Socialistisk Arbejderavis
Nr. 305 – 13. januar 2011 – side 4
De Radikales ”kompromis”
De nedslidte skal arbejde 38 timer om ugen
Jakob L. Krogh
1. januar annoncerede Lars Løkke, at efterlønnen skal afskaffes, så samfundet ikke skal betale for, at raske mennesker nyder livet.
En næsten samlet opposition kastede sig derefter ind i et forsvar for efterlønnen. Dels ved at dokumentere, at det ikke er tandlæger, jurister og andre akademikere, der nyder livet på efterløn – akademikerne udgør kun 4 pct. af efterlønsmodtagerne, og flertallet af efterlønsmodtagere er nedslidte. Dels ved at foreslå alternative finansieringer af hullet i statskassen.
Enhedslisten ville lade de rige betale for krisen. S og SF ville have, at vi skulle arbejde en time mere om ugen.
De Radikale, der længe har været imod efterlønnen, udnyttede chancen til at komme med hvad de kaldte et ”gyldent kompromis”: Både at afskaffe efterlønnen og arbejde en time mere. De, der virkelig ville blive forgyldt af dette, var alle de akademikere, hvis stemmer De Radikale gerne ville have.
Det er ikke akademikerne der går på efterløn, og Akademikernes Centralorganisation konstaterede allerede da S og SF kom med deres forslag om at arbejde en time mere: ”Akademikere er en gruppe, der i forvejen leverer mange arbejdstimer, og som derfor ikke er den primære målgruppe for forslaget.”
De Radikale har været med til at afskaffe skolepraktikken, der rammer mange unge, der vil tage en håndværkeruddannelse. De stemte for at forkorte dagpengeperioden til 2 år, og de ønsker at øge grænsen for topskat.
For en arbejderregering
I april 2010 viste et rundspørge blandt SF’s lokalformænd, at 62 pct. gerne vil have De Radikale med i en kommende regering, mens kun 28 pct. fortrækker en ren S-SF regering.
Når nogen på venstrefløjen ser de Radikale som et aktiv i en kommende regering, er det oftest fordi de har en mere humanistisk rets- og udlændingepolitik.
Der er dog grund til at modificere De Radikales humanisme. De Radikale har stemt for kontanthjælpsloftet, der har været afgørende for, af der nu lever næsten 31.000 børn i fattigdom i Danmark.
To tredjedele af dem der er ramt af kontanthjælpsloftet, er indvandrere eller efterkommere. Under den sidste socialdemokratisk ledede regering, hvor De Radikale deltog, var de med til at indføre introduktionsydelsen, der bygger på samme diskriminerende principper som starthjælpen.
Derfor er der ingen grund til at tro, at det bliver humanismen i stedet for den asociale økonomiske politik, som bliver de radikales bidrag til en ny regering.
Modsat SF ønsker Enhedslisten et samarbejde mellem arbejderpartierne. Per Clausen siger til Socialistisk Arbejderavis, at De Radikale vil øge en skadelig ”indflydelse på den økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitikken,” og at det bedste er, hvis ”vi får et valgresultat, hvor Socialdemokraterne og SF’erne, sammen med Enhedslisten, kan gennemføre deres politik uden at være afhængige af De Radikales stemmer.”
Per Clausen understreger dog, at Enhedslisten vil støtte en S-SF-regering selv om De Radikale indgår.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed