Socialistisk Arbejderavis
Nr. 310 – 1. juli 2011 – side 12
Fracking og jagten på den sidste olie
Marie Jæger
Nogen havde måske håbet, at stigende oliepriser og katastrofen på atomkraftværket Fukushima ville føre til langt større satsning på ren, vedvarende energi.
Men en relativt ny metode til udvinding af skifer-gas, og opdagelsen af enorme mængder skifer-gas i fx USA og Kina, mindsker den vedvarende energis chancer for at få en dominerende rolle i verdens fremtidige energiforsyning.
Skifer-gas er en naturgas, der udvindes gennem en metode, der kaldes hydraulisk frakturering – på engelsk forkortet fracking.
Fracking handler om at pumpe meget store mængder af en blanding af vand og kemikalier ned i undergrunden. Vandpresset forårsager sprækker i skifer-materialet, som derved afgiver gas, der siver op mod overfladen.
Metoden har været anvendt i USA i flere år, men også Kina og lande i Europa har taget initiativ til at anvende metoden. Særligt olieselskaber har interesse i skifer-gas og har udført massivt lobby-arbejde i EU og USA for at promovere skifer-gas som en grøn energi-form, der angiveligt er langt billigere end vedvarende energi.
I Danmark er tre selskaber aktuelt i gang med at undersøge mulighederne i den danske undergrund. Det sker i Nordjylland, i Nordsjælland og ved Køge, ifølge bladet Ingeniøren.
I USA har gas-industrien formået at blive undtaget for miljømæssige restriktioner, som beskytter vand og luft mod overdrevet forurening.
Giftig fracking
Udvindingen af skifer-gas er imidlertid et højst risikofyldt foretagende, som dokumentarfilmen GasLand af Josh Fox fra 2010 viser. Ved de boringer, som filmen viser, er der meget lidt kontrol over, hvor de over 596 forskellige kemikalier, der indgår i udvindingen, ender efter brug.
Kun halvdelen af de enorme mængder kemikalie-mættet vand, der køres til boringerne i store lastbiler, transporteres efterfølgende væk fra boringerne.
Resten forbliver i området omkring boringerne, siver ned i grundvandet, forurener luften og ødelægger fuldstændigt naturen i området. Beboere i områder omkring boringerne kan sætte ild til vand fra vandhanen, vandet er misfarvet, eller smager og lugter af kemikalier, som med garanti ikke bør findes i drikkevand.
Mange har alvorlige helbredsproblemer efter forbrug af det forurenede vand, og boringerne kan have konsekvenser for hundredtusinder af mennesker, idet de forurenede vandforsyninger forsyner meget store områder.
Alvorlig drivhuseffekt
Hvad angår den globale opvarmning er skifer-gas-udviklingen heller ikke just noget mirakel.
Fracking-processen leder nemlig betydelige mængder metan ud i atmosfæren, hvilket på kortere sigt har langt større drivhus-effekt end CO2. Dertil kommer den CO2, som frigives, når gas forbrændes. Alt i alt er der tale om en energiform, der har 20 pct. større drivhuseffekt end kul.
Ydermere går enhver investering i skifer-gas alt andet lige fra ressourcer, der burde være investeret i ren, vedvarende energi. Det kan på den baggrund undre, hvordan skifer-gas kan promoveres som grøn energi.
Fracking er blot det seneste eksempel på, hvordan olieselskaber går til yderligheder for at tjene penge i jagten på de svindende fossile brændstoffer. Dybhavsboringer som den, der i 2010 førte til BP-oliespilds-katastrofen i Den mexicanske Golf i 2010, er et andet. Udvindingen af olie fra tjæresand i fx Canada er et tredje.
Alle eksempler viser med al tydelighed, at CO2-reduktionsmål ikke bør overlades til markedskræfterne. Når det alligevel sker, har det enorme omkostninger for både mennesker og miljø.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed