Socialistisk Arbejderavis
Nr. 314 – 11. november 2011 – side 4
Rosa Luxemburg
Massestrejkens potentiale
Hans Erik Madsen
Et helt afgørende spørgsmål for alle, der vil en verden uden udbytning, undertrykkelse og krig er, hvordan det kan lade sig gøre. Kan det store flertal både ændre sig selv og deres omgivelser, dvs. tage magten over deres eget liv og organisere et demokratisk og socialt retfærdigt samfund?
Det vi er mange, som forbinder med ægte socialisme. Massestrejkens opståen, udvikling og potentiale – bevidstheds- og magtmæssigt kan give centrale forklaringer på ovenstående spørgsmål.
For 100 år siden udarbejdede Rosa Luxemburg den første seriøse marxistiske afhandling om massestrejker. I sin pamflet Massestrejke, parti og fagforeninger undersøgte hun arbejdskampene i 1905 i Rusland og påviste, at massestrejker var blevet et centralt element i den revolutionære mobilisering af arbejderne.
Massestrejkerne i Rusland nedbrød skellet mellem politiske og økonomiske kampe. Ikke blot kunne økonomiske strejker smelte sammen hurtigt og rejse politiske krav – omvendt kunne kampe for politiske krav også udløse bølger af økonomiske strejker. Begge metoder kunne trække nye grupper med i kollektive kampe.
Bevægelsen i Rusland var præget af organisatorisk kreativitet. Arbejderne forenede sig og dannede nye organisationer, fra fagforeninger til politiske klubber – og selvfølgelig arbejderrådene (på russisk benævnes de “sovjetter“).Aktivister dannede nye netværk. Nyfunden solidaritet undergravede gamle splittelser – mellem faggrupper, køn, etniske grupper og så videre.
“Det mest værdifulde,“ skrev Luxemburg, “ved denne skarpe revolutionære op- og nedadgående bølge – fordi det er blivende – er dens åndelige nedslag: proletariatets springvise intellektuelle, kulturelle vækst.“
Massestrejken fremkaldte en ny følelse af værdighed og gjorde det muligt for millioner af mennesker at forestille sig en bedre verden som deres egen kollektive frembringelse.
For Luxemburg var massestrejken den afgørende kulturelle bro mellem den kapitalistiske nutid og den socialistiske fremtid. Den var det redskab, som millioner kunne organisere sig omkring i kampen for en anden verden, og som gjorde dem i stand til selv at tage kontrol.
Luxemburgs eminente pamflet var mere end en analyse af og hyldest til massestrejken. Den stillede også massestrejken op som et levende alternativ til de udslidte og konservative fagforbund og socialdemokratiske partier i Europa.
Mens fagforeningerne på den ene side begrænsede arbejdernes aktivitet til økonomiske spørgsmål, sørgede de socialdemokratiske partier på den anden side for at holde politiske spørgsmål inden for snævre parlamentariske rammer. Begge parter ignorerede de mange millioner, der ikke var organiseret fagligt eller politisk. Men massestrejken kunne overvinde disse begrænsninger.
Luxemburgs pamflet er et af de store værker i den revolutionære socialistiske tradition. Den argumenterer for, at massestrejker kan føre til revolutionære forandringer, hvor arbejderklassen vinder økonomisk og politisk magt.
Dette er socialisme fra neden i modsætning til den reformistiske tradition i fagbevægelsen og de socialdemokratiske partier, der begrænser sig til at uddele gradvise reformer fra oven inden for kapitalismens rammer.
Men pamfletten har også sine svagheder. I sin hyldest til massestrejken udstyrede hun den næsten med for meget magt i kampen mod det faglige bureaukrati og de socialdemokratiske ledere. Historien har vist, at hvis der ikke i arbejderklassen findes et stærkt netværk af revolutionære socialister – dvs. et politisk parti – som både kan skabe enheden i bevægelsen og modgå de reformistiske lederes forsøg på at kvæle bevægelsen, så er sandsynligheden for at massestrejken taber, stor.
Massestrejken i en dansk kontekst november 2011 kan virke fjern. Men revolutioner i en arabisk kontekst i 2010 var også fjerne, men kom! Revolutioner som har inspireret millioner af mennesker verden over.
Men det var samtidig revolutioner som ikke kom ud af ingenting. De havde en forhistorie i den daglige klassekamp, hvor revolutionære arbejdere, studenter og intellektuelle ihærdig gennem tale og handling forsøgte at skabe modstand mod regimerne, og forsvare og forbedre levevilkårene.
Opgaven er den samme for revolutionære socialister overalt i verden. Grundstenene til succesfulde massestrejker lægges i den daglige klassekamp.
Rosa Luxemburg: Massestrejke, parti og fagforeninger
http://www.marxisme.dk/arkiv/luxembur/1906/masstrjk/
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed