Socialistisk Arbejderavis
Nr. 303 – 4. november 2010 – side 6
Læserbrev
Kønskvoter er kønsdiskriminerende
Sonja Andersen Lange
I DR’s dramaserie ’Borgen’ søn. d. 24. oktober var temaet for afsnittet kønskvoter i de danske bestyrelser. Men dramaet gik imidlertid ikke på det politiske spørgsmål, men derimod på intriger på Christiansborg og hårde forhandlinger med erhvervslivets top.
Det interessante (og skræmmende) er dog, at spørgsmålet om indførelsen af kønskvoter var en selvfølgelighed for alle i den fiktive regering, der generelt i serien opfattes som en regering, der handler ”politisk korrekt”.
Men hvornår har det sidst været politisk korrekt at opdele folk på baggrund af køn? Også i virkelighedens verden opfattes spørgsmålet om kønskvoter af mange som et kvindekampsspørgsmål. Dette er imidlertid helt forkert – og direkte skadeligt for kvindekampen og kampen for ligestilling generelt.
De danske bestyrelsesposter og andre ledelsesstillinger er i højere grad besat af mænd end kvinder – på trods af det faktum, at kvinder overhaler mænd på de længere videregående uddannelser. Det er udtryk for en skævvridning et eller andet sted. Men kønskvoter kan kun skade kvindernes kamp for ligestilling, hvis man ser det som et kønspolitisk spørgsmål.
Hvis man forestiller sig scenariet, hvor kønskvoter er indført for de danske bestyrelser – hvad vil der så ske i den situation, hvor en post skal besættes og det skal være en kvinde, der skal have jobbet? Ikke alene vil det give en ualmindelig diskriminerende jobannonce, der vil også stilles stort spørgsmål ved den ansattes kompetencer – var der en mand, der i virkeligheden var bedre til den post? Blev hun ansat fordi hun var kvinde?
Det kan aldrig føre noget godt med sig at definere folk ud fra køn, ligesom der også er en grund til man ikke søger specifikt efter en person til en bestyrelsespost, der har lys hud, store bryster, mørkt hår, eller hvad man nu kunne finde på.
Når det er sagt, så kunne man nok godt finde grunde til, at det er sværere for kvinder at få en toppost end det er for mænd. Det kan være fordi spørgsmålet om køn er så definerende i børns barndom – piger og drenge bliver opdraget forskelligt og der bliver ofte stillet anderledes krav til piger, end der gør til drenge. Det kan også være fordi reglerne for barsel ikke er ligestillet på kønnene, og det stadig ses som kvindens job at passe børn og hus. Men lad os finde årsagen til skævvridningen i stedet for at lave diskriminerende love, der kun gør kvinderne en bjørnetjeneste.
Endelig er det afgørende i kvindekampen ikke antallet af kvinder i bestyrelser, men den diskrimination der rammer flertallet af kvinder, der ikke sidder i bestyrelser, mangel på ligeløn, for meget arbejdet i hjemmet med børn osv.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed