Socialistisk Arbejderavis
Nr. 312 – 23. september 2011 – side 9
Gadeoptøjer i Storbritannien
De uhørtes stemme
Mette Hermansen
Urolighederne i London sidste måned startede efter Mark Duggan, en ung, sort mand, blev skudt af politiet på åben gade og døde på stedet.
En opstand af denne karakter har ligget som en tikkende bombe i lang tid klar til at sprænge ved den næste uretfærdighed eller den næste igen. Fra de få unge, der under og efter optøjerne har fået taletid i medierne, lyder den klare besked til regeringen og befolkningen: Hvordan kunne urolighederne komme bag på jer?
Tottenham i Nordlondon, hvor optøjerne startede, er en af de fattigste kommuner i London. De fattigste områder er samtidig dem, der skal spare mest. I Tottenham har regeringens nedskæringer allerede betydet, at 2/3 af områdets ungdomsklubber er lukket ned indenfor det sidste år.
Arbejdsløsheden er eksploderet, og ifølge Socialist Worker er der p.t. 55 ansøgere pr. ledig stilling. Det samme er tilfældet for Hackney og Wood Green, som var to af de første kommuner, optøjerne spredte sig til.
I et indslag fra The Guardian to uger før urolighederne brød ud, interviewes unge om hvad lukningerne af ungdomsklubber og nedskæringerne generelt har betydet for områderne. Indslaget sluttes af med en ung fyr og ordene: ’there’ll be riots’ (der vil komme oprør).
Optøjerne er i de fleste medier blevet karakteriseret som ’bølleoptøjer’ og anset som plyndringer begået af forkælede børn.
Selvom urolighederne startede spontant og ikke var organiseret af en bestemt gruppe eller politisk parti, var de ikke apolitiske. De var et udtryk for, hvad der sker i et samfund med stigende ulighed, fattigdom og arbejdsløshed, og hvor større og større dele af den unge generation afskæres fra uddannelsessystemet og mister troen på fremtiden.
Modstand mod regeringens angreb
Optøjer og gadeuroligheder af denne art er tidligere i historien af Malcolm X blevet beskrevet som de uhørtes stemme. Folk i fattigdom og armod har ret til at protestere og gøre oprør mod deres undertrykkere, med de midler de har.
Det betyder ikke, at optøjer og vandalisme er den bedste strategi. I det lange løb er det bedste middel til at bekæmpe nedskæringer en generalstrejke der kan sætte alt produktion helt i stå. Men hvad optøjerne har vist, er lokale beboere, der står sammen og forsvarer sig selv mod politibrutalitet og de alvorlige angreb på uddannelsesstederne, dagpengesystemet og store dele af den offentlige sektor, som truer med at forringe deres liv markant.
Den vandalisering, der er sket på folks forretninger og ejendomme, kan på ingen måde sammenlignes med den vold, regeringen og politiet udøver hver dag. Siden er 1998 er 333 mennesker døde i politiets varetægt, og regeringens nedskæringer truer med at koste menneskeliv, efterhånden som folk mister deres forsørgelsesgrundlag og tvinges ud af deres boliger.
Presset på regeringen vokser
Opgaven for socialister i England er nu at kanalisere den vrede og utilfredshed, der antændte urolighederne over i organiseret, politisk aktivitet. Ugen efter optøjerne brød ud, holdt Socialist Workers Party (vores søsterorganisation i England) offentlige møder i Tottenham og Hackney med mere end 200 deltagere under titlen From riots to revolution.
Det er afgørende for at få væltet regeringen, at der fremstår et klart alternativ – og også et klart, praktisk og strategisk alternativ til urolighederne i forhold til hvordan vi kan kæmpe imod den.
Til november går 1.000.000 arbejdere med sikkerhed i strejke, men fem fagforeninger mangler stadig at stemme om, om de skal strejke på samme tid. Det betyder en situation med potentielt 3.000.000 i strejke om nogle få måneder.
Samtidig har TUC – svarende til dansk LO – indkaldt til demonstration den 2. oktober udenfor Tory Party’s (de konservative) landskongres. En demonstration, som pt ser ud til at trække 20.000-30.000 deltagere, og som er en gylden mulighed for at diskutere og opbygge netværk med de mest utilfredse og radikale arbejdere.
Med andre ord: presset på regeringen vokser, og formår arbejderklassen at udnytte sin styrke til at sætte samfundet i stå senere i år, kan presset betyde regeringens afgang.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed