en egentlig lovgivning, som kan bane vejen for hele omlægninger af boligområder, som er på tværs af beboerdemokratiet. Men retorikken kombineret med realpolitiske trusler kan bane vejen for at beboerne i Gellerup – som er landets største boligafdeling med over 80 pct. med indvandrerbaggrund – kan føle sig presset til at stemme ja til noget, som de slet ikke ønsker.

Kan det lykkes her at gennemtrumfe en løsning på tværs af beboernes interesser, vil det blive meget tungt for andre mindre afdelinger at modstå det samlede pres fra staten og kommuner. Det vil være til stor skade for bestræbelsen på at gøre beboerne til en aktiv kraft i at genrejse disse boligområders identitet og selvbevidsthed.

Noget som bestemt er muligt, hvis det politisk understøttes på beboernes præmisser. Og ikke vedholdende undergraves ved at tale de udsatte boligområder ned som "huller på kortet". Det vil flertallet af politikerne ikke i øjeblikket. Men et stærkt pres og sammenhold fra neden kan tvinge dem til det!

Interessen for at vinde denne kamp begrænser sig ikke kun til de udsatte boligområder. Det er en kamp, som er af vital betydning for det demokratiske grundlag for den almene boligsektor. Og derfor også en kamp for hele venstrefløjen og alle de kræfter, som ikke ønsker dette samfundsområde styret af markedskræfter velvilligt bistået af statslig indblanding.

Flere artikler fra nr. 302

Flere numre fra 2010

Se flere artikler af forfatter:
Hans Jørgen Vad

Siden er vist 2598 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside