Socialistisk Arbejderavis
Nr. 3 – December 1984 – side 2
Pædagogisk Kartel
Selv vådt krudt kan sprænges
Poul Erik Kristensen
DKP’s store faglige bastion, Pædagogisk Kartel, er gået i opløsning.
Baggrunden for sprængningen er mange års uenigheder mellem primært BUPL og PMF, som organiserer henholdsvis de uddannede og de uuddannede.
Allerede under overenskomsterne i 83 var uenighederne klare. PMF opfordrede til konflikt. Det skete dog, uden at de på nogen måde havde forberedt sig eller havde udviklet en strategi, som kunne føre kampen til sejr.
Modsat PMF’s holdning stod BUPL’s ledelse længe og vaklede, men presset var stort nok til at opfordre til at stemme nej. Men undertonen på alle medlemsmøderne og i fagbladene var klar, det ville være problematisk med en konflikt. Det var bedre at gemme krudtet. (Krudtet er nu blevet vådt!)
Ligesådan gik det sidste efterår, da man diskuterede, hvordan man videreudviklede Pædagogisk Kartel til et egentligt enhedsforbund. Her var det BUPL, som sprang fra samtidig med, at de mere åbenlyst er begyndt at kræve konvertering, (dvs. at man laver medhjælperstillinger om til pædagogstillinger).
Den aktuelle baggrund for sprængningen er spørgsmålet om overenskomstdækning af de nye skolefritidsordninger, hvor BUPL har udarbejdet et notat, hvor hovedessensen er, at BUPL skal organisere alle ansatte i skolefritidsordningen.
Etablering af ordningerne vil i første omgang gå ud over fritidshjemmene p.g.a. forældrebetalingen. PMF har ca. halvdelen af stillingerne på fritidshjemmene. På længere sigt vil ordningen sandsynligvis også ødelægge fritidsklubberne.
Udarbejder notater
Skolefritidsordningerne er en klar forringelse set i forhold til fritidshjem og klubber. Men i stedet for at tage kampen op mod ordningerne, begynder man at udarbejde notater om, hvem der skal overenskomstdække noget lort. Man gør det vel i håb om, at man i forhandlinger med kommunerne kan finde refusionsordninger fra staten og EF, finde nedskæringer på andre områder m.v.
Ligesom det har været linjen i forhold til de kommunale nedskæringer det sidste par år. Frem for at sige stop for nedskæringerne. Nedskæringskampen på institutionerne er derfor ofte spredte og isolerede.
Slagsmålet er desværre et tidstypisk krisetegn og et resultat af den store arbejdsløshed. Men det er også et skoleeksempel på, hvordan faggrupper ikke skal løse uenigheder. Det har aldrig været en fordel for arbejderklassen, at en faggruppe i den grad sender elendigheden videre til en anden faggruppe.
Den aktuelle sprængning af kartellet er endnu et bevis på, at det ikke er nok blot at udskifte toppen i fagbevægelsen med nogle mere progressive. Den store passivitet hos medlemmerne gør, at ledelsen i første omgang laver bureaukratiske manøvrer i stedet for at skabe medlemsaktivitet. Og automatisk begynder disse ledere at tænke i bureaukratiske baner.
Årsagen til sprængningen af kartellet skal derfor primært søges hos de faglige lederes bureaukratiske måde at løse deres medlemmers problemer på.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed