Socialistisk Arbejderavis
Nr. 312 – 23. september 2011 – side 16
Bankpakke IV
Nødhjælp til kapitalen
Jakob Nerup
Mens valgkampen rasede, blev den danske kapital forsynet med nye milliardlån. Dette skete endda som ministerdekret udenom den parlamentariske beslutningsproces, dog støttet af samtlige folketingspartier minus Enhedslisten. For fjerde gang blev de danske banker og dermed kapitalens lånemuligheder og aktiekurser reddet af de danske skatteydere.
Bankpakke IV forlænger statsgarantien på de lån, der tidligere er sikret i bankerne. Det beløber sig til astronomiske 172,3 milliarder kr. Af disse er allerede godt 17 milliarder tabt i krakkede banker, som er overført til det statslige selskab Finansiel Stabilitet. Den nye bankpakke fortsætter indskydergarantifonden, som er den ordning hvor bankerne er med til at finansiere indskydergarantien på op til 750.000 kr. pr. kunde.
Bankpakke IV udbygger de tidligere bankpakker med to nye tiltag, der yderligere skal styrke de store banker og dermed de store i dansk erhvervsliv.
For det første bliver der en ”Medgiftsordning”, hvor fusioner mellem banker belønnes og ligeså overtagelsen af truede banker. Dette vil favorisere de store banker og skabe en yderligere koncentration af finansiel kapital i Danmark.
Det andet ny tiltag er, at staten i samarbejde med bankerne skal udpege ”Systemisk vigtige banker”, som staten altid skal støtte og forhindre i at gå fallit. Argumentationen for dette er, at disse banker er for store til at gå ned.
Officielt formuleres det af hensyn til samfundet, men reelt er det fordi store dele af kapitalens penge er bundet i disse bankers finansielle strukturer som lån eller aktier. F.eks. kontrollerer Mærsk op mod 1/3 af Danske bank – en af hans direktører er bestyrelsesformand i banken – som er Danmarks ubestridt største bank. Andre sandsynlige systemisk vigtige banker er Jyske Bank, Sydbank, Nordea, Spar Nord og FIH Erhvervsbank.
Hvorfor hastværket?
Ifølge regering og erhvervsliv har det hastet med en ny bankpakke. Dels udløber en del af de nuværende garantier og dermed sikkerhedsnettet under bankerne. Men det vigtigste er bankernes omkostninger. De danske banker har svært ved at låne på de globale markeder til billige penge, og det betyder selvfølgelig, at det bliver dyrere for de danske virksomheder at få lån via bankerne.
At de danske banker har det svært skyldes dels, at de igennem en årrække grådigt og lemfældigt har lånt penge ud til bolig- og byggebobler, og dermed har en mindre sikkerhed under deres bank.
Dels skyldes det den finansielle ustabilitet i Eurolandene, hvor den truende statsbankerot i Grækenland og heraf afledte problemer for Italien og Spanien bevirker, at de europæiske banker står svagt på lånemarkedet. EU's akutte og meget midlertidige løsninger har blot udskudt problemerne og fortsætter dermed med at underminere tilliden til Europas økonomiske sikkerhed.
Det bizarre er jo, at hverken i EU eller i Danmark må markedet regere, når kapitalens interesser er truet. Virksomheder og banker må gerne fyre de lønmodtagere, som ingen lod og del har i alle de uansvarlige og grådige beslutninger, der har ført bankerne ud i krisen. For dem gælder kun markedets brutale logik. Men for kapitalens skyld bliver markedet statsstyret.
Hvis man var markedslogisk, så lod man de insolvente og risikobefængte banker gå konkurs. Sunde virksomheder ville ikke have problemer med at få refinansieret deres lån, og vi fik udryddet den usunde del af markedet. Men sådan leger de rige ikke.
Nødhjælp til de rigeste
For vi skal huske på, at kapitalen nok er enorme pengetanke som kontrollerer de danske virksomheder og ejer aktierne. Men det er ikke det samme som, at de frivilligt accepterer at blive mindre værd. For når ens aktier er mindre værd, så kan der lånes mindre, og man står dårligere i konkurrencen på både de europæiske og globale markeder. En bankpakke kan booste liv i aktierne og dermed de riges værdibeholdninger, og vigtigst at sikre virksomhederne adgang til kredit.
De rigeste danske kapitalister er jo hverken bankdirektører eller popstjerner. De 50 rigeste danskere er familier, der kontrollerer produktive, multinationale virksomheder. De ejer via deres aktier de store danske virksomheder fra Mærsk, Lego, Bestseller, Grundfos osv.
Disse 50 danske familier har tilsammen en personlig formue på 412,8 milliarder kr. En væsentlig del af dette er aktier og naturligvis vil de sørge for, at det er skatteyderne via f.eks. bankpakker, som sikrer dem deres værdier.
Denne mikroskopiske minoritet bifalder selvfølgelig Bankpakke IV, fordi den spænder et sikkerhedsnet ud under deres værdier. Og de klapper i hænderne over udsigten til at få endnu mere kontrol med flere værdier, når bankerne tvinges/belønnes til fusioner og overtagelser.
Skatteyderne, dvs alle almindelige lønmodtagere, pensionister og arbejdsløse, skal derimod kun forvente at bankerne skruer endnu mere op for gebyrerne og sender regningen for tabene til staten.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed