Socialistisk Arbejderavis
Nr. 304 – 18. december 2010 (Kun online)
Er det den private sektor der skaber værdierne?
Jakob L. Krogh
”Danmark har relativt set verdens største offentlige sektor og en af de mindste fremstillingssektorer i den vestlige verden. Vi er nødt til at skabe en bedre balance,” siger Niels B. Christiansen, adm. direktør for Danfoss, i et interview 27. nov. i Jyllands Posten. Dermed giver han udtryk for en udbredt forestilling, som ledende politikere har adopteret fra det private erhvervsliv.
Brian Mikkelsen fra de Konservative har sagt: ”Den offentlige sektor har fået lov til at vokse sig alt for stor. Den sluger for stor en andel af vores fælles værdier, og der er slet ikke nok gang i de private virksomheder til at holde så stor en offentlig maskine kørende i fremtiden.” (Jyllands Posten 22.8)
Når toppen af dansk erhvervsliv og borgerlige politikere fremfører disse ideer, er det udtryk for klassepolitik: Mere privat sektor vil betyde højere profitter og dårligere forhold for arbejderklassen. En mindre offentlig sektor vil betyde dårligere skoler, hospitaler, plejehjem og børnehaver.
Derudover vil det betyde dårligere lønninger, som Danfoss direktøren siger i samme interview: ”Ved at reducere beskæftigelsen i den offentlige sektor kan vi forebygge en fremtidig mangel på arbejdskraft. Dermed kan vi forhåbentlig sikre, at lønstigningerne bliver mindre.”
Omfordeling
Privatisering af skoler vil rykke balancen mellem den offentlige og den private sektor. Men værdien af det arbejde lærerne udfører ændres ikke ved at skolen bliver privat. Det er stadigværk de samme børn, der bliver undervist på samme måde.
Når politikere og direktører alligevel påstår, at det kun er den private sektor der skaber værdi, er der to grunde til for det. For det første, fordi det de interesserer sig for ikke er værdien, men overskuddet.
For det andet, fordi adgangen til de ydelser ofte er gratis for brugerne og dermed med til at omfordele samfundets ressourcer, fordi alle kan modtage efter behov. Hvis ressourcerne flyttes over i den private fremstillingssektor, som Niels B. Christiansen ønsker det, bliver der færre ressourcer til den gratis offentlige produktion og dermed også mindre omfordeling.
Venstrefløjens accept af den borgerlige økonomi
Den borgerlige hyldest til den private sektor bliver accepteret langt ind på venstrefløjen. Finansordfører for SF, Ole Sohn, sagde til Børsen den 2.12: ”Den offentlige sektor kan ikke fortsætte med at vokse. Hvis ikke den private følger med, bliver den nuværende ubalance større. Balancen er blevet forskubbet de senere år, fordi den private vækst er faldet.”
Finansieringen af den offentlige sektor kommer primært fra skatterne på lønarbejde. Yderligere ansættelser i den offentlige sektor kan ikke finansieres af skatter på lønnen fra de nye offentligt ansatte. Derfor er øgede indtægter nødt til at komme fra beskatning af nye ansatte i den private sektor. Det er selvfølgelig også en mulighed at hæve skatten på arbejde, men der er en øvre grænse for denne mulighed. Derudover er det uønskeligt, fordi effekten af det svarer til en lønnedgang.
Fra profitten, ikke fra lønnen
Der er heldigvis alternative finansieringsmuligheder, der ikke er baseret på skat fra arbejdere i den private sektor. Der kunne nemt hentes 20 mia. kr. om året ved at begynde at beskatte de multinationale, genindføre formueskatten, indføre en 1 pct. omsætningsafgift på aktiehandel og beskatte kapitalgevinster på samme niveau som løn beskattes.
En anden mulighed er at nationalisere nogle af de overskudsgivende private virksomheder. Det mest oplagte er Dansk Undergrunds Consortium, som er ejet af A. P. Møller, Shell og Chevron, og som udvinder Nordsøolien. Det ville ifølge beregninger fra 2007 give et provenu på 346 mia. kr. frem til 2042 til velfærden.
Fordelen ved en sådan finansiering er, at det ville øge omfordelingseffekten ved den offentlige sektor, fordi det ikke er arbejderne i fællesskab, der betaler, men den rigeste del af samfundet.
Offentlig kapitalisme
En offentlig organisering af produktionen vil også betyde mere demokratisk kontrol, hvilket gør det nemmere at undgå de værste udskejelser i form af bonusser, overbetaling og luksus til cheferne. Det er også stadig sådan, at der i offentlige virksomheder er et mindre fokus på bundlinjen og dermed mere fokus på at udføre deres opgaver ordentligt, selv om nye ledelsesprincipper – især New Public Management – har undermineret noget at det.
Endelig er en del af begrundelsen for privatisering eller udlicitering ofte besparelser. Det er kun muligt at opnå besparelser ved at forringe servicen eller arbejdsforholdene. Derfor er der god grund til at argumentere for den offentlige sektor frem for den private.
Der er dog ingen grund til at idealisere den offentlige sektor. Den offentlige sektor er en del af en kapitalistisk stat, der er i konkurrence med andre kapitalistiske stater. Et væsentligt formål med den offentlige velfærd er at sikre en sund, tilpas uddannet og disciplineret arbejdskræft, ikke at sikre de bedst mulige forhold for borgerne.
Inden for den offentlige sektor er der en klassedeling, der er identisk med den private sektor. Direktøren i DSB og Danfoss har mere til fælles med hinanden end med den rengøringsassistent, der gør rent på deres kontor. Mens rengøringsassistenterne – uanset om de er ansat i DSB eller Danfoss – har interesse i ordentlige arbejdsforhold og sikkerhed i ansættelsen, og nok begge to drømmer om en løn, der er lige så stor som direktørernes.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed