Socialistisk Arbejderavis
Nr. 307 – 7. marts 2011 – side 12
Revolutionerne giver mulighed for et opgør med islamofobien
Jakob L. Krogh
Flertallet af dem, der i disse dage deltager i revolutionerne i Nordafrika og Mellemøsten er muslimer. De kæmper side om side med andre religiøse grupper og med ikke-religiøse.
De kæmper alle for demokrati, frihed og social retfærdighed. Denne kamp viser et andet og mere reelt billede af muslimer og kan være med til at underminere den antimuslimske racisme.
Racismens ideologiske grundlag
Den antimuslimske racisme har været en væsentlig del af dansk politik siden terrorangrebene på World Trade Center i 2001.
Terrorangrebene bliver brugt til at lave en sammenkædning mellem muslimer, terrorisme og vold. Denne sammenkædning blev udvidet med påstanden om at islam er kvindeundertrykkende, udemokratisk og imod ytringsfrihed. Det iranske diktatur er eksemplet, der igen og igen er blevet fremhævet som bevis.
Over for dette billede af islam som repræsenterende alt det onde og af muslimer som kulturelt determineret til at ville indføre kalifatet i hele verden blev fremhævet såkaldte vestlige værdiger – demokrati, ytringsfrihed og lighed mellem kønnene.
Denne karikatur fik en intellektuel legitimering af teoretikere som Samuel Huntigton i USA og Ralf Pittelkow i Danmark. Og en populær udbredelse via tegninger som Kurt Vestergårds af Muhammed som terrorist med en bombe i turbanen.
Frihed
Strejkerne og demonstrationerne er massebevægelser, der viser en helt anden og langt mere effektiv måde at slås på end de terroraktioner, som muslimer er blevet identificeret med.
Beretningerne fra revolutionerne handler om selvorganisering og fællesskab mellem mænd og kvinder. De kvinder, der har været på Tahrirpladsen fortæller, at de ikke har været udsat for sexisme, men derimod at de er blevet behandlet ud fra de idealer om lighed og respekt, som har båret revolutionerne.
Billederne af muslimske kvinder i tørklæde, der går ned af gaden råbende slagord, som en del af en demonstration, har heller ikke stemt overens med billedet af tørklædet som kvindeundertrykkende.
Og når koptiske kristne og muslimer beder og beskytte hinandens religiøse ritualer på Tahrirpladsen gennemhuller det løgnene om muslimer som intolerante over for vantro.
Men vigtigst viser revolutionerne i Mellemøsten, at det er når de undertrykte står sammen imod deres undertrykker, at undertrykkelsen kan bekæmpes og ideer som racisme og sexisme forsvinder.
Spred revolutionen
Når masserne, der kræver lighed og demokrati, må kæmpe imod en civilklædt politistyrke, der forsvarer en vestligt støtte diktator, giver det en anden ide om hvad de vestlige lederes reelle værdier er. Vesten har støttet de brutale og undertrykkene regimer, som de har kaldt en garant for stabilitet og forsvar imod politisk islam.
Det er diktatorernes undertrykkelse, ikke en bestemt muslimsk kultur, der har forhindret demokrati i Mellemøsten. Revolutionerne inspirerer befolkninger i hele den arabiske vreden til modstand – også i Iran, hvor diktaturet legitimer sin undertrykkelse med henvisning til islam.
En sejr til oprøret i Iran vil befri den iranske befolkning og frarøve vestens islamofober deres bedste skræmmebillede.
Hvis Vestens herskende klasses muligheder for at splitte os med islamofobi svækkes, så styrkes mulighederne for, at vi også i vesten kan stå sammen mod nedskæringer, lønnedgang og krige.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed