Socialistisk Arbejderavis
Nr. 304 – 14. januar 2011 (Kun online)
Efterlønstyveri
Fyns Stiftstidende bragte d. 6/1-11 en artikel, hvor en økonom havde regnet sig frem til hvad efterløn ville koste hvis man sparede op til den over 30 år. Resultatet var ikke overraskende at de
439 kr. som man betaler i efterlønsbidrag (2010-satsen) ikke rækker til en finansiering. Det gælder imidlertid kun hvis man vælger at se bort fra hvad der er sket forud med finansieringen af efterlønnen.
Fra starten er efterlønnen brugerbetalt. Da efterlønnen blev indført i 1979, blev a-kasse-kontingentet sat op fra 2,25 til 7,25 gange dagpengesatsen pr. år, netop med den begrundelse, at
efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen. Dagpengesatsen er det beløb en ledig modtager i understøttelse per dag.
I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1998 blev a-kassekontingentet sat lidt ned, men til gengæld blev der indført et efterlønsbidrag, så man tilsammen kan komme op på at betale 13 gange dagpengesatsen.
Man betaler altså ikke bare sit månedlige efterlønsbidrag på 439 kroner for sin efterløn, men også via sit akassekontingent. I alt op til 11,75 gange dagpengesatsen, svarende til 736 kroner om måneden.
Skattereformen i 1993 indførte arbejdsmarkedsbidraget på otte procent af bruttolønnen. Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med indtægterne fra a-kasse-kontingentet ind i tre fonde, der skulle dække udgifterne til blandt andet aktivering, sygedagpenge, dagpenge og – EFTERLØN.
Arbejdsmarkedsbidraget skulle sættes ned, hvis indtægterne herfra oversteg fondenes udgifter.
Det skete i 1998. Men bidraget blev ikke sat ned. I stedet fik vi Pinsepakken, der slog de tre fonde sammen til én, Arbejdsmarkedsfonden, der nu også skulle dække de årlige udgifter på godt
20 milliarder kroner til førtidspension.
I 2008 var der, trods de nye udgifter til førtidspensionen, igen overskud i Arbejdsmarkedsfonden.
Svaret var en ny reform, som simpelthen afskaffede fonden, men fastholder lønmodtagernes fulde brugerbetaling via arbejdsmarkedsbidrag, a-kassekontingent og efterlønsbidrag.
Sagt på godt dansk: Indtil 2008 er efterlønnen fuldt finansieret via ovenstående ordninger, men så beslutter folketinget at pengene skal indgå i det almindelige statsbudget (med skattelettelser,
bankpakker, krige osv.). Vupti så er der ikke længere råd til efterlønnen og den skat der i sin tid blev indført på bruttolønnen bliver brugt på noget helt andet end det der oprindelig var formålet.
Hvis man er venlig kan man med professor Tribini sige: “Fuld tilfredshed eller pengene er spildt”.
Man kan også kalde det ved sit rette navn: TYVERI.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed