Socialistisk Arbejderavis
Nr. 305 – 5. februar 2011 (Kun online)
Egypten
Kristen-muslimsk enhed er rodfæstet i revolutionære traditioner
Anne Alexander
De britiske medier er fulde af frygtelige historier om volden i den egyptiske revolution. De sidste par dage har de været fokuseret på vold mod udlændinge, især journalister.
Det er vigtigt at forstå, at kilden til denne vold ikke er sammenstød mellem ”rivaliserende demonstranter”, som nogle fremstillinger antyder. Den ligger snarere i Mubarak-regimets forsøg på at klamre sig til magten.
De bander af bøller, der terroriserer mennesker, som forsøger at slutte sig til demonstrationerne, har været organiseret af civilklædt sikkerhedspoliti i et forsøg på at stoppe protestbevægelsen.
Og på trods af deres forsøg er det ikke et tegn på et generelt forfald til kaos og vold, og det udtrykker heller ikke en reel bølge af anti-udenlandske følelser i befolkningen.
De millioner, der fylder Tahrir-pladsen igen i dag, fredag, viser hulheden i Mubaraks påstande om at have nogen form for folkelig opbakning.
Og som præsten, der ledede fredagsbønnen forklarede publikum på pladsen, er det også en bevægelse, der afviser både vold mod udlændinge og forsøg på at opdele egyptere efter religiøst tilhørsforhold.
”Dette er en egyptisk bevægelse, med kristne og muslimer som deltagere. Den har ikke et religiøst mål. Den er spontan, og er ikke drevet af partipolitiske mål. Vores mål er at slippe af med Mubarak og hans regime.”
Det er vigtigt, at disse stemmer bliver hørt her i Storbritannien.
Gennem de sidste par dage har der været en stigende bølge af kommentarer, der hævder, at ”muslimsk ekstremisme” er på fremmarch i Egypten. De har varieret fra det racistiske smuds, der blev lukket ud af English Defence League på Newsnight i tirsdags, til Tony Blair, der er bekymret over, om Det Muslimske Broderskab kommer til magten (og er bange for, at hans ”modige” ven Mubarak kan blive afsat af det egyptiske folk).
De mange skilte, der viser korset og halvmånen, der omfavner hinanden, og de fælles muslimsk-kristne bønner på Tahrir-pladsen afspejler ikke synspunkterne hos nogle få isolerede liberale intellektuelle, der søger at behage det internationale samfund. De afspejler snarere dybe rødder i Egyptens revolutionære traditioner.
National enhed
I 1919 ledede det nationalistiske Wafd parti en revolution mod det britiske kolonistyre under de samme bannere, der viste halvmånen omfavne korset.
I tider med store folkelige mobiliseringer, fra 1950'erne til de seneste bølger af arbejderstrejker, er egypterne igen og igen vendt tilbage til dette symbol på national enhed.
At fremhæve muslimsk-kristen enhed i protesterne er også en eksplicit afvisning af det egyptiske regimes sekterisme.
Den egyptiske stat fastholder både en række juridiske diskriminationer af kristne, og har en beskidt historie om at fremme anti-kristen vold.
Det betyder hverken at Det Muslimske Broderskab er fraværende fra de aktuelle protester, eller at det anses som illegitimt og bliver afvist af et flertal på gaden i dag.
Langt fra: Broderskabets organisation er langt større end alle de andre oppositionsgrupper tilsammen, og det vil spille en afgørende rolle i udformningen af, hvad der sker i den kommende periode.
Det har respekt hos og støtte fra millioner af egyptere, der nøje vil følge med i, hvordan ledelsen af broderskabet reagerer på de kommende udfordringer.
Og hvis erfaringerne fra tidligere har noget på sig, vil den revolutionære krise teste Broderskabet til det yderste, mens dets ledere kæmper for at balancere mellem et folkeligt pres for forandring fra neden og deres eget ønske om at finde en vej til reform fra oven.
Oversat fra Socialist Worker 2237, 5 feb. 2011 (dateret 4 feb. 2011)
http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=23798
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed