Socialistisk Arbejderavis
Nr. 310 – 1. juli 2011 – side 1
Stop for nedskæringer og fyringer
Ægte demokrati, nu!
Den 15. juni gik hele den offentlige sektor – og mange privatansatte – i strejke i Grækenland. 4 dage senere demonstrerede en million i 50 byer i Spanien.
Den 28. juni indleder græske fagforeninger en 48 timers generalstrejke. Den 30. juni strejker op mod en million i Storbritannien.
Juni har været modstandens måned i Europa – modstand mod den europæiske magtelites planer om, at arbejdere, studerende og pensionister skal betale for krisen med nedskæringer og arbejdsløshed.
Hvis deres planer lykkes vil millioner af os opleve en endnu mere usikker fremtid, end 25 års nyliberalisme allerede har leveret.
Mistillid til eliten
Protesterne handler om langt mere end kroner og øre. I Spanien har pladserne i over 100 byer i over en måned været befolket af en bevægelse, der kalder sig ”Ægte demokrati, nu!”.
De tror ikke på politikere og banker. Og de kræver ikke kun, at der bliver gjort noget ved nedskæringerne og en ungdomsarbejdsløshed på op mod 50 pct.
De kræver først og fremmest indflydelse på deres eget liv og på deres fremtid.
I Grækenland, Storbritannien og en masse andre lande vil politikerne gerne rette sig efter bankernes, erhvervslivets og økonomernes krav om nedskæringer og fyringer.
Men protesterne viser tydeligt, at det ikke er, hvad det store flertal i befolkningen vil.
Så hvor er demokratiet?
Er Danmark anderledes?
Også i Danmark krakelerer billedet af, at ”vi er alle i samme båd”.
Ifølge en frisk meningsmåling fra ugebrevet Mandag Morgen siger 6 ud af 10 danskere, at de har ”ret lille” eller ”meget lille” tillid til danske politikere i almindelighed. Kun 36 pct. har ”meget stor” eller ”ret stor” tillid.
Det er den laveste tillid i over 35 år. Og den skyldes især krisepolitikken.
Over halvdelen af vælgerne tror hverken på regeringens 2020-plan eller S-SF’s ’Fair Løsning 2020’
Skuespil og brutal krisepolitik
Der er god grund til mistilliden. Siden midten af maj har det politiske cirkus opført nummeret ”Lad os alle sammen snakke om grænsebomme”.
Kort forinden havde VKO sammen med De Radikale startet afviklingen af efterlønnen. Det var der meget få politikere, der havde lyst til at snakke om. Derfor skuespillet.
Det eneste lyspunkt i den farce er, at den tilsyneladende har været en boomerang. Løkkes træk med at splitte ”Rød blok” er kommet tilbage som en grænseboms-sag.
Den danske regerings krisepolitik er ikke mindre brutal end i de fleste andre europæiske lande. Og – som andre steder – er den officielle opposition kun et mulehår bedre.
De skiftende sager – fra grænsebom til de evige angreb på ”fremmede” – skal dække over, at den brutale og upopulære krisepolitik.
Hvor er demokratiet?
Så vi kan med rette stille det samme spørgsmål som millioner af arbejdere, studerende og pensionister i resten af Europa stiller: Hvor er demokratiet?
Virkeligheden er desværre, at selv om vi vil gøre alt for at komme af med VKO, så skabes det virkelige demokrati alle andre steder end på Christiansborg.
Det ægte demokrati starter, når vi holder op med at vente på forandring fra eliten.
Det starter, når vi som millioner af grækere, spaniere og englændere starter med at sige Nej. Og når vi som dem begynder at organisere modstand mod elitens dagsordener.
Udfordringen for venstrefløjen er langt større end at vinde lidt fremgang ved valget – det er at tage initiativer, der kan skabe det nye demokrati. Nu!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed