Socialistisk Arbejderavis
Nr. 310 – 1. juli 2011 – side 10
Introduktion til socialisme
Hvad er centrisme?
Anders Bæk Simonsen
Dette mærkelige ord dækker over en organisation, der befinder sig imellem reform og revolution. Begrebet knytter sig især til den tyske socialistiske bevægelse i slutningen af og umiddelbart efter 1. verdenskrig.
I arbejderklassens historie har der tegnet sig to hoved-tendenser: En reformistisk, der forsøger at forbedre forholdene for arbejderklassen inden for kapitalismens bestående rammer, og en revolutionær, der vil smadre den bestående orden og erstatte den med arbejdermagt.
I perioder med ideologisk opbrud (fx krige eller politiske og økonomiske kriser) kan der opstå centristiske organisationer – altså en tredje politisk tendens, der indeholder et bredt spektrum af ideer imellem reformisme og revolution.
Reformisternes forræderi
Den centristiske tendens opstod i Tyskland under 1. verdenskrigs vanvid. Presset af arbejderklassen, som ikke længere ønskede at være kanonføde for borgerskabets krig og i stedet begyndte at vende sig mod revolutionære ideer, stemte en række socialdemokrater imod nye krigsbevillinger, og blev i januar 1917 smidt ud af Socialdemokratiet (SPD).
De ”uafhængige socialdemokrater” (USPD) var altså presset ud i modstand mod krigen. Men de ønskede ikke et egentligt opgør med de kapitalistiske kræfter, som drev krigen frem.
De stillede sig i en centrum-postion mellem SPDs reformisme og de revolutionære.
Ustabil
Centrismen blev et midlertidigt stoppested for mange arbejdere, der gerne ville socialisme, men troede på mange af deres tidligere ledere, mens de ikke havde tiltro til det svage Kommunistparti (KPD).
Centristiske masse-organisationer er i deres natur ustabile og vaklende. I hele perioden var USPD splittet mellem en højrefløj, der søgte mod SPDs parlamentarisme og en venstrefløj, der søgte revolutionære svar.
Typisk var højrefløjen stærkest i toppen af USPD og venstrefløjen i bunden. Når revolutionen gik fremad, gik USPD til venstre og omvendt.
Fra 1920 blev revolutionære organisationer samlet i Kommunistisk Internationale (Komintern). Og i USPD opstod diskussionen om, hvorvidt man skulle tilslutte sig – hvilket blev vedtaget på en kongres i oktober 1920.
Det splittede USPD. Et flertal (400.000) sluttede sig sammen med det unge KPD, mens lidt færre fortsatte som USPD. 2 år senere vendte resterne af USPD tilbage til SPD.
To slags kræfter
Centristiske organisationer bliver trukket til højre og venstre af klassekampen. Men de bliver også trukket af andre politiske kræfter.
Revolutioner udvikler sig aldrig jævnt og kun fremad. Der er også tilbageslag. Begge dele påvirkede USPD – og partiet kunne derfor ikke fungere som en kraft, der konsekvent skubbede på revolutionen.
I Tyskland var KPD ret lille. Men KPD var en del af en langt større international bevægelse for revolution organiseret i Komintern. Og det var dén politiske kraft, der i sidste instans trak flertallet i USPD over i KPD.
Det var altså på den ene side revolutionens udvikling og på den anden side det, at der eksisterede en revolutionær pol uden for USPD, der fik flertallet til at tilslutte sig revolutionspartiet KPD.
I dag
Centristiske masseorganisationer opstår kun i revolutionære situationer. Men mindre organisationer med et uklart fundament kan sagtens have centristiske træk uden for revolutionære perioder.
Det gælder fx for Enhedslisten. EL har et revolutionært princip-program. Mange medlemmer er revolutionære. Men ELs praksis handler mest om valg og folketing og meget lidt om at organisere antikapitalistisk modstand.
EL bliver trukket til højre og venstre af klassekampen. Men EL bliver aldrig som helhed en revolutionær organisation.
For at vinde de bedste dele af EL for konsekvent revolutionær politik er det nødvendigt at styrke opbygningen af en selvstændig revolutionær organisation.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed