Socialistisk Arbejderavis
Nr. 304 – 9. januar 2011 (Kun online)
Efterlønnen skal forsvares
Jakob Nerup
Bankdirektørerne har atter inkasseret deres millionbonusser og de rige nyder deres skattelettelser. Men de kræver mere. Efterlønnen skal afskaffes og det kan ikke gå hurtigt nok. Der skal være flere skattelettelser og støtteordninger til virksomheder og velhavere.
Lars Løkkes argument er at der skal spares. Staten skal ikke bruge penge på at lønmodtagere ikke yder alt før de kasseres af deres arbejdsgiver.
Krisen er måske ikke på nedsmeltningsniveau, men væksten er minimal. Virksomhederne har igen overskud, men det kommer fra løntilbagegang, øget pres på de ansatte og ikke mindst fyringer. Der er ingen udsigter til at der kommer flere i arbejde, hverken i det private eller i det offentlige. Tværtimod bliver køen af langtidsarbejdsløse ved med at vokse.
Uden flere arbejdspladser vil en afskaffelse af efterlønnen blot betyde at nogle andre bliver arbejdsløse. Eller at de unge aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. Og det var jo netop for at få de unge ind i en tid med stor arbejdsløshed, specielt blandt de unge, at efterlønnen blev indført i 1980. Derfor er det ekstra grelt at afskaffe efterlønnen nu.
De danske medier har i årevis deltaget i propagandaen mod efterlønnen. De viderebringer myterne og løgnene som fx den om den golfspillende tandlæge. De lader hele det nyliberale kor af økonomer og politikere udtrykke de ønsker som dansk erhvervsliv har fremført i årevis.
De baserer deres analyse på den antagelse at hvis efterlønnerne i stedet tvinges på dagpenge eller førtidspension, så vil det tvinge lønnen ned for alle, fordi de mest pressede på arbejdsmarkedet vil konkurrere mod hinanden. Og hvis lønnen falder, så vil virksomhederne ansætte flere, fordi det bliver billigere at producere. Men denne antagelse virker kun hvis enten der kan produceres til et i forvejen presset marked og hvis lønnen falder.
Men vi har set at de store danske virksomheder i kølvandet på krisen har fyret folk selvom de er gået ned i løn. Og selvom der har stået tusinder af velkvalificerede arbejdsløse klar, så fravælger virksomhederne dem af profitgrunde, fordi det er billigere at producere i udviklingslandene. Det gælder fx Vestas, Mærsk, Danish Crown og alle de andre danske multinationale, som har udflyttet mere end 10.000 arbejdspladser.
Den kritiske økonom Henrik Herlev Lund har beregnet, at når der ikke skabes flere arbejdspladser, så koster det staten årligt 8,5 milliarder kroner at afskaffe efterlønnen. Det sker fordi folk i stedet skal have understøttelse, aktivering og førtidspension, mens staten mister efterlønsbidraget på 5 milliarder. Så hvorfor vil de afskaffe efterlønnen, når det er en dårlig forretning for staten?
Lars Løkke og de andre borgerlige spiller på småligheden om at raske ikke skal ligge andre til last. Men bagved dette har arbejdsgiverne en anden dagsorden. Deres behov er at tvinge alle lønmodtagere til at stå til deres rådighed hele livet. Det vil sige så længe de vil bruge dem.
Virksomhederne ønsker en større arbejdsløshed, så vi kan konkurrere om lønnen. De ønsker en lavere og kortere understøttelse så vi tager alt. De ønsker at fyre dem der ikke kan holde til tempoet eller forandringerne. Med andre ord så skal de danske lønmodtagere fratages retten til at bestemme over deres eget liv, hvis det står til erhvervslivet.
Valget skal vindes
Lars Løkke vil have et folketingsvalg om efterlønnen. Umiddelbart har han fremgang og flertal for en afskaffelse. Men det er blot chokeffekten og mediernes medløb. For heldigvis har Socialdemokraterne og SF (og naturligvis Enhedslisten) sagt at de vil fastholde efterlønnen. Det er disse arbejderpartiers opgave at skabe en modbevægelse for at vinde et flertal af lønmodtagerne for at bevare efterlønnen. Det kan kun gøres gennem en massiv kampagne ude på arbejdspladserne og i de boligområder, hvor vi bor. En kampagne som de store danske fagforbund må gå forrest i, fordi det er solidariteten med de kolleger som har slidt mest det gælder.
Kampen om efterlønnen er ikke blot et taktisk valgspørgsmål. Det er en afgørende styrkeprøve om styrkeforholdet mellem klasserne i Danmark. Kan vi skabe et stemningsskift og en bevægelse ude blandt folk, så vil det styrke fokus på solidaritet og klassesammenhold mod de velhavende og deres politikere. Det giver håb om en anden regering der baserer sig på et andet flertal uden om de Radikale.
Eterløn – Fakta
Kun 35,8 % af de 60-64 årige er på efterløn
Kun 47 % er tilmeldt efterlønsordningen
Kun hver femte går på efterløn inden 62 år
Kun 4 % af efterlønnerne er akademikere
Ufaglærte og faglærte arbejdere udgør 83 % af efterlønnerne
Efterlønsmodtagere lever 2 år mindre end andre
Kvinderne er i overvægt
Afskaffes efterlønnen skal 40.000 på førtidspension
Staten vil netto tabe 8,5 milliarder årligt
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed