Socialistisk Arbejderavis
Nr. 304 – 5. januar 2011 (Kun online)
Imperialisme er ikke svaret i Elfenbenskysten
Ken Olende
USA og EU optrapper presset for at afgøre, hvem der skal regere i den vestafrikanske stat Elfenbenskysten. De fleste iagttagere har erklæret, at Alassane Ouattara slog den siddende præsident Laurent Gbagbo ved valget den 28. november 2010.
Gbagbo, der nægter at acceptere nederlaget, hævder, at interventionen er en imperialistisk manøvre.
Han var fagforeningsaktivist, som kom til magten i 2000 efter masseprotester mod det tidligere militærstyre, som havde svindlet med et valg.
Men da han blev præsident, gennemførte han en barsk markedsorienteret politik.
En borgerkrig begyndte i 2002, som delte landet mellem det overvejende muslimske nord og det overvejende kristne syd.
Omkring 9.000 FN-tropper fra afrikanske lande har bemandet en stødpudezone siden 2004.
Den ”sunde fornufts” synspunkt er, at kun udenlandsk intervention kan genoprette demokratiet.
Gbagbo har en vis popularitet på grund af sin modstand mod Vesten. Hans påstand om, at landets problemer stammer fra Frankrig, den tidligere kolonimagt, giver en masse mening for mange af landets indbyggere.
Mani Tanoh, en socialist fra nabolandet Ghana, fortalte til Socialist Worker: ”Næsten alle på venstrefløjen i Afrika støtter Gbagbo, fordi de ser ham som anti-imperialist.”
"Den franske venstrefløj, som har mange forbindelser til socialister i Elfensbenskysten, støtter overvejende Ouattara i demokratiets navn.”
Støtte
”Men socialister bør ikke støtte nogen af dem. Begge har angrebet uafhængige stemmer i medierne og fagforeningerne, også før de begyndte at bekæmpe hinanden.”
”Begge var involveret i valgsvindel og tilskyndede til etnisk intolerance.”
Frankrig fastholdt sit imperium gennem en del-og-hersk politik. Katolikker i syd blev opfordret til at opfatte sig selv som mere ”autentiske” indbyggere i Elfenbenskysten. Dette ignorerede den kendsgerning, at et lille flertal af landets befolkning er muslimer.
Ouattara, der er muslim, er blevet Vestens foretrukne valg.
I 1980’erne var han vicedirektør for Den Internationale Valutafond (IMF), og herefter leder af den Den Vestafrikanske Centralbank. Den pro-vestlige præsident Houphouet-Boigny, der regerede i 33 år, gjorde ham til premierminister i Elfenbenskysten.
Han søger nu folkelig opbakning ved at indkalde til en generalstrejke mod regeringen.
Mani sagde: ”Reaktionen over for Ouattaras opfordring til generalstrejke har været meget blandet, med mest succes i nord, hvor han står stærkest. Men en massiv transportstrejke har stoppet busser over hele landet.”
”Jo mere bevægelsen er baseret på arbejderklassen, jo mere går den på tværs af etnicitet og religion. Opfordringen til generalstrejke var en taktik fra én del af den herskende klasse, men det giver mulighed for massedeltagelse.”
Volden i gaderne er reel. En særlig samling i FN's Menneskerettighedsråd i Genève rapporterede 173 drab og 90 tilfælde af tortur eller mishandling.
Men udenlandsk intervention vil ikke løse situationen.
Forfærdende
Historien om Frankrigs intervention i efter-kolonitidens Afrika er rystende – med folkedrabet i 1994 i Rwanda som dets lavpunkt.
Frankrigs næsten 3.000 soldater forsvarede en ”sikkerhedszone”, som regeringen, der udførte drabene, anvendte som en korridor for at få sine tropper ud af landet.
Militær intervention fra vestlige eller afrikanske styrker vil ikke stoppe volden i Afrika. Løsningen er, at almindelige mennesker kæmper for reel forandring fra neden.
Mani sagde: ”Det er ikke abstrakt at tale om en opstand fra neden. Det er kun ti år siden, vi oplevede arbejdere gå på gaden i Elfenbenskysten for at bringe Gbagbo til magten, efter at militæret forsøgte sig med valgsvindel.”
Oversat fra Socialist Worker 2233, 8 januar 2011
http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=23485
Se også Democracy Now!, som har bragt forskellige holdninger til situationen:
27 dec 2010: http://www.democracynow.org/2010/12/27/horace_campbell_on_ivory_coast_crisis
4 jan 2011: http://www.democracynow.org/2011/1/4/ivory_coast_showdown_a_discussion_on
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed