Socialistisk Arbejderavis
Nr. 314 – 11. november 2011 – side 13
Trampolinhuset
Tim Northover
Organisationen ’Trampolinhuset’ har i denne måned fødselsdag. De har nu i et år, med konkrete initiativer, forbedret danske asylansøgeres levevilkår og kæmpet mod den danske stats racistiske politik.
Regeringer over hele Europa har oppisket en frygt blandt borgerne om indvandring, for at aflede opmærksomheden væk fra krisen. Det har været alt for tydeligt i de foregående 10 år med VKO-regeringen i Danmark.
Sammen med fremkomsten af centrum-højre-konservative regeringer, har politikerne gjort indvandrerne til syndebukke i et forsøg på at aflede opmærksomheden væk fra den virkelige årsag til krisen.
Men i hjertet af Nørrebro, København, har en ny organisation tilsluttet sig modstandsnetværket.
Den 27. november 2010, åbnede Trampolinhuset officielt sine døre for offentligheden.
Socialistisk Arbejderavis talte med Søren Rafn, PR & Opsøgende koordinator, for at finde ud af mere.
“Mange der søger asyl eller bor i asyl-lejre i Danmark bliver afvist, og bliver derefter fanget i systemet, men er samtidig ude af stand til at vende tilbage til deres hjemlande.”
“Når de får afslag på asyl, må de ikke arbejde eller tage nogen form for træning, og har generelt ikke noget liv uden for lejren.”
“Målet med Trampolinhuset er både at skabe opmærksomhed om problemet og at hjælpe, ved at tilbyde aktiviteter og støtte til børn og voksne, og i processen at opbygge et stærkt netværk.”
“Vi tilbyder sprogundervisning, folkekøkken, børnepasning, praktisk uddannelse, juridisk rådgivning og meget mere.”
“Man kan tjekke vores VisAvis-magasin, der fokuserer på indvandrings- og asylspørgsmål.”
Initiativer som disse er vigtige i bekæmpelsen af de negative ideer om asylansøgere, næret af den racistiske politiske diskurs og politik, som for eksempel David Camerons påstand om, at “multikulturalisme er mislykket”.
I forbindelse med den økonomiske krise, har regeringer i hele EU lanceret en bølge af stramninger, mens de giver indvandringen skylden.
I den kontekst, bliver bekæmpelse af racistiske divisioner og forsøg på at få arbejderne til at betale for krisen, desto mere påtrængende.
Trampolinhuset gør et fantastisk arbejde, ikke alene fordi den giver støtter til de mest sårbare, men den hjælper også til med at afsløre hykleriet inden for det kapitalistiske system.
Den foragt med hvilke fattige mennesker er behandlet, kontrasteres med oplevelsen af verdens rige, der tager det for givet, at de kan rejse hvorhen de ønsker, og antager, at økonomisk migration er en ret.
Arbejdere tror nogle gange, at den eneste måde at forsvare deres vilkår på, er at acceptere kravet om stadig skrappere grænsekontrol, men at acceptere kapitalistisk krav, svækker kun arbejdernes egen position.
I modsætning til den propaganda vores ledere kolporterer, har arbejderne i Danmark, Frankrig, Grækenland og Egypten langt mere til fælles med hinanden end med bosserne i deres eget land.
Vi er modstandere af alle racistiske indvandringslove, uanset om de er udarbejdet af EU eller nationale regeringer.
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at flygtninge er tvunget til at forlade deres hjemlande på grund af kapitalismen og imperialismen, især forfølgelse og væbnede konflikter.
For det andet, forsvarer vi alle undertrykte folks rettigheder. Dette omfatter at forsvare indvandrere og bekæmpe racisme. Arbejdere skal bekæmpe enhver forværring og forringelse af leve- og arbejdsvilkårene, idet disse er en trussel mod alle, og må imødegå ethvert forsøg på at splitte os.
Ingen nedskæringer i flygtninge-budgetter, har nogensinde resulteret i en forbedring af sundhedsplejen, og ‘populistiske’ højreorienterede partier står for et øget angreb på offentlige tjenesteydelser og arbejdernes rettigheder.
Vores program omfatter en fælles kamp mod racisme og for en massiv forøgelse af ressourcer i de fattigere områder, uddannelse, sundhed, bolig, børnepasning og ældrepleje. Og det betyder en kamp for at forsvare retten til asyl og massekampagner mod den yderste højrefløj, racister og neo-fascister.
Det er også meget opmuntrende at se Trampolinhuset hjælpe en gruppe nyligt afviste afghanske asylansøgere i deres kamp, ved at arrangere en demonstration d. 10. november.
Det er afgørende at forene disse kampe med andre undertrykte grupper og bevægelser, som alle deler en fælles interesse i at omstyrte kapitalismen.
Få mere viden om Trampolinhuset ved at besøge dem på adressen: Skyttegade 3, København N. Tjek også deres hjemmeside: www.trampolinehouse.dk og www.visavis.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe