Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 307 – 7. marts 2011 – side 2

Modstand mod soldaterparade

Arian Odabaei

Fredag d. 25. februar marcherede danske soldater hjemvendt fra Afghanistan som del af en hyldestparade. Fredsaktivister og fredsbevægelser var på gaden for at protestere imod denne reklame for krigen i Afghanistan.

Krigsmodstanden i de krigsførende nationer er nu vokset så meget, at befolkningsflertallet i alle landene ønsker, at krigen skal afsluttes og at tropperne trækkes hjem.

Som et led i en propagandakampagne for at vinde den dalende krigsstøtte blandt landets borgere og for at give soldaterne moralsk opbakning ovenpå deres oplevelser i Afghanistan, var der d. 25. februar arrangeret en militærparade, som gik til Rådhuspladsen i København gennem Købmagergade og Strøget, hvor de hjemvendte soldater blev modtaget til en iscenesat hyldest af pårørende, tilskuere og politikere.

Det er en kampagne, som mere er et udtryk for politikernes desperation i at fastholde illusionen om ”den gode krig” end en reel hyldest til de soldater, der sendes i krig med livet som indsats og med forestillingen om, at de gør en positiv humanitær indsats.

I protest havde fredsbevægelser og aktivister, herunder Nej Til Krig, arrangeret en happening mod denne fabrikerede hyldest. Der blev blandt andet uddelt Nej Til Krig Kampagneavis 2011. Under banneret ’Støt vore soldater – træk dem hjem!’, udtrykte Nej Til Krig aktivisterne ikke en modstand mod soldaterne, men derimod de ansvarlige politikere der i snart 10 år har ført borgerne og soldaterne bag lyset, ofret danske soldaters liv og helbred og gjort livet for afghanske børn, kvinder og mænd til et levende helvede.

Ytringsfrihed for de priviligerede få

Fredsaktivisterne, der på alle tænkelige mulige måder var fredelige og blot anvendte deres demokratiske og grundlovssikrede ret til fredelig forsamling og ytringsfrihed, blev gemt væk bag politikæder, oplevede politichikane og blev truet med anholdelser.

Det i et land, der hylder ytringsfrihed og demokrati som sine fornemste idealer. Ytringsfrihed i politiske sammenhænge gælder tilsyneladende kun når budskabet er til politikernes fordel, og ikke når budskabet går imod krigspolitikken.

I den kommende valgkamp vil de ansvarlige politikere helst ikke komme ind på de ubehagelige sandheder om Afghanistankrigen og vil kun henvise til krigen med rosende ord. Disse politikere er indhyllede i løgne, spin og bedrag og ønsker ikke, at Afghanistankrigen bliver til et afgørende emne i valgkampen. Det er derfor fredsbevægelserne magtpåliggende, at forsøge at gøre krigen til et vigtigt emne i valgkampen. Et emne, som ikke bør overses eller forglemmes. Happeningen d. 25. februar var også et udtryk for dette.

For at få en stemme i valgkampen uddeler Nej til Krig en kampagne avis.

Hvis du vil hjælpe, kan du kontakt Nej til Krig på www.nejtilkrig.dk

Flere artikler fra nr. 307

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Krigsmodstand (DK) 2001-?

Se flere artikler af forfatter:
Arian Odabaei

Siden er vist 2296 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside