Socialistisk Arbejderavis
Nr. 304 – 14. januar 2011 (Kun online)
Nej til forbud mod Hizb ut-Tahrir
Jakob L. Krogh
Når ret bliver til uret bliver modstand til pligt lyder et gammelt mundheld på venstrefløjen. Alle besættelser betyder undertrykkelse af befolkningen. Derfor har venstrefløjen også altid støttet de dele af en befolkning i et besat land, der har påtaget sig pligten til modstand mod den uret, som en besættelse udgør.
At væbnet modstand mod en besættelse er legitim også i Afghanistan, hvor konsekvensen kan være døde danske soldater, er en sandhed, som ikke er velset i den offentlige debat. Det fik Hizb ut-Tahrir at føle, da de indkaldte til et debatmøde om Afghanistan.
Under overskriften ”De skandinaviske regeringer i USAs tjeneste” ønskede Hizb ut- Tahrir bl.a. at diskutere ”pligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan og omegn.” Det fik partierne fra Dansk Folkeparti til Socialistisk Folkeparti til at ønske et indgreb imod Hizb ut-Tahrir.
Pia Kjærsgaard kaldte det kriminelt, mens Karina Lorentzen fra SF håber ”at politiet går ind i sagen”.
SF’s højredrejning
I 2008 startede Villy Søvndal SF’s højredrejning ved at sige, at Hizb ut-Tahrir skulle ”gå ad helvede til”. Når Karina Lorentzen tager samme retorik op, skyldes det, at SF i mellemtiden bl.a. har støttet et forsvarsforlig og stemt for bevillinger til krigen i Afghanistan.
De danske soldater dør i Afghanistan og krigsmodstanderne peger på, at soldaterne ikke var blevet dræbt eller såret, hvis ikke de var blevet sendt til Afghanistan. Hvis denne simple sammenhæng skal skjules, skal den væbnede modstand mod besættelsen delegitimeres. Det er formålet med SF’s angreb på Hizb ut-Tahrir.
En anden grund til at angribe Hizb ut-Tahrir er at fjerne fokus fra de nedskæringer, der vil komme også under en S og SF regering. Juleaftensdag meldte Ole Sohn igen ud, at der skulle være færre offentligt ansatte, hvis dansk økonomi skulle klare sig. Det fik Børsen (direktørens eget blad) til i en leder at skrive ”Det er en helt klassisk borgerligtliberal diagnose af, hvad der er galt med dansk økonomi, og hvad der skal gøres for at klare udfordringerne.” Og: ”Hvis Ole Sohns udmeldinger følges op med konkrete forslag fra S og SF, så kan der virkelig være tale om en spændende gave”.
De offentligt ansatte, som bliver fyret og som udgør SF’s kernevælgere, vil nok være knap så glade for den gave.
Den demokratiske dobbeltmoral
Begrundelsen for besættelsen var at indføre demokrati i Afghanistan. Men Afghanistan er i dag ligeså udemokratisk, som da krigen startede. Ytrings- og forsamlingsfrihed er væsentlige
principper i det borgerlige demokrati, som åbenbart er så godt, at det skal indføres i Afghanistan med magt. Men når nogen i Danmark vælger at bruge disse friheder, skal de med magt begrænses.
Dobbeltmoral kender åbenbart ingen grænser hos krigstilhængerne!
Hvis socialister ikke skal lide af den samme dobbeltmoral, skal vi være principfaste. Derfor skal vi forsvare ytrings- og forsamlingsfrihed, også når det gælder grupper som Hizb ut-Tahrir, som vi langt fra er enige med. Vi skal ikke gøre det for at støtte dem, men for ikke selv at risikere at blive de næste ofre for elitens dobbeltmoral, hvis vi ikke gør det.
Ingen ytringsfrihed til nazister
Vi forsvarer Hizb ut-Tahrirs ret til at ytre sig og holde møder, men vi nægter samtidig samme ret til nazisterne. Er det ikke ligeså dobbeltmoralsk, kunne man med rette spørge?
Et spørgsmål, som de folk på venstrefløjen, som opfatter Hizb ut-Tahrir som islamiske nazister, ville stille. Men, der er afgørende forskelle mellem nazisterne og Hizb ut-Tahrir. Den vigtigste forskel er, at Hizb ut-Tahrirs aktiviteter er debatmøder og andre fredelige måder at argumentere for deres reaktionære holdninger.
Nazisterne opbygger derimod en organisation, der med trusler, vold og mord forsøger at skræmme deres modstandere til tavshed. Det har man set tydeligt i Århus, hvor nazisterne i White Pride har gennemført flere overfald bl.a. på talspersonen for Antiracistisk netværk, folketingskandidat
for Enhedslisten Sarah Victoria Bruun og mange flere.
Folketingsmedlem for Enhedslisten Per Clausen har også modtaget en trusselsmail, hvori der bl.a. stod: “Håber satme at I bliver slået ihjel en for en, og jeg skal nok selv deltage aktivt“. Mailen var en reaktion på, at Per Clausen havde kaldt justitsministeren i samråd om, hvorfor politiet i Århus ikke gjorde noget ved White Prides vold.
Tidligere har nazisterne også benyttet sig af mord. Det skete bl.a. 16. marts 1992, hvor Henrik Christensen blev dræbt på Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade. Det sidste politisk motiverede mord i Danmark.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed