Socialistisk Arbejderavis
Nr. 3 – December 1984 – side 5
Indien
Gandhis voldelige arv
Carsten Sørensen
Indira Gandhis død blev startskuddet til den mest omfattende volds- og terrorbølge mellem forskellige trosretninger siden delingen af Indien i 1947.
Regeringen har udtalt, at over 1000 er dræbt, men de reelle tal er langt højere. Overalt i Indien er folk blevet brændt levende, mange sikher har forladt deres hjem og bor nu i flygtningelejre i et forsøg på at undgå terroren fra hinduerne.
Alle ledende indiske politikere og den nye premierminister Rajiv Gandhi har fordømt denne vold. Men sagen er, at borgerskabets og specielt Indira Gandhis politik har været en af hovedårsagerne til voldsbølgen.
Religion og undertrykkelse
I Nordirland ser vi noget af det samme som i Indien. Religiøse modsætninger bliver brugt som en del af undertrykkelsen. I Indien er den blot mere sammensat. Religionen er her kombineret med kastesystemet, forskellige sprog, etnisk oprindelse og regionschauvinisme. Alle klasser, på nær de største kapitalister, er splittet af dette.
Det har mange konsekvenser. For det første betyder det store kampe mellem forskellige dele af borgerskabet, også i småborgerskabet. I det økonomiske opsving i 50’erne og starten af 60’erne kørte hjulene derudaf og arbejdsgiverne var tilfredse.
I ‘65 slog krisen igennem i Indien og mod slutningen af 60’erne blussede urolighederne op igen som et resultat af de indskrænkede muligheder, der tvang de enkelte kapitalgrupper til indbyrdes at slås om dem.
For det andet har det medført temmelig store splittelser internt i arbejderklassen. Ikke kun mellem arbejdere i hver sin del af landet, men også i samme by og samme fabrik. Nogle arbejdere kan måske ikke snakke samme sprog som kollegerne. De lever på forskellig vis, ser ikke de samme film, har forskellige fritidsinteresser og fejrer måske ikke de samme helligdage. Alt dette er med til at forøge opsplitningen af arbejderklassen. Og selvfølgelig prøver arbejdsgiverne at udnytte dette til egen fordel.
En fællestillidsmand i »Hindustan Lever« fabrikken, Bennett D’Costa beskriver det sådan her: »Så længe enheden og kampen fra arbejderne er stærk, tænker ledelsen ikke engang på at splitte os på denne baggrund. Men i tider hvor der er roligt og generel svaghed og træthed, er det denne type kræfter, der stikker hovedet frem ... fagforeningen må være meget opmærksom på disse ting. Det er en stor trussel.«
Dette er en af de bedst organiserede fabrikker i Bombay. Der har været 180 strejker i de sidste to år.
Den tredje konsekvens af klassestrukturen er, at det er muligt for en fraktion af borgerskabet at samle dele af småbønder og arbejderklassen bag sig på baggrund af religion, kaste eller regional solidaritet. Specielt når arbejderklassen er i defensiven.
Det er omstændigheder som disse, der har skabt situationer som Assam og Sri Lanka sidste år og Punjab i foråret.
Indira Gandhis 16-årige periode som premierminister har været præget af bølger af brutalitet mod arbejdere og bønder, som gik til modstand. Tusinder er blevet tortureret og smidt i fængsel.
I midten af 70’erne havde denne taktik slået fagforeningerne en del tilbage, men borgerskabet var stadig delt og i kamp mod hinanden.
Gandhis svar
Indira Gandhis svar i ‘75 var undtagelsestilstand i et forsøg på at bevare kontrollen og sikre sig, at hendes del af den herskende klasse dominerede indisk politik. I ‘77 faldt undtagelsestilstanden sammen, da store dele af borgerskabet mistede troen på hendes politik.
Alligevel kom hun igen til magten i 80. Men den åbne splittelse og kamp imellem det hindu- og sikh-orienterede borgerskab i Punjab viser, at hendes politik for at holde sammen på Indien er slået fejl.
Den økonomiske krise fortsætter i Indien og resten af verden, og det betyder næsten sikkert, at forskellige kapitalgrupper vil bekrige hinanden for at få del i ressourcerne.
Det, der kan vende situationen til fordel for arbejderklassen, er en enig, kæmpende arbejderklasse, som man har set før i store arbejderkonflikter i Indien. Og dertil et revolutionært parti, som er i stand til at sætte sig ud over religiøse, kastemæssige og regionale forskelle og som vil sætte arbejderklassen i centrum, for sin politik.
Billedtekst:
Modstridende fraktioner i borgerskabet oppisker støtte på basis af religiøse og regionsforskelle.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed