Socialistisk Arbejderavis
Nr. 305 – 13. januar 2011 – side 9
Lever vi i et videnssamfund?
Jesper Juul Mikkelsen
Da Anders Fogh i 2005 åbnede folketinget sagde han: ”Vælgerne ved, at det danske samfund ikke længere er et gammeldags industrisamfund, men et moderne videnssamfund.”
Denne forståelse af at vi i dag lever i et videnssamfund er i høj grad blevet adopteret på universiteterne og i den offentlige debat. Men begrebet videnssamfund trækker bestemte opfattelser med sig og bør forstås som en del af den ideologiske kamp om vores kollektive forståelse af vores samfund.
Det svære ved at diskutere begrebet ”videnssamfundet” er, at ingen rigtig ved hvad det er. Handler det om, at vi bliver uddannet længere og i så fald, hvor meget skal vi uddannes, før vi er et videnssamfund? Eller er videnssamfundet i virkeligheden en betegnelse for det nogen kalder et servicesamfund? Eller er det et andet ord for industrisamfundets opløsning og at vi i dag er gået over til ikke-materiel produktion?
Begrebet er bredt, men det som er samlende for alle antagelserne om videnssamfundet er, at vi i dag lever i et samfund, som er hinsides industrisamfundet og dermed hinsides de klassekonflikter, der elles tidligere har været det grundlæggende i samfundet.
Videnssamfundet gør derfor at kampen for socialisme ikke længere er aktuel, men i stedet er kampen for fri vidensdeling det centrale for revolutionær praksis. Som venstreorienteret vil jeg derfor kaste et kritisk blik på teorien om videnssamfundet før vi hovedløst kaster os i armene på den.
De teoretikere, der bruger begrebet videnssamfund, postindustrielt samfund og snakker om ikke-materiel produktion, bør stoppe op og spørge sig selv, hvem der har lavet den computer, som de skriver deres højtsvævende teorier på? Eller hvem der har lavet den bil de kører i? Eller produceret den mad de spiser?
At vi skulle leve i et efter-industrielt samfund er simpelthen åbenlyst forkert, fordi vi i stigende grad er afhængige af produkter, som er industrielt producerede.
At dele af produktionen er flyttet til andre lande handler om international arbejdsdeling, ikke om overgangen til et andet samfund.
Man skal i øvrigt være forsigtig med at acceptere påstanden om at industriproduktionen bare flytter ud, langt det meste industriproduktion bliver stadig lavet i de vestlige lande. Samtidig er sektorer som tidligere ikke var industrialiserede, som fx landbruget, i høj grad blevet det, og landbruget minder i dag i høj grad om en fabrik.
En anden forståelse som ”videnssamfundet” dækker over, er at mange i dag arbejder i servicesektoren og i velfærdsinstitutioner, og at vi derfor lever i et oplevelsessamfund med servicearbejdere, som ikke bliver udbyttet.
Denne forståelse bygger på, at udbytning kun foregår i produktionen af fysiske produkter og at de såkaldte servicearbejdere derfor er uden for udbytningen, og derfor er klassekonflikterne ophørt.
For at forstå vores samfundssystem er det nødvendigt at se på produktionen som en generel samfundsmæssig produktion. Produktion under kapitalismen har alle dage haft brug for, at varerne blev transporteret, at de kunne blive solgt i butikkerne. Samtidig er det i dag nødvendigt at arbejderne får passet deres børn, mens de er på arbejde, og at arbejderne bliver uddannet i skoler.
Derfor kan servicesektoren kun forstås som en integreret del af den samfundsmæssige produktion, og derfor er en pædagog i lige så høj grad en udbyttet arbejder som den, der står ved et samlebånd i sin blå kedeldragt.
De, som mener, at videnssamfundet handler om, at vi i dag har så høj uddannelse at vi har fjernet os fra den traditionelle kapitalisme, skylder at svare på om mekanikeren i dag er en vidensarbejder som ikke bliver udbyttet, fordi han kan betjene en computer?
Pointen er, at klassebegrebet i marxistisk forstand handler om den modsatrettede stilling i produktionen mellem dem som ejer vores samfund og alle os andre, som er tvunget til at sælge vores arbejdskraft. Et øget uddannelsesniveau ændrer ikke på dette forhold.
At kapitalismen er dynamisk er der ingen tvivl om, og at arbejderklassen ænder sig sammen med udviklingen skal vi selvfølgelig tage seriøst, men en kritisk gennemgang af begrebet ”videnssamfundet” afslører, at det er et ideologisk begreb som både er uvidenskabeligt, elitært og mest af alt har til formål at fortælle os at klassekampen er slut.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed