Socialistisk Arbejderavis
Nr. 311 – 19. august 2011 – side 2
Uddannelse – 10 år mod højre
Jakob Nerup
For nylig foreslog den konservative millionærdatter Charlotte Dyremose, at der skal være karakterer fra 1. klasse i den danske folkeskole. Straks bakkede Dansk Folkeparti op, mens undervisningsministeren og oppositionen var imod.
Forslaget var dermed blevet til en ideologisk markering fra det ideologiske højre, men de kræfter som styrer den danske uddannelsespolitik er endnu ikke klar til dette skridt. Når denne artikel starter her, så er det fordi det er symptomatisk for hvor langt ud mod højre, det danske uddannelsessystem har bevæget sig i de sidste 10 år.
Man kan roligt sige, at den sorte skole er genindført. Ikke i form af vold og udenadslære, men i den moderne nådesløse sortering, hvor op mod halvdelen af eleverne føler sig som tabere. Den systematiske udgrænsning af arbejderklassens børn i den akademiserede test- og projektkultur, der kombineres med en neokonservativ ideologisk dominans, skaber kæmpe klasseskel i det danske uddannelsessystem.
Hvor Folketingets store flertal gennem 1990’erne indførte alle de nyliberale styringsmekanismer og begyndte de årlige sparerunder, så har det første årti i dette årtusinde været præget af offensiv på alle niveauer. Test, privatisering, erhvervsstyring, centralisering, akademisering, sortering og ideologisk kontrol fra neokonservative har forandret det danske uddannelsessystem.
En forandring som har mødt meget ringe modstand fra både aktørerne i uddannelsessystemet og blandt politikerne. På Christiansborg er det kun Enhedslisten, som ikke er deltagere i alle de store uddannelsesforlig gennem de sidste 10 år. Socialdemokraterne og SF deler de nyliberale strategier og accepterer de neokonservatives politiske kurs.
Generelt kan man sige at de sidste 10 år med en borgerlig regering har fuldført det projekt som Bertel Haarder påbegyndte i 1980’erne med at alle pædagogiske, politiske og strukturelle forbedringer der var kommet efter 1968 skulle rulles tilbage. Det danske uddannelsessystem blev gennem reformer og den politiske kamp for et demokratisk velfærdssamfund grundlæggende forandret.
Folkeskolen skulle være demokratiets vugge og uddannelse skulle være for alle. I dag er skolen og det danske uddannelsessystem først og fremmest betragtet som en forsyningslinje af arbejdskraft til de multinationale firmaer i Danmark.
Klassekløften vokser eksplosivt
Ved årtusindskiftet kunne det konstateres at uligheden i uddannelse var relativt set den samme som i år 1900. I dag kan vi konstatere at det står endnu værre til.
Hver fjerde unge ender uden en uddannelse. Op mod hver anden oplever sig selv som fiasko i uddannelsessystemet. På trods af regeringens snak om at 95 % af alle unge skulle have en uddannelse, så er udviklingen den modsatte fordi de sparer og ødelægger erhvervsuddannelserne.
Selv om der kommer flere ind på de videregående uddannelser, så er det kun toppen af isbjerget. Uligheden er tiltaget voldsomt gennem de sidste 10 år, også på uddannelsesområdet. Geografisk lever og uddanner de rige og veluddannedes børn sig på skoler i beskyttede geografier langt fra arbejderklassens børn. Gymnasier og folkeskoler er i dag stærkt klassedelte.
Den borgerlige regering har stået i spidsen for en udvikling som drastisk har øget klassekløften. Den danske uddannelsespolitik gavner de den velhavende og veluddannede femtedel, men arbejderklassen store flertal taber.
- Når der spares så rammer det altid hårdest på folkeskoler og erhvervsuddannelser. Det er arbejderklassens uddannelse.
- Når læringen akademiseres, så er det arbejdsklassens børn der udgrænses, fordi abstrakt læring står i modsætning til legen og den socialt erfaringsbaserede læring med hænderne.
- Når læringen individualiseres, så taber de som lærer kollektivt og det er arbejderklassen læringserfaring.
- Når der testes og gives karakterer så vinder de rige og dem fra familier med høj uddannelse, mens arbejdernes børn udstilles som tabere.
- Når hver fjerde ender uden uddannelse så er det arbejderklassens børn det handler om.
- Når den neokonservative ideologi gennemsættes med kristendom, kongehus og nationale værdier, så er det i modsætning til arbejderklassens interesser i demokrati, solidaritet og internationalisme.
Afskaf test og karakter
Test er midlet til at sikre at sorteringen og ideologisk påvirkning fungerer. offentlig gerrørelsen karakter gennemsnit visser hvem der er taber og hvem der er vinder, det bygger ikke på tilfældig hed. I de velhavende områder er karakteren højre landsgennemsnittet og i de fattigste områder er det laver.
Det er de riges børn der kan kan knække de kulturelle og er opvokset med et sprog som skolen belønner, og det er de rige der har de højeste uddannelser og kan hjælpe deres børn, mens de fattiges børn oplever at deres sprog og kultur ikke anerkende og de får mindre hjælp af deres forældre.
Derfor er test og karakter med til fasthold den ulighed ikke bare i skolen men i hele samfundet og opdele alle i taber og vinder.
Stop privatisering
Mere end hver 7 danske barn kommer ikke i folkeskolen, men i en privatskole. I København, er det næsten hver tredje. Det fortæller os at de velstillede fravælger fællesskabets besværligheder og tilvælger de trygge ghetto skoler befolket af veluddannede og velfungerede børn.
Men privatiseringen er langt mere omfattende end fravalget af folkeskolen. Gymnasier og alle videregående uddannelsesinstitutioner er blevet gjort selvejende. Det betyder for det første at de styres af en bestyrelse, som er domineret af direktører. Det har åbnet for en udvikling hvor de enkelte institutioner får bidrag fra erhvervslivet og orienteres mod deres behov. Fx har Novo Nordisk, nærmest købt købt en del af Købehavns universitet for 800 millioner kr.
Derudover bliver der nu ført en massiv kontrol med de selvejende institutioner, hvilket der bruges rigtigt mange penge på
Flere penge til undervisning
Når de unge starter på gymnasiet eller handelsskolen så er klasserne gigantisk store. Der er ofte mere end 33 i klasserne. Årlige nedskæringer indførelse af taxameter system så uddannelserne modtager penge efter hvor mange der gennemføre.
Taxameter systemet har også skabt konkurrence elever og studerende så uddannelse sektoren nu bruger næste ½ milliard kroner til markedsføring for at skaffe studerende.
Nej til akademisering
De akademiske værdier dominer på alle uddannelser i dag, fordi det er de værdier som politikere og konsulenter har lært gennem deres uddannelser.
Tidligere kunne man blive murer eller pædagog uden at der var en uoverstigelig boglig udfordring. I dag skal håndværkere tage ansvar for egen læring og begå sig på relativt højt bogligt niveau. Det er meget problematisk. Ikke fordi en murer eller maskinarbejder skal være uden viden. Tværtimod. Men fordi de som laver arbejde med hænderne lærer gennem hænderne og de arbejder i kollektive processer på værkstedsgulvet, ikke som individer der tilegner sig abstrakt viden i et overbefolket klasselokale med en lærer der snakker og snakker.
Akademiseringen af ikke akademiske uddannelser er skadelig og skaber frafald og mindre brugbar viden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed