Socialistisk Arbejderavis
Nr. 312 – 23. september 2011 – side 5
Arbejdsløshedens og nedskæringernes Europa
Lars Henrik Carlskov
Over hele Europa er vi vidne til brutale nedskæringsprogrammer, voldsom arbejdsløshed og tårnhøj offentlig gæld.
I dag står én ud af ti europæere uden arbejde. Hvis vi ser på arbejdsløshedsprocenterne i den seneste oversigt fra ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation), befinder lande som Norge (3,2 %), Schweiz (4,4 %), Holland (4,6 %) og Østrig (4,6 %) sig i den “lave” ende af skalaen.
I den store mellemgruppe, med en arbejdsløshed på 5-10 %, finder vi bl.a. Tyskland (6,7 %), Belgien (7,2 %), Storbritannien 7,7 (%), Danmark (8,2 %), Italien (8,6 %), Sverige (8,8 %) og Frankrig (9,5 %).
I f.eks. Polen (10 %), Ungarn (11,6 %), Portugal (12,4 %) og Irland (13,9 %) ligger arbejdsløsheden på mellem 10 og 15 procent. Og i lande som Grækenland (15,9 %) og Spanien (21,3 %) er den endnu højere.
Ledigheden risikerer tilmed at skyde yderligere i vejret, ikke mindst i tilfælde af en ny finansiel nedsmeltning. Kapitalismens krise har allerede i dag nået en dybde, der truer euroen, den fælles valuta for 17 af EU’s medlemsstater, på livet.
Gigantiske hjælpepakker til bankerne og resten af erhvervslivet har gjort de forskellige stater dybt forgældede. Det svage opsving har fremkaldt panik hos investorerne over staternes manglende evne til at betale deres gæld.
Gældskrisen har spredt sig fra Grækenland, Irland og Portugal i eurozonens periferi til EU’s kernelande. F.eks. Italien, hvis statsgæld sidste år, i følge OECD, var på 126,8 % af BNP og dermed mindre end den græske, men større end både den irske og portugisiske gæld (hhv. 147,3 %, 102,4 % og 103,1 % af BNP).
Italiens BNP er ca. tre gange så stort som de tre ovennævnte landes BNP til sammen, hvorfor IMF’s og EU’s krisefonde ikke vil kunne redde Italien fra en forestående statsbankerot, der vil sende langt større chokbølger gennem verdens aktiemarkeder end en lignende situation i f.eks. Grækenland, Irland eller Portugal.
Senest er den tyske økonomi, Danmark største eksportmarked og hidtil eurozonens vækstmotor, bremset kraftigt op med en vækst på blot 0,1 % i andet kvartal af 2011. Også i Sverige, Danmarks næststørste eksportmarked, er væksten næsten gået i stå.
Forude venter derfor endnu en bølge af angreb på jobs, lønninger, arbejdsforhold og velfærdsydelser med mindre, vi allerede nu begynder at opbygge den folkelige modstand.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed