Socialistisk Arbejderavis
Nr. 309 – 19. maj 2011 – side 6
Den 3. palæstinensiske Intifada
Jesper Juul Mikkelsen
I det meste af verden var der demonstrationer for den 3. intifada d. 15. maj. I Syrien, Libanon, Palæstina og Egypten kom det til store sammenstød. Der blev skudt mod alle demonstranter både ved den libanesiske og syriske grænse til Israel og ved den israelske ambassade i Cairo.
Socialistisk Arbejderavis har talt med Peter Madsen, hvis rigtige navn holdes hemmeligt, for at det skal være muligt for ham at komme tilbage til Palæstina. Han er i øjeblikket fredsvagt på Vestbredden. Vi spurgte ham om, hvad der sker i Palæstina lige nu:
Det var jo Nakba-dag i går, og jeg var med til den største demo, jeg endnu har oplevet hernede. Den skulle gå fra flygtningelejren Qalandiya i udkanten af Ramallah, til et af de store Jerusalem-chekpoints, som kontrollerer vejen ud fra Vestbredden. Men demoen nåede aldrig derned. Der var posteret soldater på vejen og i husene omkring vejen. De fyrede lydbomber og gas mod demoen, længe inden den var bare i nærheden af dem. Men det er såmænd normal praksis, de behøver ikke en grund til at angribe demoer hernede.
Efter soldaternes indledende angreb gik det over i gadekamp. Palæstinensere kastede med sten, og soldater svarede igen med chok- og gasgranater, gummibelagte stålkugler og faktisk også skarp ammunition.
Vejen, som gadekampen primært foregik på, er den eneste vej ud af byen, der er åben, da rigtigt mange veje er blevet lukket for alle andre end israelere. Så derfor var palæstinenserne tvunget til at bruge vejen, imens de 9 timers gadekampen stod på. Jeg så, blandt andet 3 små piger med skoletasker prøve at komme igennem. De blev fanget i gassen, og nogle palæstinensiske mænd måtte løbe ind og bære dem ud af gasskyen.
Efter at have været i Palæstina i et stykke tid, hvad mener du så om udsagnet ”Palæstinas befrielse går igennem et oprør i hele Mellemøsten”?
Før jeg kom herned, mente jeg, at Israels folk ikke var fjenden. Kun at zionister, besættere og staten Israel var fjenden. Det mener jeg altså ikke helt mere. Nu opfatter jeg det sådan, at hvis du som israeler ikke er en del af løsningen og modstanden, så er du en del af problemet og bibeholdelsen af situationen. Det er simpelthen så grotesk, som alle instanser i det israelske bureaukrati og samfund i det hele taget er bygget op omkring det ene formål at presse, chikanere, fornedre, ødelægge og myrde det palæstinensiske samfund og område, med henblik på at presse dem helt væk!
Derfor er jeg helt enig i, at der skal et større oprør til. At kaste sten mod soldater vindes der jo ikke rigtigt noget med. Men det er et tegn på konstant trods og ”vi bukker os ikke” holdninger, hvilket jeg mener er meget vigtigt. Specielt er det utroligt, at jeg ikke oplever sådan en ”det nytter jo ikke noget” holdning hos palæstinenserne. Men samtidig er det tydeligt, at Israel har fuldstændig og komplet kontrol med ALT her. De kan (og gør det såmænd også, som led i deres elskede kollektive afstraffelse) lukke alle byer af med effektive vejspærringer. Det har virkelig slået mig, at Israel kan slippe af sted med de mest modbydelige ting, og de ved det selv!
Er der en ny 3. intifada på vej?
Alle, jeg har snakket med, håber, at der kommer en ny intifada, men der er uenighed om hvordan. Flere af de unge kræver et væbnet oprør, da de mener at ikke-voldsstrategien har spillet fallit, mens de ældre snakker mere om massedemonstrationer og ikke-vold.
Jeg har set adskillige egyptiske flag til demoerne, og jeg ser det som et velkommen til revolutionen.
Alle har hørt om, at Egypten vil åbne grænserne til Gaza, og der var tilsyneladende mange folk, som demonstrerede i sympati med palæstinenserne i Egypten på Nakba-dagen – både i Cairo og ved Gaza-overgangen. Men palæstinenserne er dog stadig skeptiske grundet den lange tids “venlighed” mellem Egypten og Israel.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed