Socialistisk Arbejderavis
Nr. 311 – 19. august 2011 – side 6
Forsvar multikulturalismen
Anders Bæk Simonsen
Breiviks angreb på socialdemokraternes ungdom var et angreb på det mulitkulturelle samfund. Altså ideen om, at selv om du kommer fra et andet sted eller har familie der gør – kan vi stadig godt være gode kollegaer, klassekammerater eller kærester.
Multikulturalisme har længe været et skældsord iblandt de fleste politiske partier i Folketinget. Fra dem der blot er “bekymrede” over multikulturalismen, til meget eksplicitte modstandere af ligeværdigt menneskeligt samvær i Danmark. Jo længere mod højre man kommer på den politiske skala – jo mere hårdhændet, direkte og grov er metoderne man tager i brug mod det multikulturelle samfund.
VKO regeringen har benyttede hele statsmaskineriet i en meget tydelig diskrimination af indvandrere, efterkommere og flygtninge. Når de ikke har vedtaget love der ifølge menneskerettigheds- og flygtningeorganisationer er yderst tvivlsomme, har de brudt deres egne love og helt kriminelt syltet, misinformeret eller måske direkte løjet for at forhindre flygtninge og indvandrere rettigheder og opnåelse af statsborgerskab – FØJ!
Muslimer er vores tids jøder – stop hetzen!
Det multikulturelle samfund og særligt islam er blevet vores tids syndebuk, ligesom jøderne og kommunisme var det før i tiden. I slutfirserne da Sovjet-blokken begyndte at falde sammen og derved ikke længere var en fjende der i tilstrækkelig grad kunne mobiliseres på baggrund af, opstod der nye højregrupperinger. De havde hverken jøder, negere eller kommunisme som deres primære fjende. I stedet angribes multikulturalismen.
Det nye Højre
Nogle peger på at den stærkt nationalistiske præst Søren Krarups kampagne mod en landsindsamling for flygtninge i 1986 bliver den første store markering mod multikulturalisme og dens beskyttere, “godhedsindustrien”. Andre mener han blot viderefører Mogens Glistrup og Fremskridtspartiets modstand mod “muhammedanere”.
I hvert fald tiltrækker det nye højres grupper (Den Danske Forening, Dansk Forum og senere Dansk Folkeparti ) nazister, men forsøger mere eller mindre tydeligt at skille sig af med dem. Enten ved at eksludere dem eller alternativt at være i dialog med nazister om fordelene ved demokratisk/parlamentarisk nationalisme fremfor nazisme.
Igennem hårdt og konsekvent arbejde er de gået fra at være små grupper på højrefløjen (som BT & Ekstrabladet nægtede at trykke annoncer for) til et ikke-stuerent parti, og endelig som indflydelsesrige mennesker i samfundets top.
Pæne nationalister?
Disse nye “pæne nationalister” repræsenterer derfor en større trussel mod indvandrere end de små nazistiske grupper gør.
Det gør de igennem deres erobring af ministerkontorene hvorfra de vedtager diskriminerende love der opdeler os i første- og andenrangsborgere.
Det gør de ved at holde asylfamilier i uvished og isoleret i flygtningelejre og på den måde skabe depression, stress og selvmord.
Det gør de ved at tvangshjemsende flygtninge til krig, totur og mord. Og det gør de ved at gå i krige, der skaber ødelæggelse og død for millioner af mennesker.
Vi har brug for alle – vi har en verden at vinde
For os som socialister er den vigtigste skillelinje klasser. Vi mener at vores magthavere bevidst benytter sig af racisme og nationalisme til at splitte os ad og gøre os svagere.
Vi er ligeglade med om du er muslim, homoseksuel, handikappet, mand eller kvinde – det vigtigste for os er om du vil slås for en bedre verden uden racisme, ulighed og tyranni.
Når undertrykkelsen derfor retter sig mod muslimer og indvandrere generelt er vores vigtigste modsvar at stå sammen og forsvare multikulturalismen som er retten til at være den du er.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe