Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 314 – 11. november 2011 – side 9

Flere bankkrak på vej

Lars Henrik Carlskov

Siden den økonomiske krises start i efteråret 2008 er 11 danske banker krakket.

Det drejer sig i nævnte rækkefølge om Roskilde Bank, EBH Bank, Løkken Sparekasse, Gudme Raaschou, Fionia Bank, Capinordic, Eik Bank Danmark, Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank. Der er sket tre krak i år, og intet tyder på, at bølgen af konkurser stopper her.

F.eks. har 23 forskellige danske banker det seneste halvandet år fået en alvorlig advarsel, officielt kaldet en ”risikooplysning”, fra Finanstilsynet.

De 23 banker er Kreditbanken, DiBa Bank, J.A.K. Slagelse, Basisbank, Sparekassen Vendsyssel, Aarhus Lokalbank, Sparekassen Hvetbo, Sparekassen Midtdjurs, Ryslinge Andelskasse, FIH Erhvervsbank, Sparekassen Faaborg, Stadil Sparekasse, Den Lille Bikube, Vordingborg Bank, J.A.K. Østervrå, Spar Salling Sparekasse, Totalbanken, Sparekassen Farsø, Cantobank, Østjydsk Bank, BRFkredit Bank, Sparekassen Bredebro og Nordoya Sparikassi.

En opgørelse fra Finanstilsynet viser desuden, at 18 unavngivne danske banker (17 efter Max Banks krak) i dag overskrider de grænseværdier, staten har opstillet for, hvor store risici bankerne fra 2013 må løbe, på en række centrale områder.

Dagbladet Politiken satte 12. oktober navn på de ni af bankerne, nemlig Århus Lokalbank, J.A.K. Slagelse, Rise Sparekasse, FIH Erhvervsbank, Cantobank, Basisbank, Vestjysk Bank, BRFKredit Bank og Helgenæs Sparekasse.

Ifølge Politiken 14. oktober står 49 pengeinstitutter i løbet af de kommende to år over for den vanskelige opgave at skulle erstatte lån for 150 milliarder kroner. Det skyldes, at de individuelle statsgarantier, der har gjort det lettere for bankerne at låne penge, bortfalder.

Alt i alt er der således god grund til at tro, at den forværrede økonomiske krise og krav fra Finanstilsynet i den kommende tid, vil tvinge en række danske banker til at foretage drastiske nedskrivninger på deres udlån til ejendomsbranchen – og bagefter sikkert også landbruget og detailsektoren.

For flere af bankerne vil det ende med bankerot.

Flere artikler fra nr. 314

Flere numre fra 2011

Se flere artikler af forfatter:
Lars Henrik Carlskov

Siden er vist 2101 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside