Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 310 – 1. juli 2011 – side 11

Den ”humanitære intervention” i Jugoslavien

Lene Junker

Jugoslaviens opløsning og borgerkrig er ofte forklaret som undertrykt etnisk had og serbernes ønske om at dominere hele Jugoslavien efter Titos død i 1980.

FN’s fredsbevarende styrker kunne intet stille op. Kun NATOs ”humanitære intervention” kunne redde civile og tvinge en våbenhvile igennem. Det startede med bombninger i Bosnien i 1993-95. Og det fortsatte med 78 dages bombninger af Serbien i 1999, angiveligt for at redde civile liv i Kosovo.

Fra krise til krig

USA og EU bærer et stort ansvar for Jugoslaviens opløsning og borgerkrig. Krisen startede mange år før borgerkrigen. Den økonomiske krise ramte Jugoslavien med stor kraft. Alligevel krævede USA og EU de udenlandske låneaftaler overholdt.

Alle jugoslaviske ledere lod arbejdere og studenter betale krisen, hvilket førte til protester og uro.

Så spillede forskellige ledere det etniske/nationalistiske kort. Slovenske og kroatiske ledere krævede at blive selvstændige, og serbiske ledere fratog mindretallene deres rettigheder. USA og EU spillede med og anerkendte og støttede Slovenien og Kroatien.

Samtidig fortsatte arbejdere og studenter deres protester mod de forringede levevilkår og mod den nationalistiske retorik. Jugoslaviens institutioner faldt sammen. Magten lå nu hos hærene og de paramilitære grupper, som voksede frem. Krigen startede i 1991 og sluttede med Dayton-aftalen i 1995.

Humanitære bomber

På ruinerne af et krigshærget Jugoslavien, kastede USA og NATO sig op som redningsmænd med de ”humanitære bomber”.

Begrebet ”humanitær intervention” blev USA’s og NATOs eksistensberettigelse efter ”den kolde krigs” afslutning. En variation over samme tema er blevet brugt siden – sidst i krigen mod Libyen.

Først bliver vi stillet overfor en trussel og rapporter om overgreb. Dernæst bliver fjenden dehumaniseret – dvs. mindre menneskelig og helt forskellig fra én selv. Til sidst bliver al forhandling umulig. Konfliktløsning uden vold forkastes kategorisk.

Den ”humanitære intervention” i Jugoslavien trækkes nu frem som den positive erfaring. Den var blot en ”bombekampagne” – ikke en rigtig krig som i Irak og Afghanistan. Den går kun ud over fjenden – ikke egne soldater.

Ser man på Bosnien og Kosovo i dag er resultatet etnisk opdeling, økonomisk stagnation og håbløshed.
Det haster med at få stoppet krigen i Libyen og få de danske F-16 fly hjem.

Flere artikler fra nr. 310

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Balkankrigene

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2061 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside